Indholdsfortegnelse
215 relationer: Abacus (regnemaskine), Abbaside-kalifatet, Abstrakt algebra, Abu Bakr al-Karaji, Addition, Additivt talsystem, Adelard af Bath, Aksiom, Alan Turing, Albert Einstein, Alexandria, Algebra, Algoritme, Analytisk geometri, Andrew Wiles, Antikken, Apollonius, Arabisk (sprog), Arabisk matematik, Aristoteles, Aritmetik, Arkimedes, Astronomi, Augustin Louis Cauchy, Évariste Galois, Babylon, Bagdad, Bernhard Riemann, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Bhaskara, Binære talsystem, Binomialfordelingen, Blaise Pascal, Bletchley Park, Boolsk algebra, Brahmagupta, Brøk, Carl Friedrich Gauss, Cirkel, Cirklens kvadratur, Computer, Cylinder (geometri), David Hilbert, Deduktion, Definition, Den Iberiske Halvø, Den Islamiske Guldalder, Den kolde krig, Den pythagoræiske læresætning, ... Expand indeks (165 mere) »
Abacus (regnemaskine)
En kugleramme fra en dansk grundskole. Fra begyndelsen af 1900-tallet. Bredde: 40 cm, højde: 46 cm Abacus betyder (på græsk-latin): Regnebræt, kugleramme eller regnetavle, brugt i regneundervisning og i Orienten som hjælpemiddel ved regning.
Se Matematikkens historie og Abacus (regnemaskine)
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Se Matematikkens historie og Abbaside-kalifatet
Abstrakt algebra
Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer.
Se Matematikkens historie og Abstrakt algebra
Abu Bakr al-Karaji
Abu Bakr Muhammad ibn al-Hasan al-Karaji (arabisk: ابو بكر محمد بن الحاسب الكرجي) (født ca. 953, død ca. 1029) var en matematiker og ingeniør med persisk baggrund.
Se Matematikkens historie og Abu Bakr al-Karaji
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Se Matematikkens historie og Addition
Additivt talsystem
Et additivt talsystem er et talsystem, hvor værdien af et tal udtrykkes ved at addere værdierne af tallets enkelte cifre.
Se Matematikkens historie og Additivt talsystem
Adelard af Bath
Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.
Se Matematikkens historie og Adelard af Bath
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Se Matematikkens historie og Aksiom
Alan Turing
Alan Mathison Turing, OBE (født 23. juni 1912, død 7. juni 1954) var en britisk matematiker som var med til at grundlægge datalogien, der blev til den moderne computer.
Se Matematikkens historie og Alan Turing
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Matematikkens historie og Albert Einstein
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Matematikkens historie og Alexandria
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Se Matematikkens historie og Algebra
Algoritme
En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.
Se Matematikkens historie og Algoritme
Analytisk geometri
Analytisk geometri er en gren af geometrien, hvor algebraiske metoder, specielt fra lineær algebra, anvendes til at løse geometriske problemer.
Se Matematikkens historie og Analytisk geometri
Andrew Wiles
Sir Andrew John Wiles (født 11. april 1953) er en engelsk-amerikansk matematiker, der forsker i talteori på Princeton University.
Se Matematikkens historie og Andrew Wiles
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Matematikkens historie og Antikken
Apollonius
Forsiden til Apollonios' værk om keglesnit, udgivet i 1654 på latin. Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit.
Se Matematikkens historie og Apollonius
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Se Matematikkens historie og Arabisk (sprog)
Arabisk matematik
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i persisk matematik. Med "arabisk matematik" omtales udviklingen af matematik i den arabisktalende verden i islams guldalder fra 800-tallet til 1400-tallet, med grundlæggende bidrag, der forandrede verdenshistorien, såsom algebra og de arabiske tal.
Se Matematikkens historie og Arabisk matematik
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Matematikkens historie og Aristoteles
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Se Matematikkens historie og Aritmetik
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Se Matematikkens historie og Arkimedes
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Matematikkens historie og Astronomi
Augustin Louis Cauchy
Augustin Louis Cauchy (født 21. august 1789, død 23. maj 1857) var en fransk matematiker.
Se Matematikkens historie og Augustin Louis Cauchy
Évariste Galois
Évariste Galois (IPA:; født 25. oktober 1811 i Bourg-la-Reine, død 31. maj 1832) var en fransk matematiker.
