Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Manuel 1. Komnenos

Indeks Manuel 1. Komnenos

Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet.

Indholdsfortegnelse

  1. 153 relationer: Adriaterhavet, Afrika, Akko, Alperne, Ambassadør, Anatolien, Ancona, Andria, Anna Komnena, Apenniniske halvø, Apulien, Ashkelon, August, Épinal, Balduin 3. af Jerusalem, Balkanhalvøen, Bandlysning, Bari, Beograd, Betlehem, Bibliothèque nationale de France, Biskop, Bithynien, Bosnien-Hercegovina, Bosporus, Brindisi, Bulgarien, Calabrien, Columbia University, Cremona, Cypern, Dalmatien, Damietta, Den romerske kurie, Despoti, Det Ægæiske Hav, Det Byzantinske Rige, Det hellige land, Dinar, Edward Gibbon, Egypten, Evia, Fatimide-kalifatet, Frankere, Frankrigs monarker, Frederik Barbarossa, Galej, Galicien (Centraleuropa), Genova, Gravkirken, ... Expand indeks (103 mere) »

Adriaterhavet

Adriaterhavet Adriaterhavet er den del af Middelhavet, som ligger mellem den italienske halvø og Balkanhalvøen.

Se Manuel 1. Komnenos og Adriaterhavet

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Se Manuel 1. Komnenos og Afrika

Akko

Havnen i Akko (2005) Akko (Acco, Akkon, Acre, Akka) (עַכּוֹ, عكّا) er en by på nordsiden af Haifabugten (Akkobugten) i den nordlige del af Israel og er en af verdens ældste kendte havnebyer.

Se Manuel 1. Komnenos og Akko

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Manuel 1. Komnenos og Alperne

Ambassadør

Napoleon III og hustru Eugénie de Montijo modtager Siams ambassadør på Château de Fontainebleau den 27. juni 1861, maleri af Jean-Léon Gérôme. En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat.

Se Manuel 1. Komnenos og Ambassadør

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Manuel 1. Komnenos og Anatolien

Ancona

Ancona (ca. 100.000 indbyggere) er hovedby og den største by i regionen Marche i Italien.

Se Manuel 1. Komnenos og Ancona

Andria

Andria er en by i den syditalienske provins Barletta-Andria-Trani og ligger i regionen Apulien.

Se Manuel 1. Komnenos og Andria

Anna Komnena

Anna Komnena (født 1. december 1083, død 1153) var en byzantinsk prinsesse og historieskriver.

Se Manuel 1. Komnenos og Anna Komnena

Apenniniske halvø

Satellitfoto, marts 2003 Apenniniske halvø, eller den italienske halvø, er en støvleformet halvø som ligger i Middelhavet og udgør størstedelen af Italien.

Se Manuel 1. Komnenos og Apenniniske halvø

Apulien

Castel del Monte i Apulien Apulien Apulien (officielt italiensk navn: Puglia) er en region i det sydøstlige Italien.

Se Manuel 1. Komnenos og Apulien

Ashkelon

Ashkelon (Ashqelon) (hebraisk אַשְׁקְלוֹן) er en by i Israel.

Se Manuel 1. Komnenos og Ashkelon

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Manuel 1. Komnenos og August

Épinal

Épinal er en by i det nordøstlige Frankrig.

Se Manuel 1. Komnenos og Épinal

Balduin 3. af Jerusalem

Balduin 3. (1130 – 10. februar 1163) var konge af Jerusalem fra 1143 til 1163.

Se Manuel 1. Komnenos og Balduin 3. af Jerusalem

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Manuel 1. Komnenos og Balkanhalvøen

Bandlysning

Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet.

Se Manuel 1. Komnenos og Bandlysning

Bari

Bari er en af de største byer i den sydlige del af Italien med indbyggere.

Se Manuel 1. Komnenos og Bari

Beograd

Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Se Manuel 1. Komnenos og Beograd

Betlehem

Betlehem (بيت لحم, Bayt Lahm.

Se Manuel 1. Komnenos og Betlehem

Bibliothèque nationale de France

Fra en af bibliotekets læsesale i Richelieubygningen Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek.

Se Manuel 1. Komnenos og Bibliothèque nationale de France

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Manuel 1. Komnenos og Biskop

Bithynien

right Bithynien er navnet på en region i det nordvestlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, til det blev indlemmet i Romerriget som en provins.

Se Manuel 1. Komnenos og Bithynien

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.

