Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pilealant

Indeks Pilealant

Pilealant (Inula salicina), også skrevet Pile-Alant, er en 20-50 cm høj urt, der i Danmark vokser i krat, på strandoverdrev og klinter.

Indholdsfortegnelse

  1. 54 relationer: Ager-tidsel, Alant, Almindelig gyldenris, Almindelig torskemund, Art, August, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blæresmælde, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Europa, Februar, Fnok, Frugt, Glat vejbred, Gråbynke, Høgeurt, Hjerte (geometri), Humus, Hvid snerre, Jord, Jordstængel, Juli, Kalk, Korbær, Krat, Kurvblomst-familien, Kurvblomstordenen, Nød, Nordjylland, Overdrev, Perikon, Planter, Quedlinburg, Rod (plantedel), Sibirien, Skovbryn, Stængel, Stor nælde, Tokimbladede, Trævlerod, Tyskland, ... Expand indeks (4 mere) »

Ager-tidsel

Agertidsel (Cirsium arvense), ofte skrevet ager-tidsel, er en 50-100 cm høj urt, der vokser på agerjord og strandvolde.

Se Pilealant og Ager-tidsel

Alant

Alant (Inula) er en slægt med ca.

Se Pilealant og Alant

Almindelig gyldenris

Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.

Se Pilealant og Almindelig gyldenris

Almindelig torskemund

Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.

Se Pilealant og Almindelig torskemund

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Pilealant og Art

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Pilealant og August

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Pilealant og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Pilealant og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Pilealant og Bladformer

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Pilealant og Bladstilling

Blæresmælde

Blæresmælde (Silene vulgaris) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på tørre overdrev, skrænter og vejkanter.

Se Pilealant og Blæresmælde

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Pilealant og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Pilealant og Blomstring (botanik)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Pilealant og Carl von Linné

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Se Pilealant og Centralasien

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Pilealant og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Pilealant og Dækfrøede planter

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Pilealant og Dræning

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Pilealant og Europa

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Pilealant og Februar

Fnok

Fnok eller pappus er den botaniske betegnelse for en hårkrans på frøene hos arter af kurvblomst-familien (Asteraceae).

Se Pilealant og Fnok

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Pilealant og Frugt

Glat vejbred

Glat vejbred (Plantago major) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede områder eller på agerjord.

Se Pilealant og Glat vejbred

Gråbynke

Gråbynke (Artemisia vulgaris), også kaldet grå bynke, er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.

Se Pilealant og Gråbynke

Høgeurt

Høgeurt (Hieracium) er udbredt i Europa, Lilleasien og Grønland.

Se Pilealant og Høgeurt

Hjerte (geometri)

Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.

Se Pilealant og Hjerte (geometri)

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Se Pilealant og Humus

Hvid snerre

Hvid snerre (Galium mollugo) er en flerårig, 25-120 centimeter høj plante i krap-familien.

Se Pilealant og Hvid snerre

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Pilealant og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Pilealant og Jordstængel

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Pilealant og Juli

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Pilealant og Kalk

Korbær

Korbær (Rubus caesius) er en halvbusk, der i Danmark f.eks.

Se Pilealant og Korbær

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Pilealant og Krat

Kurvblomst-familien

Kurvblomstfamilien (Asteraceae) er den største blandt karplanterne: den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis).

Se Pilealant og Kurvblomst-familien

Kurvblomstordenen

Kurvblomst-ordenen (Asterales) er en stor orden, som næsten udelukkende består af urteagtige arter, der har et 5-tallig i bæger, krone og støvblade.

Se Pilealant og Kurvblomstordenen

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Pilealant og Nød

Nordjylland

Nordjylland NordjyllandNordjylland er en landsdel i Danmark bestående af det nordlige Jylland mellem Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.

Se Pilealant og Nordjylland

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Pilealant og Overdrev

Perikon

Perikon (Hypericum) er en slægt af flerårige planter med modsatte, helrandede blade, der er besat med nedsænkede kirtler.

Se Pilealant og Perikon

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Pilealant og Planter

Quedlinburg

Slot Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca.

Se Pilealant og Quedlinburg

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Pilealant og Rod (plantedel)

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Pilealant og Sibirien

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Se Pilealant og Skovbryn

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Pilealant og Stængel

Stor nælde

Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.

Se Pilealant og Stor nælde

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Pilealant og Tokimbladede

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Pilealant og Trævlerod

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Pilealant og Tyskland

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Pilealant og Urt

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Pilealant og Vækstform

Vedplanter

En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.

Se Pilealant og Vedplanter

Vej

E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).

Se Pilealant og Vej

Også kendt som Inula salicina, Pile-Alant.

, Urt, Vækstform, Vedplanter, Vej.