Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Russervin

Indeks Russervin

Russervin (Cissus antarctica), også skrevet Russer-Vin, er en stedsegrøn lian med tvedelte slyngtråde.

Indholdsfortegnelse

  1. 36 relationer: Art, Australien, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Cissus, Dækfrøede planter, Efterår, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Jord, Knop (plantedel), Krat, Lian, Marts, Naturopati, New South Wales, Planter, Queensland, Radeløv, Regnskov, Rod (plantedel), September, Skovbryn, Skovlysning, Stedsegrøn, Tempereret regnskov, Tokimbladede, Vegetation, Vin-familien, Vin-ordenen.

  2. Cissus
  3. Stueplanter

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Russervin og Art

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Russervin og Australien

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Russervin og Bark (plantedel)

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Russervin og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Russervin og Bladrand

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Russervin og Bladstilling

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Russervin og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Russervin og Blomstring (botanik)

Cissus

Cissus er en slægt med flere end 300 arter, der er udbredt i de tropiske områder på hele kloden.

Se Russervin og Cissus

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Russervin og Dækfrøede planter

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Russervin og Efterår

Forår

Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.

Se Russervin og Forår

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Russervin og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Russervin og Frugt

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Russervin og Gren (plantedel)

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Russervin og Jord

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Russervin og Knop (plantedel)

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Russervin og Krat

Lian

Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.

Se Russervin og Lian

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Russervin og Marts

Naturopati

Naturopati eller Naturmedicin (naturlægemidler) er naturprodukter anvendt til medicinsk behandling.

Se Russervin og Naturopati

New South Wales

New South Wales (NSW) er Australiens folkerigeste og ældste delstat.

Se Russervin og New South Wales

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Russervin og Planter

Queensland

Queensland (QLD) er Australiens næststørste delstat.

Se Russervin og Queensland

Radeløv

Radeløv (Asplenium) er en slægt af bregner indeholdende ca.

Se Russervin og Radeløv

Regnskov

Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.

Se Russervin og Regnskov

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Russervin og Rod (plantedel)

September

September er årets niende måned.

Se Russervin og September

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Se Russervin og Skovbryn

Skovlysning

En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.

Se Russervin og Skovlysning

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Russervin og Stedsegrøn

Tempereret regnskov

Kort over de største områder med tempereret regnskov Tempereret regnskov i Mount Hood Wilderness, Oregon, USA. I dette område falder årligt mere end 2,5 m regn. Tempereret regnskov ved Multnomah Falls, Oregon, USA Tempereret regnskov set fra Capilano Suspension Bridge i British Columbia, Canada.

Se Russervin og Tempereret regnskov

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Russervin og Tokimbladede

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Russervin og Vegetation

Vin-familien

Vin-familien (Vitaceae) er en lille familie, som efter de nyeste revisioner (2003) er placeret i Vin-ordenen (Vitales).

Se Russervin og Vin-familien

Vin-ordenen

Vin-ordenen (Vitales) har følgende fællestræk: Sikarrene har plastider med proteinkrystalloider og stivelse.

Se Russervin og Vin-ordenen

Se også

Cissus

Stueplanter

Også kendt som Cissus antarctica, Russer-Vin.