Se Manuel 1. Komnenos og Bosnien-Hercegovina

Bosporus

Bosporus Bosporus (tyrkisk İstanbul Boğazı) er det stræde, som skiller Europa og Lilleasien fra hinanden.

Se Manuel 1. Komnenos og Bosporus

Brindisi

Brindisi (indbyggere) er en vigtig færgehavn med forbindelser til Grækenland.

Se Manuel 1. Komnenos og Brindisi

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

Se Manuel 1. Komnenos og Bulgarien

Calabrien

Calabrien (italiensk: Calabria) er en italiensk region på 15.080 km² med en befolkning på godt 2 millioner.

Se Manuel 1. Komnenos og Calabrien

Columbia University

right Columbia University Columbia University er et af de otte Ivy League-universiteter og ligger på Manhattan i New York.

Se Manuel 1. Komnenos og Columbia University

Cremona

Cremona er en by og kommune i Norditalien med indbyggere.

Se Manuel 1. Komnenos og Cremona

Cypern

Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.

Se Manuel 1. Komnenos og Cypern

Dalmatien

Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.

Se Manuel 1. Komnenos og Dalmatien

Damietta

Damiettas beliggenhed i Egypten Damietta er en by i det nordlige Egypten, med et indbyggertal (pr. 2006) på cirka 206.000.

Se Manuel 1. Komnenos og Damietta

Den romerske kurie

Vatikanets regeringspalads Den romerske kurie er Den katolske kirkes centrale forvaltning, med sæde dels i Vatikanstaten og dels i Rom.

Se Manuel 1. Komnenos og Den romerske kurie

Despoti

Despoti (fra græsk: δεσποτεία, despoteia, voldsherredømme) er en styreform baseret på frygt og uindskrænket, vilkårlig magtudfoldelse.

Se Manuel 1. Komnenos og Despoti

Det Ægæiske Hav

Det Ægæiske hav Det Ægæiske hav eller Ægæerhavet (Αιγαίον Πέλαγος, Aigaion Pelagos) er den del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Lilleasien.

Se Manuel 1. Komnenos og Det Ægæiske Hav

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Manuel 1. Komnenos og Det Byzantinske Rige

Det hellige land

Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.

Se Manuel 1. Komnenos og Det hellige land

Dinar

Lande i mørkegrønt benytter i dag dinar som valuta. Lande i lysegrønt benyttede tidligere dinar som valuta. Jugoslaviske stater er indsat i nederste venstre hjørne. romerske mønt denarius har givet sit navn til en række af dagens valutaer. Dinar er den officielle valuta i en række lande, hvoraf de fleste er arabiske eller tidligere tilhørte det Osmanniske Rige.

Se Manuel 1. Komnenos og Dinar

Edward Gibbon

Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.

Se Manuel 1. Komnenos og Edward Gibbon

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Se Manuel 1. Komnenos og Egypten

Evia

Evia (græsk: Εύβοια Évia, oldgræsk: Εὔβοια Eúboia, tidligere Euboia) er den næststørste af de græske øer efter Kreta.

Se Manuel 1. Komnenos og Evia

Fatimide-kalifatet

Fatimide-kalifatet eller al-Fātimiyyūn (arabisk: الفاطميون) var et shiittisk kalifat, der eksisterede fra 909 til 1171.

Se Manuel 1. Komnenos og Fatimide-kalifatet

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Manuel 1. Komnenos og Frankere

Frankrigs monarker

Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.

Se Manuel 1. Komnenos og Frankrigs monarker

Frederik Barbarossa

Frederik 1.

Se Manuel 1. Komnenos og Frederik Barbarossa

Galej

antikkens Grækenland En galej er et krigsskib med både årer og master/sejl, hvilket gjorde det let at manøvrere, fx i smalle farvande og under vindstille og i modvind.

Se Manuel 1. Komnenos og Galej

Galicien (Centraleuropa)

Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.

Se Manuel 1. Komnenos og Galicien (Centraleuropa)

Genova

Havnen i Genova Genova (latin: Genua) er en havneby i Norditalien, der har et indbyggertal på 583.601 (2017).

Se Manuel 1. Komnenos og Genova

Gravkirken

Ædiculum i Gravkirken som er opført ovenover Jesu grav Gravkirken (eller Den Hellige Gravs Kirke) er en kristen kirke i Jerusalem, som er bygget på Golgata, det sted hvor Jesus ifølge kristne traditioner blev korsfæstet.