Se Matematikkens historie og Évariste Galois
Babylon
En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.
Se Matematikkens historie og Babylon
Bagdad
Bagdad (بغداد) er Iraks hovedstad.
Se Matematikkens historie og Bagdad
Bernhard Riemann
Georg Friedrich Bernhard Riemann (født 17. september 1826, død 20. juli 1866) var en tysk matematiker.
Se Matematikkens historie og Bernhard Riemann
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Matematikkens historie og Bertrand Russell
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Se Matematikkens historie og Bevis (matematik)
Bhaskara
Bhaskara (født 1114 i Beed, Maharashtra, Indien, død 1185) var en indisk matematiker og astronom.
Se Matematikkens historie og Bhaskara
Binære talsystem
Tæller med binære tal Det binære talsystem eller totalssystemet består kun af to cifre: 1 og 0.
Se Matematikkens historie og Binære talsystem
Binomialfordelingen
En binomial fordeling Binomialfordelingen er en diskret fordeling inden for sandsynlighedsregning og beskriver en af de vigtigste diskrete sandsynlighedsfordelinger.
Se Matematikkens historie og Binomialfordelingen
Blaise Pascal
Blaise Pascal (født 19. juni 1623 i Clermont-Ferrand, død 19. august 1662 i Paris) var en fransk matematiker, fysiker, opfinder og filosof.
Se Matematikkens historie og Blaise Pascal
Bletchley Park
Bletchley Park, også kaldet Station X er et gods, som ligger i byen Bletchley i Buckinghamshire.
Se Matematikkens historie og Bletchley Park
Boolsk algebra
Boolsk algebra (og boolsk logik) er et komplet system til logiske operationer, baseret på algebra med variabler, som kun kan have to tilstande eller værdier, der normalt udtrykkes som sandt eller falsk.
Se Matematikkens historie og Boolsk algebra
Brahmagupta
Brahmagupta (født 598, død 668) var en indisk matematiker og astronom.
Se Matematikkens historie og Brahmagupta
Brøk
En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.
Se Matematikkens historie og Brøk
Carl Friedrich Gauss
Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.
Se Matematikkens historie og Carl Friedrich Gauss
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Se Matematikkens historie og Cirkel
Cirklens kvadratur
Cirklens kvadratur er en konstruktionsopgave, hvor man med passer og lineal som eneste hjælpemidler skal tegne et kvadrat, som har samme areal som en given cirkel.
Se Matematikkens historie og Cirklens kvadratur
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Matematikkens historie og Computer
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Se Matematikkens historie og Cylinder (geometri)
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
Se Matematikkens historie og David Hilbert
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Se Matematikkens historie og Deduktion
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Se Matematikkens historie og Definition
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Matematikkens historie og Den Iberiske Halvø
Den Islamiske Guldalder
Illustration af diskussion med Sokrates, omkring 13. århundrede Islams guldalder er en periode i islams historie, hvor den økonomiske udvikling, videnskaben og kulturlivet blomstrede.
Se Matematikkens historie og Den Islamiske Guldalder
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.
Se Matematikkens historie og Den kolde krig
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Se Matematikkens historie og Den pythagoræiske læresætning
Det arabiske talsystem
Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.
Se Matematikkens historie og Det arabiske talsystem
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Se Matematikkens historie og Det gamle Egypten
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Se Matematikkens historie og Diameter
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Se Matematikkens historie og Differentialregning
Diofant
Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.
Se Matematikkens historie og Diofant
Diofantisk ligning
En diofantisk ligning er en ligning, hvor der kun accepteres hele tal (1,2,3,4,...) som løsninger og navnet referer til Diofant af Alexandria en græsk matematiker.
Se Matematikkens historie og Diofantisk ligning
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Se Matematikkens historie og Division (matematik)
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Se Matematikkens historie og Egypten
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Matematikkens historie og Ellipse (geometri)
Enigma
Enigma maskinen Enigma var en elektromekanisk chiffermaskine, som i stort omfang blev brugt af de fleste tyske militærstyrker til både kryptering og dekryptering af meddelelser.
Se Matematikkens historie og Enigma
Erhverv
Et erhverv er det man (professionelt) beskæftiger sig med for at tjene til sine leveomkostninger; en næringsvej eller livsstilling.
Se Matematikkens historie og Erhverv
Euklid
Euklid el.
