Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pyramidelæbeløs

Indeks Pyramidelæbeløs

Pyramide-Læbeløs (Ajuga pyramidalis) er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet bladroset og en opret vækst.

Indholdsfortegnelse

  1. 56 relationer: Akeleje, Almindelig mælkeurt, Almindelig pære, Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blåmunke (art), Blomst, Blomstereng, Blomstring (botanik), Bornholm, Botaniske fagudtryk, Bunddække, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Eg, Europa, Frugt, Granit, Have, Jord, Jordstængel, Juni, Kambregne, Kantet konval, Kornet stenbræk, Kratviol, Krokus, Kronblad, Krybende hestegræs, Krybende læbeløs, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Læbeløs, Lægeærenpris, Maj, Overdrev, PH, Planter, Portugal, Rod (plantedel), Rundfinnet radeløv, Stilk-eg, Stor fladstjerne, Tokimbladede, ... Expand indeks (6 mere) »

Akeleje

Akeleje (Aquilegia) er en slægt med mange arter på den nordlige halvkugle.

Se Pyramidelæbeløs og Akeleje

Almindelig mælkeurt

Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris) er en flerårig urt med en opstigende vækst.

Se Pyramidelæbeløs og Almindelig mælkeurt

Almindelig pære

Pære Almindelig pære eller bare pære (Pyrus communis) er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt dyrket.

Se Pyramidelæbeløs og Almindelig pære

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Pyramidelæbeløs og Art

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Pyramidelæbeløs og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Pyramidelæbeløs og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Pyramidelæbeløs og Bladrand

Bladroset

En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.

Se Pyramidelæbeløs og Bladroset

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Pyramidelæbeløs og Bladstilling

Blåmunke (art)

Blåmunke (Jasione montana) er en 5-50 cm høj urt, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade.

Se Pyramidelæbeløs og Blåmunke (art)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Pyramidelæbeløs og Blomst

Blomstereng

Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens'').

Se Pyramidelæbeløs og Blomstereng

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Pyramidelæbeløs og Blomstring (botanik)

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Pyramidelæbeløs og Bornholm

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Pyramidelæbeløs og Botaniske fagudtryk

Bunddække

Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.

Se Pyramidelæbeløs og Bunddække

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Pyramidelæbeløs og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Pyramidelæbeløs og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Pyramidelæbeløs og Dækfrøede planter

Draphavre (art)

Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.

Se Pyramidelæbeløs og Draphavre (art)

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Pyramidelæbeløs og Eg

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Pyramidelæbeløs og Europa

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Pyramidelæbeløs og Frugt

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Se Pyramidelæbeløs og Granit

Have

En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.

Se Pyramidelæbeløs og Have

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Pyramidelæbeløs og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Pyramidelæbeløs og Jordstængel

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Pyramidelæbeløs og Juni

Kambregne

Kambregne (Blechnum spicant) eller undertiden kaldet almindelig kambregne er en bregne, der vokser på skyggede og fugtige skråninger i skove og krat.

Se Pyramidelæbeløs og Kambregne

Kantet konval

Kantet konval (Polygonatum odoratum) er en 15-45 høj urt med hvide, duftende blomster.

Se Pyramidelæbeløs og Kantet konval

Kornet stenbræk

Kornet stenbræk (Saxifrage granulata) er en 15-25 cm høj urt, der vokser på tør og sandet bund på overdrev og vejkanter.

Se Pyramidelæbeløs og Kornet stenbræk

Kratviol

Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.

Se Pyramidelæbeløs og Kratviol

Krokus

Krokus (Crocus) er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold.

Se Pyramidelæbeløs og Krokus

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Pyramidelæbeløs og Kronblad

Krybende hestegræs

Krybende hestegræs (Holcus mollis) er en flerårig, urteagtig plante (græs), der danner udløbere og derfor får en fladedækkende vækst.

Se Pyramidelæbeløs og Krybende hestegræs

Krybende læbeløs

Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.

Se Pyramidelæbeløs og Krybende læbeløs

Læbeblomst-familien

Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.

Se Pyramidelæbeløs og Læbeblomst-familien

Læbeblomst-ordenen

Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.

Se Pyramidelæbeløs og Læbeblomst-ordenen

Læbeløs

Læbeløs (Ajuga) er en slægt med 40-50 arter, som er udbredt i Østasien og Europa, og nogle af dem er desuden naturaliseret i Nordamerika.

Se Pyramidelæbeløs og Læbeløs

Lægeærenpris

Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.

Se Pyramidelæbeløs og Lægeærenpris

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Pyramidelæbeløs og Maj

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Pyramidelæbeløs og Overdrev

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Pyramidelæbeløs og PH

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Pyramidelæbeløs og Planter

Portugal

Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa.

Se Pyramidelæbeløs og Portugal

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Pyramidelæbeløs og Rod (plantedel)

Rundfinnet radeløv

Rundfinnet radeløv (Asplenium trichomanes) er en lille bregne i milturtslægten Asplenium.

Se Pyramidelæbeløs og Rundfinnet radeløv

Stilk-eg

Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.

Se Pyramidelæbeløs og Stilk-eg

Stor fladstjerne

Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.

Se Pyramidelæbeløs og Stor fladstjerne

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Pyramidelæbeløs og Tokimbladede

Trælyng

Trælyng (Erica arborea) er en stedsegrøn busk eller et lille træ med en opstigende til opret, busket vækst.

Se Pyramidelæbeløs og Trælyng

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Se Pyramidelæbeløs og Udløber

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Pyramidelæbeløs og Urt

Urteagtig

Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.

Se Pyramidelæbeløs og Urteagtig

Vendsyssel

Vendsyssels inddeling i Middelalderen Det tidligere Vendsyssel Teater i Hjørring Grenen set fra Skagen Fyr Vendsyssel, en egn/syssel i Nordjylland, udgør med sine ca.

Se Pyramidelæbeløs og Vendsyssel

Visse (planteslægt)

Visse (Genista) er en slægt med henved 40 arter, som findes udbredt i Europa, Mellemøsten og Nordafrika.

Se Pyramidelæbeløs og Visse (planteslægt)

Også kendt som Ajuga pyramidalis, Pyramide-Læbeløs.

, Trælyng, Udløber, Urt, Urteagtig, Vendsyssel, Visse (planteslægt).