Se Manuel 1. Komnenos og Gravkirken

Grevskabet Edessa

Grevskabet Edessa (Comitatus Edessanus) var en korsfarerstat i Mellemøsten i 1100-tallet, der eksisterede fra 1098 til 1144.

Se Manuel 1. Komnenos og Grevskabet Edessa

Gud Fader

Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.

Se Manuel 1. Komnenos og Gud Fader

Hagia Sophia

Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).

Se Manuel 1. Komnenos og Hagia Sophia

Hærværk

Hærværk var oprindeligt betegnelsen for en flok væbnede mænds overfald på en mand og hans hus; forsætlig ødelæggelse.

Se Manuel 1. Komnenos og Hærværk

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Se Manuel 1. Komnenos og Helligånden

Henrik 2. af England

Henrik 2. (5. marts 1133 - 6. juli 1189 Henrik Kortkappe, Henrik FitzEmpress eller Henrik Plantagenet) var konge af England fra 1154 til sin død.

Se Manuel 1. Komnenos og Henrik 2. af England

Heraklios den yngre (østromersk kejser)

En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.

Se Manuel 1. Komnenos og Heraklios den yngre (østromersk kejser)

Hohenstauferne

Våbenskjold for Hohenstauferne. Hohenstauferne (eller bare Stauferne) var en sydvesttysk (schwabisk) adelsslægt.

Se Manuel 1. Komnenos og Hohenstauferne

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Manuel 1. Komnenos og Italien

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Manuel 1. Komnenos og Jesus

Jihad

Jihad på flag Jihad (ǧihād جهاد) er et islamisk begreb, der kommer fra den arabiske rod ǧ-h-d der bl.a. gengiver at "stræbe" eller "anstrenge sig".

Se Manuel 1. Komnenos og Jihad

Jim Bradbury

Jim Bradbury (født 27. februar 1937, død januar 2023) var en britisk historiker, der var specialiseret i militærhistorie i middelalderen.

Se Manuel 1. Komnenos og Jim Bradbury

Johannes 2. Komnenos

Johannes 2.

Se Manuel 1. Komnenos og Johannes 2. Komnenos

John Komnenos Vatatzes

Johannes Komnenos Vatatzes, (Iōannēs Komnēnos Vatatzēs), eller blot Johannes Komnenos eller Johannes Vatatzes (oversættelsen 'Batatzes' er også brugt i kilderne) var en fremtrædende militær og politisk skikkelse i Det østromerske rige under Manuel 1. Komnenos og Alexios 2.

Se Manuel 1. Komnenos og John Komnenos Vatatzes

Jurij Dolgorukij

Jurij Dolgorukij (Юрий Долгорукий,; også kendt som Georg 1. af Rusland; født ca. 1099, død 15. maj 1157) var en nøglefigur i overførelsen af politisk magt fra Kijev til Vladimir-Suzdal efter hans broder Mstislav den store døde.

Se Manuel 1. Komnenos og Jurij Dolgorukij

Justinian 1.

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.

Se Manuel 1. Komnenos og Justinian 1.

Kalifat

Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen.

Se Manuel 1. Komnenos og Kalifat

Karpaterne

1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater Kort over Karpaterne ''Morskie Oko'' - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen Karpaterne er en ca.

Se Manuel 1. Komnenos og Karpaterne

Kirkestaten

Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.

Se Manuel 1. Komnenos og Kirkestaten

Kongeriget Jerusalem

Kongeriget Jerusalem var et kristent kongerige, som blev etableret i Mellemøsten i 1099 som følge af det 1. korstog.

Se Manuel 1. Komnenos og Kongeriget Jerusalem

Kongeriget Ungarn

Kongedømmet Ungarn (ofte bare forkortet til Ungarn) var en stat i Centraleuropa, som eksisterede fra 1000 til 1918 og dernæst fra 1920 til 1946 afbrudt af flere perioder med anarki og forskellige styreformer.

Se Manuel 1. Komnenos og Kongeriget Ungarn

Konrad 3. af Franken

Konrad 3. (født 1093 eller 1094, død 15. februar 1152 i Bamberg) var den første tyske konge af Hohenstaufen-dynastiet.

Se Manuel 1. Komnenos og Konrad 3. af Franken

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Manuel 1. Komnenos og Konstantin den Store

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Manuel 1. Komnenos og Konstantinopel

Konya

Mevlana Mausolæum. Konya (قونیه; Ἰκόνιον (Ikónion); Iconium) er en af Tyrkiets største byer (syvende størst i 2013). Den har et areal på 38.873 km² og ligger i Anatolien.