Se Matematikkens historie og Euklid
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Se Matematikkens historie og Euklids Elementer
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Matematikkens historie og Europa
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Se Matematikkens historie og Fermats sidste sætning
Fibonacci-tal
Siderne af kvadraterne giver Fibonacci-tallene. Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci.
Se Matematikkens historie og Fibonacci-tal
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Matematikkens historie og Filosofi
Firfarveproblemet
Et kort med fire farver Firfarveproblemet er fra 1852, hvor en englænder ved navn Francis Guthrie opdagede at man øjensynlig kunne nøjes med 4 farver når man skulle farvelægge landkort således at to tilstødende områder ikke får samme farve.
Se Matematikkens historie og Firfarveproblemet
Fraktal
afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.
Se Matematikkens historie og Fraktal
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Matematikkens historie og Galileo Galilei
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Se Matematikkens historie og Geometri
George Boole
George Boole (født 2. november 1815, død 8. december 1864), var en engelsk filosof og matematiker, mest kendt for sin opfindelse og udvikling af Boolsk algebra.
Se Matematikkens historie og George Boole
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Matematikkens historie og Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Matematikkens historie og Gottlob Frege
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Matematikkens historie og Græsk (sprog)
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Se Matematikkens historie og Gruppe (matematik)
Gruppeteori (matematik)
Gruppeteori er den del af matematikken, der beskæftiger sig med grupper, eller mere specifikt de endelige grupper.
Se Matematikkens historie og Gruppeteori (matematik)
Haukr Erlendsson
Bryggen fra Stranden, hvor Hauk boede i Audunsgården. Haukr Erlendsson (født ca. 1265, død 1334) var en islandsk lovsigemand, der huskes for at have efterladt sig håndskriftet, der nu kaldes Hauksbók, indeholdende blandt andet afskrifter af sagaer, Algorismus, der er en nordisk skrift om matematik, samt Völuspá.
Se Matematikkens historie og Haukr Erlendsson
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Se Matematikkens historie og Hauksbók
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Matematikkens historie og Højmiddelalder
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Matematikkens historie og Hellenismen
Hieroglyf
Ægyptiske hieroglyffer fra templet i Karnak. Maya hieroglyffer fra Chichen Itza. (bygning "structure 5C4"). En hieroglyf er et tegn i et logografisk skriftsystem, altså et skriftsystem, hvor hvert tegn betegner et helt ord.
Se Matematikkens historie og Hieroglyf
Hilberts problemer
right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.
Se Matematikkens historie og Hilberts problemer
Hyperbel
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.
Se Matematikkens historie og Hyperbel
Imaginære tal
Et imaginært tal er et komplekst tal hvis reelle del er 0.
Se Matematikkens historie og Imaginære tal
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Se Matematikkens historie og Indien
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Se Matematikkens historie og Industri
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Matematikkens historie og Integralregning
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Se Matematikkens historie og Irak
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Se Matematikkens historie og Iran
Irrationale tal
Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.
Se Matematikkens historie og Irrationale tal
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Matematikkens historie og Isaac Newton
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Matematikkens historie og Island
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Matematikkens historie og Italien
Jainisme
Jainisme er en indisk religion baseret på Mahavir Swamis (599-527 f.Kr.) forkyndelser.
Se Matematikkens historie og Jainisme
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Se Matematikkens historie og Jesuiterordenen
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Matematikkens historie og Johannes Kepler
John Napier
John Napier, almindelig kaldet Neper, laird af Merchiston (født 1550, død 4. april 1617) var en skotsk matematiker og teolog.
Se Matematikkens historie og John Napier
John von Neumann
John von Neumann (født 28. december 1903, død 8. februar 1957) var en vigtig forsker i anvendt matematik i det 20. århundrede.
Se Matematikkens historie og John von Neumann
Kalender
Dagskalender. 29. og 30. februar. Kalender fra 1375. Eksempel på julekalender. En kalender er et system, der anvendes til at navngive tidsperioder som dagene i et år.
Se Matematikkens historie og Kalender
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Matematikkens historie og Karl den Store
Karl Weierstrass
Karl Theodor Wilhelm Weierstrass (Weierstraß) (født 31. oktober 1815, død 19. februar 1897) var en tysk matematiker.
Se Matematikkens historie og Karl Weierstrass
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Matematikkens historie og Kegle (geometri)
Keglesnit
Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.
