Indholdsfortegnelse
56 relationer: Almindelig vorterod, Anatolien, April, Art, Asparges-ordenen, Avnbøg (art), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Blosterblad, Dækfrøede planter, Druemunke (art), Enkimbladede, Fingerstar, Forår, Frø (plantedel), Frugt, Fuglekirsebær, Gul anemone, Hasselurt, Have, Hvas randfrø, Hyacint-familien, Irak, Iran, Jord, Kantet konval, Kapsel (frugt), Kaukasus, Kirsebærkornel, Løg (plantedel), Løgplante, Løvfældende, Marts, Muld, Nikkende flitteraks, Park, Planter, Rod (plantedel), Rusland, Russisk løn, Sød astragel, Skilla, Skov, Skovbund, Skovsteppe, Skovviol, Skvalderkål, Spidsløn, ... Expand indeks (6 mere) »
Almindelig vorterod
Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster.
Se Russisk skilla og Almindelig vorterod
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Russisk skilla og Anatolien
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asparges-ordenen
Asparges-ordenen (Asparagales) er en planteorden med talrige familier.
Se Russisk skilla og Asparges-ordenen
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Russisk skilla og Avnbøg (art)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Russisk skilla og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Russisk skilla og Blomstring (botanik)
Blosterblad
Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.
Se Russisk skilla og Blosterblad
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Russisk skilla og Dækfrøede planter
Druemunke (art)
Druemunke (Actaea spicata), også kaldet almindelig druemunke eller sort druemunke, er en 30-70 cm høj, opretvoksende, flerårig urt med en kraftig vækst.
Se Russisk skilla og Druemunke (art)
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Russisk skilla og Enkimbladede
Fingerstar
Fingerstar (Carex digitata), ofte skrevet finger-star, er et 10-30 cm højt halvgræs, der vokser på kalkholdig bund i bøgeskov.
Se Russisk skilla og Fingerstar
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Russisk skilla og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Russisk skilla og Fuglekirsebær
Gul anemone
Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.
Se Russisk skilla og Gul anemone
Hasselurt
Hasselurt (Asarum) er en slægt med hen ved 100 arter, der er udbredt i Østasien, Nordamerika og Europa.
Se Russisk skilla og Hasselurt
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Hvas randfrø
Hvas randfrø (Torilis japonica) er en én- eller toårig plante i skærmplante-familien.
Se Russisk skilla og Hvas randfrø
Hyacint-familien
Hyacint-familien (Hyacinthaceae) er udbredt i hele Eurasien og især i Sydafrika og Sydøstasien.
Se Russisk skilla og Hyacint-familien
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kantet konval
Kantet konval (Polygonatum odoratum) er en 15-45 høj urt med hvide, duftende blomster.
Se Russisk skilla og Kantet konval
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Se Russisk skilla og Kapsel (frugt)
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kirsebærkornel
''Cornus mas'' Kirsebærkornel (Cornus mas), ofte skrevet kirsebær-kornel, er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone.
Se Russisk skilla og Kirsebærkornel
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Se Russisk skilla og Løg (plantedel)
Løgplante
Guld-Løg er en typisk løgplante, der dog er lidt overset som haveplante. En løgplante er en staude, som danner et løg, dvs et underjordisk, lodret skud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Se Russisk skilla og Løgplante
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Russisk skilla og Løvfældende
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Nikkende flitteraks
Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.
Se Russisk skilla og Nikkende flitteraks
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Russisk skilla og Rod (plantedel)
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Russisk løn
Russisk løn (Acer tataricum) er et lille, løvfældende træ eller en stor busk.
Se Russisk skilla og Russisk løn
Sød astragel
Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.
Se Russisk skilla og Sød astragel
Skilla
Skilla (Scilla) er en slægt med ca.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Skovsteppe
Skovsteppe i Altaibjergene. I dalen ses et stykke engagtigt steppe, mens bjergsiderne er dækket af åben skov. Skovsteppen er ikke en steppe, hvor der vokser enkelte træer, men snarere en slags makromosaik, sammensat af tydeligt adskilte elementer, der består af dels skovagtige og dels steppeagtige områder.
Se Russisk skilla og Skovsteppe
Skovviol
''Viola reichenbachiana'' Skovviol (Viola reichenbachiana), ofte skrevet skov-viol, er en flerårig, 5-20 cm høj plante i viol-familien.
Skvalderkål
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en 30-100 cm høj flerårig urt med tæppedannende vækst.
Se Russisk skilla og Skvalderkål
Spidsløn
Spidsløn (Acer platanoides), også skrevet Spids-Løn, er et op til 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Russisk skilla og Trævlerod
Tulipan
Tulipan (Tulipa) er én af de mange slægter i Liljefamilien.
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Vårfladbælg
Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove.
Se Russisk skilla og Vårfladbælg
Også kendt som Scilla siberica, Scilla sibirica.