Se Manuel 1. Komnenos og Konya

Korfu

Korfu er en græsk ø og den nordligste af de 7 Ioniske Øer i Det Ioniske Hav vest for det græske fastland.

Se Manuel 1. Komnenos og Korfu

Korinth

Korinth (græsk: Κόρινθος – Korinthos) er en by i Grækenland på den nordøstligste del af halvøen Peloponnes nær Korinthtangen.

Se Manuel 1. Komnenos og Korinth

Korsfarerstat

En korsfarerstat er en stat, som er blevet befolket af korsfarere i forbindelse med et eller flere korstog.

Se Manuel 1. Komnenos og Korsfarerstat

Korstog

Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.

Se Manuel 1. Komnenos og Korstog

Kumaner

Kumaner var et tyrkisk folk, som i 1000- og 1100-tallet var udbredt i Sydøsteuropa.

Se Manuel 1. Komnenos og Kumaner

Kyiv

Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.

Se Manuel 1. Komnenos og Kyiv

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Manuel 1. Komnenos og Latin

Levanten

Levanten Levanten er et historisk-geografisk begreb, der betegner et stort område i Nærøsten (Sydvestasien), omtrent afgrænset mod nord af Taurusbjergene, mod syd af den arabiske ørken, mod vest af Middelhavet, mens det mod øst strækker sig ind i det Øvre Mesopotamien; dog medtager nogle definitioner næsten hele Mesopotamien (Irak).

Se Manuel 1. Komnenos og Levanten

Liguria

Liguria Ligurien eller Liguria er en kystregion i det nordvestlige Italien og den tredjemindste af landets regioner.

Se Manuel 1. Komnenos og Liguria

Ludvig 7. af Frankrig

thumb Ludvig 7. (1120 – 18. september 1180), kaldet den Yngre eller den Unge, var Frankernes konge fra 1137 til 1180.

Se Manuel 1. Komnenos og Ludvig 7. af Frankrig

Middelhavslandene

Middelhavslandene i og omkring Middelhavet. ''(Kilde: NASA)'' Steneg på en mark i Spanien Naxos. ''(Foto: Heiko Gorski)'' Middelhavslandene er en betegnelse for lande som ligger ved eller i Middelhavet.

Se Manuel 1. Komnenos og Middelhavslandene

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.

Se Manuel 1. Komnenos og Muhammed

Nadver

Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.

Se Manuel 1. Komnenos og Nadver

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Manuel 1. Komnenos og Nordafrika

Normannere

Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.

Se Manuel 1. Komnenos og Normannere

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Se Manuel 1. Komnenos og Ortodokse kirke

Osprey Publishing

Osprey Publishing er en Oxfordbaseret forlæggervirksomhed, der er specialiseret i militærhistorie.

Se Manuel 1. Komnenos og Osprey Publishing

Palæstina

Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.

Se Manuel 1. Komnenos og Palæstina

Patriarken af Konstantinopel

Patriarken af Konstantinopel (lang titel: Ærkebiskoppen af Konstantinopel, det nye Rom, Den økumeniske patriark) er den åndelige leder af Den ortodokse kirke, der har mere end 250 millioner medlemmer.

Se Manuel 1. Komnenos og Patriarken af Konstantinopel

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Se Manuel 1. Komnenos og Pave

Pave Alexander 3.

Pave Alexander 3. Alexander 3. (ca. 1105 – 30. august 1181) var pave 1159-1181.

Se Manuel 1. Komnenos og Pave Alexander 3.

Pave Hadrian 4.

Hadrian 4. (født som Nicholas Breakspear(e) omkr. 1100 i St Albans, død 1. september 1159 i Anagni) var pave fra den 4. december 1154 til sin død – kirkehistoriens hidtil eneste pave af engelsk oprindelse.

Se Manuel 1. Komnenos og Pave Hadrian 4.

Pavia

Pavia er en by i regionen Lombardiet i det nordlige Italien med indbyggere.

Se Manuel 1. Komnenos og Pavia

Pisa

Pisa er en by i Toscana i det centrale Italien, hvor den ligger ud til floden Arno, lige inden den munder ud i Det Liguriske Hav.

Se Manuel 1. Komnenos og Pisa

Renaud de Châtillon

Renaud de Châtillon (ca. 1125 – 4. juli 1187) var en fransk ridder der deltog i det 2. Korstog 1147-1149 og forblev i Det Hellige Land.

