Indholdsfortegnelse
28 relationer: Accidens, Allegori, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Aristoteles, Athen, Egennavn, Euklid, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Græsk (sprog), Kladistik, Latin, Matematikkens historie, Messias, Neoplatonisme, Nominalisme, Origenes, Plotin, Pythagoras, Rom, Skolastik, Slægt (biologi), Syrien, Universalieproblemet, William af Ockham, 232, 305, 6. århundrede.
- Døde i 305
Accidens
Accidens (af lat. accidere, komme faldende, forefalde – gammelgræsk: συμβεβεκός, symbebekós) er en filosofisk term som betegner egenskaber hos en ting eller sag som ikke er nødvendige for tingens natur eller væsen.
Se Porfyr (filosof) og Accidens
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Se Porfyr (filosof) og Allegori
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Porfyr (filosof) og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Porfyr (filosof) og Aristoteles
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Egennavn
Et egennavn, eller proprium, er et ord for et unikt væsen eller en unik ting i modsætning til appellativer, der er fælles betegnelse for flere ens ting.
Se Porfyr (filosof) og Egennavn
Euklid
Euklid el.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Porfyr (filosof) og Filosofi
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Porfyr (filosof) og Filosofi i middelalderen
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Porfyr (filosof) og Græsk (sprog)
Kladistik
Kladistik er den mest prominente af forskellige metoder til rekonstruktion af evolutionære slægtskaber mellem levende væsner.
Se Porfyr (filosof) og Kladistik
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Porfyr (filosof) og Matematikkens historie
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Se Porfyr (filosof) og Messias
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Porfyr (filosof) og Neoplatonisme
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Se Porfyr (filosof) og Nominalisme
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Se Porfyr (filosof) og Origenes
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Se Porfyr (filosof) og Pythagoras
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Porfyr (filosof) og Skolastik
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Porfyr (filosof) og Slægt (biologi)
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Porfyr (filosof) og Universalieproblemet
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Se Porfyr (filosof) og William af Ockham
232
---- Se også 232 (tal) ----.
305
---- Se også 305 (tal) ----.
6. århundrede
5. århundrede – 6.
Se Porfyr (filosof) og 6. århundrede
Se også
Døde i 305
- Katharina af Alexandria
- Porfyr (filosof)
Også kendt som Porfyrios, Porphyr, Porphyrios, Porphyrius.