Se Matematikkens historie og Keglesnit
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Se Matematikkens historie og Kileskrift
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Se Matematikkens historie og Kina
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Matematikkens historie og Klassisk mekanik
Konfucianisme
''Ritualernes bog'', en af de fem klassikere i konfucianismen. Konfucianismen er en filosofi med ophav i Kina.
Se Matematikkens historie og Konfucianisme
Kryptografi
Kryptografi (af græsk κρυπτός (kryptós), "skjult", og γράφειν (gráfein), "at skrive") er et hovedemne inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af beskeder.
Se Matematikkens historie og Kryptografi
Kubikrod
Kubikroden eller den tredje rod af et tal er det tal der ganget med sig selv tre gange giver tallet selv.
Se Matematikkens historie og Kubikrod
Kurt Gödel
Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.
Se Matematikkens historie og Kurt Gödel
Kvadrat
Et kvadrat ''Sort kvadrat'', maleri af Kazimir Malevitj fra 1913/1914 Et kvadrat er en plan firkant, hvori alle sider er lige lange, og alle fire vinkler er rette (90°).
Se Matematikkens historie og Kvadrat
Kvadratrod
Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.
Se Matematikkens historie og Kvadratrod
Landmåling
Oversigt over redskaber og metoder til landmåling, fra det engelske videnskabelige leksikon Cyclopaedia, 1728 Landmåling er den teknik, videnskab og akkuratesse, der er tilknyttet opmåling af jordoverfladen i dens 3-dimensionale rumlige udstrækning, herunder at fastlægge fikspunkter, afstikke vinkler og måle afstande mellem givne punkter.
Se Matematikkens historie og Landmåling
Leonhard Euler
Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.
Se Matematikkens historie og Leonhard Euler
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Se Matematikkens historie og Ligning
Logaritme
den naturlige logaritme (ln(x)), logaritmen med grundtal 2 (log_2(x)) og logaritmen med grundtal \tfrac12. Logaritmer er en klasse af matematiske funktioner \log_a, der opfylder for alle x. a kaldes for logaritmens grundtal.
Se Matematikkens historie og Logaritme
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Matematikkens historie og Logik
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Matematikkens historie og Matematik
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se Matematikkens historie og Matematiker
Matematikkens mænd
Omslaget til den franske udgave af bogen Matematikkens mænd (originaltitel: Men of Mathematics) er en bog om matematikkens historie skrevet i 1937 af matematikeren E.T. Bell.
Se Matematikkens historie og Matematikkens mænd
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Se Matematikkens historie og Matematisk analyse
Matematisk formel
En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting.
Se Matematikkens historie og Matematisk formel
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Se Matematikkens historie og Matematisk logik
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Se Matematikkens historie og Mængdelære
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Matematikkens historie og Mellemøsten
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Se Matematikkens historie og Mesopotamien
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Matematikkens historie og Middelalderen
Milet
Det antikke amfiteater i Milet. Milet (græsk: Μίλητος/Miletos) er en oldtidsby, der ligger på vestkysten af den anatoliske halvø tæt ved floden den store Mæander, i den moderne tyrkiske provins Aydin.
Se Matematikkens historie og Milet
Million
En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.
Se Matematikkens historie og Million
Moskva-papyrussen
Det 14. problem på Moskvapapyrussen. (V. Struve, 1930) Moskva-papyrussen eller Papyrus Moskva 4676 er en papyrusrulle om egyptisk matematik.
Se Matematikkens historie og Moskva-papyrussen
Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī
Muhammad ibn Musa al-Khwarizmi (arabisk محمد بن موسى الخوارزمي) (født ca. 780 i det som nu er Usbekistan, død ca. 850) var en persisk matematiker, astronom, astrolog og geograf.
Se Matematikkens historie og Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Matematikkens historie og Multiplikation
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Se Matematikkens historie og Musik
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Matematikkens historie og Naturligt tal
Niels Henrik Abel
Niels Henrik Abel (født 5. august 1802 i Nedstrand i Tysvær, død 6. april 1829 i Froland) var en norsk matematiker.
Se Matematikkens historie og Niels Henrik Abel
Nikolaj Lobatjevskij
Nikolaj Ivanovitj Lobatjevskij (Николай Иванович Лобачевский; født 1. december 1792, død 24. februar 1856) var en russisk matematiker, som regnes for at være faderen til ikke-euklidisk geometri.