Se Manuel 1. Komnenos og Renaud de Châtillon

Republikken Venedig

Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.

Se Manuel 1. Komnenos og Republikken Venedig

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Se Manuel 1. Komnenos og Retorik

Roger 2. af Sicilien

Våbenskjold for den sicilianske gren af Hauteville-slægten Roger 2.

Se Manuel 1. Komnenos og Roger 2. af Sicilien

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Manuel 1. Komnenos og Romerriget

Romerske kejsere

alt.

Se Manuel 1. Komnenos og Romerske kejsere

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Manuel 1. Komnenos og Romerskkatolske kirke

Saladin

Saladin (سەلاحەدینی ئەییووبی, Selahaddîn Eyûbî; Salah ad-Din Yusuf Ibn Ayyub, صلاح الدين يوسف ابن ايوب; Salah ad-Din; fulde navn: al-Malik al-Nasir Salah al-Din Abu al-Muzaffer Yusuf ibn Ayyub ibn Shadi; født 1137 eller 1138, død 4.

Se Manuel 1. Komnenos og Saladin

Sava

Sava (Сава; Save, Sau; Száva) er en flod i det sydøstlige Europa, og en af de store bifloder til Donau fra højre.

Se Manuel 1. Komnenos og Sava

Seldsjukker

Seldsjukiske imperium i dets største udstrækning 1092. De resterende seldsjukiske småriger i slutningen af 1300-tallet. Seldsjukker (også seldshukker, rigtigere seldjukider) var et tyrkisk dynasti, der herskede i Persien og Forasien i 11.—13.

Se Manuel 1. Komnenos og Seldsjukker

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Se Manuel 1. Komnenos og Sicilien

Siena

Siena er en by i det sydlige Toscana i det centrale Italien.

Se Manuel 1. Komnenos og Siena

Sivas

Sivas er en by beliggende i det centrale Tyrkiet og er på samme tid hovedstad i en provins, der også hedder Sivas.

Se Manuel 1. Komnenos og Sivas

Slaget ved Manzikert

Slaget skildret i et fransk middelalderligt skrift fra 1400-tallet. Alp Arslan ydmyger kejser Romanos IV Diogenes efter sejren i slaget ved Manzikert. Fra en fransk illustreret oversættelse af Giovanni Boccaccios ''De Casibus Virorum Illustrium'' fra det 15. århundrede.

Se Manuel 1. Komnenos og Slaget ved Manzikert

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Manuel 1. Komnenos og Sortehavet

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Manuel 1. Komnenos og Spanien

Suzdal

Suzdal er en historisk by i Vladimir oblast i det vestlige Rusland ved floden Kamenka 26 km nord for Vladimir.

Se Manuel 1. Komnenos og Suzdal

Synode

Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.

Se Manuel 1. Komnenos og Synode

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Manuel 1. Komnenos og Syrien

Taranto

Taranto er en italiensk by, beliggende i den syditalienske region Apulien.

Se Manuel 1. Komnenos og Taranto

Theben (Grækenland)

Theben var en oldtidsby i det græske landskab Bøotien.

Se Manuel 1. Komnenos og Theben (Grækenland)

Thessaloniki

Thessaloniki (Θεσσαλονίκη) er Grækenlands næststørste by og den største by i regionen Centralmakedonien.

Se Manuel 1. Komnenos og Thessaloniki

Trani

Trani er en af de største byer i den sydlige del af Italien med indbyggere.

Se Manuel 1. Komnenos og Trani

Transsylvanien

Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.

Se Manuel 1. Komnenos og Transsylvanien

Transsylvanske Alper

Peleșslottet i de Transsylvanske AlperDe Transsylvanske Alper eller Sydkarpater er en bjergkæde i Rumænien beliggende mellem Transsylvanien nordpå og Valakiet sydpå.

Se Manuel 1. Komnenos og Transsylvanske Alper

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.

Se Manuel 1. Komnenos og Treenigheden

Valakiet

Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.

Se Manuel 1. Komnenos og Valakiet

Vatikanbiblioteket

Pave Sixtus IV udnævner Bartolomeo Platina til leder af VatikanbiblioteketFresko af Melozzo da Forlì, ca. 1477 (Vatikanmuseet) Bogskab fra''Biblioteca Vaticana'' Vatikanbiblioteket (latin: Bibliotheca Apostolica Vaticana) er Den hellige stols bibliotek, og ligger i Vatikanstaten.

Se Manuel 1. Komnenos og Vatikanbiblioteket

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Manuel 1. Komnenos og Vesteuropa

Vestromerske rige

Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.

