Indholdsfortegnelse
59 relationer: Almindelig taks, Anatolien, April, Art, Benved, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Eksem, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Gedeblad, Gift, Guldazalea, Hassel (art), Have, Jordstængel, Kaukasus, Kronblad, Kyst, Laurbær-kirsebær, Marts, Nål (plantedel), Nordmannsgran, Nyserod, Orientalsk bøg, Orientalsk gran, Park, Planter, Purpur, Ranunkel, Ranunkel-familien, Ranunkel-ordenen, Rød påskeklokke, Rødel, Rod (plantedel), Sanikel, Selje-pil, Skov, Skovbryn, Skovfyr, Skovlysning, Skovstorkenæb, Sortehavet, Staude, Stængel, ... Expand indeks (9 mere) »
Almindelig taks
Naturlig udbredelse og isolerede bevoksninger Giftig Taks Hunrakler med bestøvningsdråber Hanrakler Frø af taks Bevoksning med almindelig taks ved Munkebjerg Tværsnit af en taksstamme Almindelig taks (Taxus baccata; yr eller ir), ofte blot kaldt taks, er vildtvoksende, men næsten udryddet i Danmark.
Se Påskeklokke og Almindelig taks
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Benved
Benved (Euonymus) er en planteslægt af løvfældende buske, der er udbredt med ca.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Påskeklokke og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Påskeklokke og Blomstring (botanik)
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Påskeklokke og Dækfrøede planter
Eksem
Eksempel på eksem på hænderne. Eksem er en gruppe sygdomme, der resulterer i betændelse på huden.
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Påskeklokke og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gedeblad
Gedeblad (Lonicera), også kaldet kaprifolie eller kaprifolium (af latin caper 'buk' og folium 'blad') er en planteslægt som er udbredt i Nordamerika, Europa og Østasien med hen ved 200 arter af stedsegrønne eller løvfældende buske og lianer.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Guldazalea
Guldazalea (Rhododendron luteum) er en løvfældende busk med en åben vækst.
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Se Påskeklokke og Hassel (art)
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Laurbær-kirsebær
Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus), også skrevet Laurbær-Kirsebær, fejlagtigt ofte kaldet Kirsebærlaurbær, er en stor, stedsegrøn busk med en bred, opstigende vækstform.
Se Påskeklokke og Laurbær-kirsebær
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Nål (plantedel)
Grannåle. En nål er et specialiseret blad.
Se Påskeklokke og Nål (plantedel)
Nordmannsgran
Nordmannsgran (Abies nordmanniana) er et op til 35 m højt, stedsegrønt nåletræ med en bred og kegleformet vækst.
Se Påskeklokke og Nordmannsgran
Nyserod
Nyserod (Helleborus) eller Julerose er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien og Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus.
Orientalsk bøg
Orientalsk Bøg (Fagus sylvatica subsp. orientalis) ligner i næsten alle træk Almindelig Bøg, men denne underart har ægformede, helrandede blade og kort bladstilk.
Se Påskeklokke og Orientalsk bøg
Orientalsk gran
'' Picea orientalis '' Orientalsk gran (Picea orientalis) er et stedsegrønt nåletræ med en smalt kegleformet vækst.
Se Påskeklokke og Orientalsk gran
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Purpur
Den byzantinske kejser Justinian 1. med purpurfarvet kappe – Mosaik fra 500-tallet i den italienske San Vitale Basilika i Ravenna. Purpur er et farvestof med en lilla farve.
Ranunkel
Ranunkel (Ranunculus) er en slægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Ranunkel-familien
Ranunkel-familien (Ranunculaceae) består af 62 slægter og ca.
Se Påskeklokke og Ranunkel-familien
Ranunkel-ordenen
Ranunkel-ordenen (Ranunculales) er en orden af dækfrøede planter, som har følgende fællestræk: De indeholder flavoner; veddet har fluorescens; bladene er spiralstillede.
Se Påskeklokke og Ranunkel-ordenen
Rød påskeklokke
Rød Påskeklokke (Helleborus orientalis subsp. abchasicus) er en underart af Påskeklokke.
Se Påskeklokke og Rød påskeklokke
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Påskeklokke og Rod (plantedel)
Sanikel
Sanikel (Sanicula europaea), også kaldt Almindelig Sanikel er en flerårig plante i skærmplante-familien.
Selje-pil
Seljepil (Salix caprea), ofte skrevet selje-pil, er en op til 15 meter høj busk eller træ, der i Danmark findes almindeligt i åbne skove, enge og langs søer og åer.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Påskeklokke og Skovstorkenæb
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Påskeklokke og Stor fladstjerne
Tandrod
Tandrod (Cardamine bulbifera) er en flerårig, urteagtig plante, der findes i lyse skove på fugtig og mineralrig bund.
Tørst (planteart)
Tørst (Frangula alnus) er en op til 7 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i skove og moser.
Se Påskeklokke og Tørst (planteart)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Påskeklokke og Tokimbladede
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Vintergrøn (botanik)
En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.
Se Påskeklokke og Vintergrøn (botanik)
Også kendt som Helleborus orientalis.