Se Matematikkens historie og Nikolaj Lobatjevskij
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Matematikkens historie og Nordafrika
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Matematikkens historie og Norge
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Matematikkens historie og Oldtidens Grækenland
Omar Khayyám
Ghias-aldin Omar ben Ebrahim Khayyám Neyshapoori var en persisk matematiker, astronom, filosof og digter.
Se Matematikkens historie og Omar Khayyám
Orakelben
Replika af et orakelben - skildpaddeskjold. Orakelben (甲骨文 jiǎgǔwén eller 卜骨 bǔgǔ) er inskriptioner lavet på skildpaddeskjold, som blev opvarmet så de gik i stykker.
Se Matematikkens historie og Orakelben
Panini (sprogforsker)
Pāṇini (Devanāgarī: पाणिनि, IPA) var en indisk logiker, sprogforsker indenfor grammatik.
Se Matematikkens historie og Panini (sprogforsker)
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Se Matematikkens historie og Papyrus
Parabel
En parabel er en geometrisk kurve i et plan, som sædvanligvis opstår som grafen for et andengradspolynomium.
Se Matematikkens historie og Parabel
Perikles
Buste af Perikles med indskriften "Perikles, søn af Xanthippos, fra Athen". Marmor, romersk kopi efter en græsk original fra c. 430 f.Kr. Perikles (ca. 495 f.Kr. – 429 f.Kr.) var en græsk politiker, general og leder af folkepartiet i Athen, som fik magten i 462 f.Kr.
Se Matematikkens historie og Perikles
Permutation
Inden for matematikken er en permutation en (typisk specificeret) ombytning af rækkefølgen af en række elementer (teknisk set en bijektiv afbildning af en ordnet mængde på sig selv).
Se Matematikkens historie og Permutation
Pi (bogstav)
Pi (Π π) er et græsk bogstav.
Se Matematikkens historie og Pi (bogstav)
Pi (tal)
Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.
Se Matematikkens historie og Pi (tal)
Pierre de Fermat
Pierre de Fermat (født 17. august 1601 / 1607/08, død 12. januar 1665) var en fransk jurist og amatørmatematiker.
Se Matematikkens historie og Pierre de Fermat
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Matematikkens historie og Platon
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Se Matematikkens historie og Primtal
Programmeringssprog
Indenfor datalogi er programmeringssprog kunstige sprog, som er designet til at udføre beregninger på en computer.
Se Matematikkens historie og Programmeringssprog
Pyramide
Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).
Se Matematikkens historie og Pyramide
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Se Matematikkens historie og Pythagoras
Pythagoræiske tal
Pythagoræiske talsæt er hele positive talsæt der tilfredsstiller den pythagoræiske læresætning: Eksempler er (3, 4, 5) og (5, 12 13), der findes uendelig mange pythagoræiske talsæt.
Se Matematikkens historie og Pythagoræiske tal
Qin-dynastiet
Qin-statens udbredelse omkring år 210 f.Kr. Qin-dynastiet (秦朝, 221 – 207 f.Kr.) er et kinesisk dynasti, der fulgte efter Zhou-dynastiet (ca. 1100 – 256 f.Kr.) og blev efterfulgt af Han-dynastiet (206 f.Kr. – 220 e.Kr.) i Kina.
Se Matematikkens historie og Qin-dynastiet
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Se Matematikkens historie og Række (matematik)
Rekursion
En rekursion betegner noget, der refererer til sig selv.
Se Matematikkens historie og Rekursion
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Matematikkens historie og Relativitetsteori
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Matematikkens historie og René Descartes
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Matematikkens historie og Retorik
Retvinklet trekant
Sider og vinkler i en retvinklet trekant En retvinklet trekant er en trekant hvori ét af de tre hjørner danner en ret vinkel, dvs.
Se Matematikkens historie og Retvinklet trekant
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Se Matematikkens historie og Romertal
Royal Navy
Royal Navy var oprindeligt den kongelige engelske flåde og blev senere Storbritanniens flåde.
Se Matematikkens historie og Royal Navy
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Se Matematikkens historie og Rumfang
Russells paradoks
Russells paradoks er udviklet af filosoffen Bertrand Russell som kritik af Gottlob Freges bog, Grundlagen der Arithmetik.
Se Matematikkens historie og Russells paradoks
Samos
Udsigt over Samos Samos er en græsk ø, der ligger i det Ægæiske hav ud for den tyrkiske kyst.