Se Manuel 1. Komnenos og Vestromerske rige

Vilhelm 1. af Sicilien

Vilhelm 1. (1131 – 7. maj 1166), med tilnavnene den onde eller den slemme, var den anden konge af Kongeriget Sicilien, og han besteg tronen, da faderen, Roger 2., døde i 1154.

Se Manuel 1. Komnenos og Vilhelm 1. af Sicilien

Vilhelm af Tyrus

Vilhelm af Tyrus (113029. september 1186) var en middelalderprælat og krønikeskriver.

Se Manuel 1. Komnenos og Vilhelm af Tyrus

1118

---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1118 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1118

1140'erne

Århundreder: 11. århundrede – 12. århundrede – 13. århundrede Årtier: 1090'erne 1100'erne 1110'erne 1120'erne 1130'erne – 1140'erne – 1150'erne 1160'erne 1170'erne 1180'erne 1190'erne År: 1140 1141 1142 1143 1144 1145 1146 1147 1148 1149 ----.

Se Manuel 1. Komnenos og 1140'erne

1143

---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1143 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1143

1146

---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146; Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157 og Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1146 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1146

1147

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1147 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1147

1148

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1148 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1148

1149

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1149 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1149

1152

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1152 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1152

1154

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1154 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1154

1156

---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1156 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1156

1160'erne

Århundreder: 11. århundrede – 12. århundrede – 13. århundrede Årtier: 1110'erne 1120'erne 1130'erne 1140'erne 1150'erne – 1160'erne – 1170'erne 1180'erne 1190'erne 1200'erne 1210'erne År: 1160 1161 1162 1163 1164 1165 1166 1167 1168 1169 ----.

Se Manuel 1. Komnenos og 1160'erne

1171

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1171 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1171

1176

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1176 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1176

1180

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1180 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1180

1183

---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1183 (tal).

Se Manuel 1. Komnenos og 1183

12. århundrede

Århundreder: 11. århundrede – 12.

Se Manuel 1. Komnenos og 12. århundrede

24. september

24.

Se Manuel 1. Komnenos og 24. september

28. november

28.

Se Manuel 1. Komnenos og 28. november

29. maj

29.

Se Manuel 1. Komnenos og 29. maj

5. april

5.

Se Manuel 1. Komnenos og 5. april

7. århundrede

6. århundrede – 7.

Se Manuel 1. Komnenos og 7. århundrede

8. april

8.

Se Manuel 1. Komnenos og 8. april

Også kendt som Manuel 1. (Østrom), Manuel I Komnenos.

, Grevskabet Edessa, Gud Fader, Hagia Sophia, Hærværk, Helligånden, Henrik 2. af England, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hohenstauferne, Italien, Jesus, Jihad, Jim Bradbury, Johannes 2. Komnenos, John Komnenos Vatatzes, Jurij Dolgorukij, Justinian 1., Kalifat, Karpaterne, Kirkestaten, Kongeriget Jerusalem, Kongeriget Ungarn, Konrad 3. af Franken, Konstantin den Store, Konstantinopel, Konya, Korfu, Korinth, Korsfarerstat, Korstog, Kumaner, Kyiv, Latin, Levanten, Liguria, Ludvig 7. af Frankrig, Middelhavslandene, Muhammed, Nadver, Nordafrika, Normannere, Ortodokse kirke, Osprey Publishing, Palæstina, Patriarken af Konstantinopel, Pave, Pave Alexander 3., Pave Hadrian 4., Pavia, Pisa, Renaud de Châtillon, Republikken Venedig, Retorik, Roger 2. af Sicilien, Romerriget, Romerske kejsere, Romerskkatolske kirke, Saladin, Sava, Seldsjukker, Sicilien, Siena, Sivas, Slaget ved Manzikert, Sortehavet, Spanien, Suzdal, Synode, Syrien, Taranto, Theben (Grækenland), Thessaloniki, Trani, Transsylvanien, Transsylvanske Alper, Treenigheden, Valakiet, Vatikanbiblioteket, Vesteuropa, Vestromerske rige, Vilhelm 1. af Sicilien, Vilhelm af Tyrus, 1118, 1140'erne, 1143, 1146, 1147, 1148, 1149, 1152, 1154, 1156, 1160'erne, 1171, 1176, 1180, 1183, 12. århundrede, 24. september, 28. november, 29. maj, 5. april, 7. århundrede, 8. april.