Indholdsfortegnelse
68 relationer: Abild, Aksrapunsel, Almindelig bøg, Almindelig engelsød, Almindelig gedeblad, Almindelig gyldenris, Almindelig kohvede, Almindelig liguster, Almindelig mangeløv, Almindelig røn, Angelik (art), April, Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåbær (plante), Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Djævelsbid, Februar, Frugt, Frugtanlæg, Have, Høgild, Hindbær, Indikatorværdier (økologi), Jord, Kartoffel, Krat, Kratfladbælg, Lægebaldrian, Liljekonval, Limfjorden, Maj, Mosebunke, Muld, Naturskov, Nyre, Park, Pengebladet fredløs, Planter, Ranunkel-familien, Ranunkel-ordenen, Rind Å, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, ... Expand indeks (18 mere) »
Abild
Abild (Malus sylvestris), også kaldet Skovabild eller Skovæble er en busk eller ofte et træ, der vokser i krat og hegn.
Se Almindelig vorterod og Abild
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Se Almindelig vorterod og Aksrapunsel
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Almindelig vorterod og Almindelig bøg
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Se Almindelig vorterod og Almindelig engelsød
Almindelig gedeblad
Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove.
Se Almindelig vorterod og Almindelig gedeblad
Almindelig gyldenris
Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er en 25-80 cm høj urt med løse stande af gule blomster.
Se Almindelig vorterod og Almindelig gyldenris
Almindelig kohvede
Almindelig kohvede (Melampyrum pratense) er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark f.eks.
Se Almindelig vorterod og Almindelig kohvede
Almindelig liguster
Almindelig liguster (Ligustrum vulgare) eller blot liguster er en op til 4 meter høj busk, der er almindeligt benyttet i hække.
Se Almindelig vorterod og Almindelig liguster
Almindelig mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.
Se Almindelig vorterod og Almindelig mangeløv
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Se Almindelig vorterod og Almindelig røn
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Se Almindelig vorterod og Angelik (art)
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Se Almindelig vorterod og April
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig vorterod og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig vorterod og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig vorterod og Bladstilling
Blåbær (plante)
Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.
Se Almindelig vorterod og Blåbær (plante)
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Se Almindelig vorterod og Blåtop (art)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig vorterod og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig vorterod og Blomstring (botanik)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig vorterod og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig vorterod og Dækfrøede planter
Djævelsbid
Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.
Se Almindelig vorterod og Djævelsbid
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Almindelig vorterod og Februar
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig vorterod og Frugt
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig vorterod og Frugtanlæg
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Se Almindelig vorterod og Have
Høgild
Høgild er en landsby i Midtjylland med, beliggende i Rind Sogn ca.
Se Almindelig vorterod og Høgild
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Se Almindelig vorterod og Hindbær
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Se Almindelig vorterod og Indikatorværdier (økologi)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Almindelig vorterod og Jord
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Se Almindelig vorterod og Kartoffel
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Se Almindelig vorterod og Krat
Kratfladbælg
Kratfladbælg (Lathyrus linifolius), ofte skrevet krat-fladbælg, er en 15-35 cm høj, opret urt, der vokser i skove, krat og på hedebakker.
Se Almindelig vorterod og Kratfladbælg
Lægebaldrian
Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.
Se Almindelig vorterod og Lægebaldrian
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Se Almindelig vorterod og Liljekonval
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Se Almindelig vorterod og Limfjorden
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Se Almindelig vorterod og Mosebunke
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Se Almindelig vorterod og Muld
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Se Almindelig vorterod og Naturskov
Nyre
Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.
Se Almindelig vorterod og Nyre
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Se Almindelig vorterod og Park
Pengebladet fredløs
Pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia) er en nedliggende, 2-10 cm høj urt, der er almindeligt dyrket og findes forvildet på næringsrig bund i skove og vejkanter.
Se Almindelig vorterod og Pengebladet fredløs
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig vorterod og Planter
Ranunkel-familien
Ranunkel-familien (Ranunculaceae) består af 62 slægter og ca.
Se Almindelig vorterod og Ranunkel-familien
Ranunkel-ordenen
Ranunkel-ordenen (Ranunculales) er en orden af dækfrøede planter, som har følgende fællestræk: De indeholder flavoner; veddet har fluorescens; bladene er spiralstillede.
Se Almindelig vorterod og Ranunkel-ordenen
Rind Å
Rind Åved Arnborg Kirke Rind Åer en ca.
Se Almindelig vorterod og Rind Å
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig vorterod og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Almindelig vorterod og Rosetstillede blade
Skov-elm
Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Almindelig vorterod og Skov-elm
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Se Almindelig vorterod og Skovstar
Skovstjerne (art)
Skovstjerne (Trientalis europaea) er en 5-20 cm høj urt, der vokser på morbund eller sandet bund i skove, kær og heder.
Se Almindelig vorterod og Skovstjerne (art)
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Almindelig vorterod og Skovstorkenæb
Smalbladet høgeurt
Smalbladet høgeurt (Hieracium umbellatum) er en 40-100 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Almindelig vorterod og Smalbladet høgeurt
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Almindelig vorterod og Staude
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Almindelig vorterod og Stængel
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Almindelig vorterod og Støvdrager
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Se Almindelig vorterod og Stilk-eg
Stor frytle
Stor Frytle (Luzula sylvatica) er en 50-80 cm høj urt, der i Danmark vokser i løvskove, især på sandet bund.
Se Almindelig vorterod og Stor frytle
Stor konval
Stor konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat.
Se Almindelig vorterod og Stor konval
Tørst (planteslægt)
Slægten Tørst (Frangula) er udbredt i Europa og Nordamerika.
Se Almindelig vorterod og Tørst (planteslægt)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig vorterod og Tokimbladede
Tormentil
Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.
Se Almindelig vorterod og Tormentil
Tyttebær
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.
Se Almindelig vorterod og Tyttebær
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Se Almindelig vorterod og Ukrudt
Vintereg
Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.
Se Almindelig vorterod og Vintereg
Yngleknop
Tandrod (''Carmina bulbifera'') med yngleknopper i bladhjørnerne. Yngleknopper (også kaldet bulbils) er specielle formeringsrelaterede organer, som nogle planter danner.
Se Almindelig vorterod og Yngleknop
Også kendt som Ficaria, Ficaria verna, Ranunculus ficaria, Vorterod, Vorterod-slægten.