Se Matematikkens historie og Samos
Sandsynlighed
Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.
Se Matematikkens historie og Sandsynlighed
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Matematikkens historie og Sanskrit
Seksagesimalsystem
Babylonske tal i seksagesimalsystemet Sexagesimalt (base 60) er et talsystem med 60 som grundtal.
Se Matematikkens historie og Seksagesimalsystem
Seleukiderne
Seleukiderriget eller Seleukiderne er betegnelsen for den makedonske herskerslægt, som regerede større eller mindre dele af Perserrigets asiatiske områder fra ca.
Se Matematikkens historie og Seleukiderne
Shang-dynastiet
Shang-dynastiet (商朝) (ca. 1550-1045 f.Kr.), af og til fejlagtig kaldt Yin-dynastiet (殷代), er det første historiske, kinesiske dynasti.
Se Matematikkens historie og Shang-dynastiet
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Matematikkens historie og Skolastik
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Se Matematikkens historie og Solformørkelse
Song-dynastiet
Song-dynastiet (Sung-Dynastiet) var et kinesisk kejserdynasti 960-1279, opdelt i de to hovedperioder under Det nordlige Song-dynasti 960-1127 og Det sydlige Song-dynasti 1127-1279.
Se Matematikkens historie og Song-dynastiet
Sophus Lie
Marius Sophus Lie (født 17. december 1842 i Nordfjordeid, død 18. februar 1899) var en norsk matematiker og er sammen med Abel den matematiker, der har betydet mest for norsk matematikhistorie.
Se Matematikkens historie og Sophus Lie
Spil (leg)
Et spil er en aktivitet hvor et antal deltagere frivilligt underkaster sig et sæt regler de agerer efter.
Se Matematikkens historie og Spil (leg)
Spilteori
right Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.
Se Matematikkens historie og Spilteori
Srinivasa Aiyangar Ramanujan
Srinivasa Ramanujan FRS (Tamil: ஸ்ரீனிவாஸ ஐயங்கார் ராமானுஜன்) født Srinivasa Ramanujan Aiyangar 22. december 1887, død 26. april 1920) var en indisk matematiker, der levede i Britisk Indien. Selvom han stor set ikke fik nogen formel undervisninger i ren matematik, så kom han med vigtige bidrag i matematisk analyse, talteori, uendelige rækker og kædebrøker, inklusive løsninger til matematiske problemer der på daværende tidspunkt blev betragtet som uløselige.
Se Matematikkens historie og Srinivasa Aiyangar Ramanujan
Stambrøk
En stambrøk er en brøk hvor tælleren er lig med 1 for eksempel 1/2, 1/3 og 1/12 osv.
Se Matematikkens historie og Stambrøk
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Se Matematikkens historie og Sumer
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Matematikkens historie og Symmetri
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Se Matematikkens historie og Tal
Talsystem
Et talsystem eller et talnotationssystem er et system til at repræsentere matematiske tal med.
Se Matematikkens historie og Talsystem
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Se Matematikkens historie og Talteori
Tang-dynastiet
Billede af hvid hest fra Tang-dynastiet Tang-dynastiet (唐朝) (18. juni 618 – 4. juni 907) efterfulgte Sui-dynastiet og blev afløst af De fem dynastiers og ti kongedømmers periode i Kina.
Se Matematikkens historie og Tang-dynastiet
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Matematikkens historie og Teologi
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Se Matematikkens historie og Thales
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Se Matematikkens historie og Topologi
Tours
Tours er hovedstad i det franske departement Indre-et-Loire.
Se Matematikkens historie og Tours
Trekant
En trekant. En trekant er i geometrisk forstand en polygon med tre vinkler (hjørner) og tre sider.
Se Matematikkens historie og Trekant
Trigonometri
Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.
Se Matematikkens historie og Trigonometri
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Se Matematikkens historie og Tyrkiet
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Matematikkens historie og Tyskland
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Se Matematikkens historie og Uendelighed
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Se Matematikkens historie og Vinkel
Visdommens hus
abbasidiske periode Visdommens hus (بيت الحكمة:, Bayt al-Hikma) var et bibliotek og et akademi i Bagdad under den islamiske guldalder.
Se Matematikkens historie og Visdommens hus
Zenon fra Elea
Zenon fra Elea (Ζήνων ὁ Ἐλεᾱ́της; 490-425 f.v.t.) var en førsokratisk græsk filosof og matematiker fra Elea i Syditalien og et medlem af den Eleatiske Skole grundlagt af Parmenides.
Se Matematikkens historie og Zenon fra Elea
Zenons paradokser
Hvem kommer først? Haren eller skildpadden? Zenons Paradoks (efter Zenon fra Elea) er et tankeeksperiment, der leder til et paradoks.
Se Matematikkens historie og Zenons paradokser
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Se Matematikkens historie og 0 (tal)
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Matematikkens historie og 10. århundrede
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Matematikkens historie og 12. århundrede
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Matematikkens historie og 13. århundrede
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Matematikkens historie og 15. århundrede
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Matematikkens historie og 16. århundrede
1600
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1600 (tal).
Se Matematikkens historie og 1600
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Matematikkens historie og 17. århundrede
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Matematikkens historie og 18. århundrede
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Matematikkens historie og 19. århundrede
1910'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne – 1910'erne – 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne År: 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 ----.
Se Matematikkens historie og 1910'erne
2. verdenskrig
2.
Se Matematikkens historie og 2. verdenskrig
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Matematikkens historie og 20. århundrede
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Matematikkens historie og 8. århundrede
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Matematikkens historie og 9. århundrede
Også kendt som Matematikens historie, Matematikhistoriker.
, Det arabiske talsystem, Det gamle Egypten, Diameter, Differentialregning, Diofant, Diofantisk ligning, Division (matematik), Egypten, Ellipse (geometri), Enigma, Erhverv, Euklid, Euklids Elementer, Europa, Fermats sidste sætning, Fibonacci-tal, Filosofi, Firfarveproblemet, Fraktal, Galileo Galilei, Geometri, George Boole, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gottlob Frege, Græsk (sprog), Gruppe (matematik), Gruppeteori (matematik), Haukr Erlendsson, Hauksbók, Højmiddelalder, Hellenismen, Hieroglyf, Hilberts problemer, Hyperbel, Imaginære tal, Indien, Industri, Integralregning, Irak, Iran, Irrationale tal, Isaac Newton, Island, Italien, Jainisme, Jesuiterordenen, Johannes Kepler, John Napier, John von Neumann, Kalender, Karl den Store, Karl Weierstrass, Kegle (geometri), Keglesnit, Kileskrift, Kina, Klassisk mekanik, Konfucianisme, Kryptografi, Kubikrod, Kurt Gödel, Kvadrat, Kvadratrod, Landmåling, Leonhard Euler, Ligning, Logaritme, Logik, Matematik, Matematiker, Matematikkens mænd, Matematisk analyse, Matematisk formel, Matematisk logik, Mængdelære, Mellemøsten, Mesopotamien, Middelalderen, Milet, Million, Moskva-papyrussen, Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī, Multiplikation, Musik, Naturligt tal, Niels Henrik Abel, Nikolaj Lobatjevskij, Nordafrika, Norge, Oldtidens Grækenland, Omar Khayyám, Orakelben, Panini (sprogforsker), Papyrus, Parabel, Perikles, Permutation, Pi (bogstav), Pi (tal), Pierre de Fermat, Platon, Primtal, Programmeringssprog, Pyramide, Pythagoras, Pythagoræiske tal, Qin-dynastiet, Række (matematik), Rekursion, Relativitetsteori, René Descartes, Retorik, Retvinklet trekant, Romertal, Royal Navy, Rumfang, Russells paradoks, Samos, Sandsynlighed, Sanskrit, Seksagesimalsystem, Seleukiderne, Shang-dynastiet, Skolastik, Solformørkelse, Song-dynastiet, Sophus Lie, Spil (leg), Spilteori, Srinivasa Aiyangar Ramanujan, Stambrøk, Sumer, Symmetri, Tal, Talsystem, Talteori, Tang-dynastiet, Teologi, Thales, Topologi, Tours, Trekant, Trigonometri, Tyrkiet, Tyskland, Uendelighed, Vinkel, Visdommens hus, Zenon fra Elea, Zenons paradokser, 0 (tal), 10. århundrede, 12. århundrede, 13. århundrede, 15. århundrede, 16. århundrede, 1600, 17. århundrede, 18. århundrede, 19. århundrede, 1910'erne, 2. verdenskrig, 20. århundrede, 8. århundrede, 9. århundrede.