Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rørgræs

Indeks Rørgræs

Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.

Indholdsfortegnelse

  1. 44 relationer: Aks (plante), Art, Biotop, Bittersød natskygge, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Burresnerre, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Enkimbladede, Februar, Flod, Frugt, Gærdesnerle, Gråpil, Græs-familien, Græs-ordenen, Grøft, Grus, Høstfarve, Irland, Jord, Jordstængel, Juli, Juni, Kanariegræs, Læsø, Liffey, Næringsstof (plantenæring), Nød, Nordlige halvkugle, Planter, Rod (plantedel), Shannon (flod), Stak (plantedel), Staude, Stor nælde, Trævlerod, Vandløb, Vegetation.

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Rørgræs og Aks (plante)

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Rørgræs og Art

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Rørgræs og Biotop

Bittersød natskygge

Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) er en klatrende halvbusk, der kan blive op til 2 meter høj.

Se Rørgræs og Bittersød natskygge

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Rørgræs og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Rørgræs og Bladrand

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Rørgræs og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Rørgræs og Blomstring (botanik)

Burresnerre

Burresnerre (Galium aparine) eller præstelus er en 10-120 cm høj urt, der vokser på agerjord, i haver og krat.

Se Rørgræs og Burresnerre

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Rørgræs og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Rørgræs og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Rørgræs og Dækfrøede planter

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Rørgræs og Eng

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Rørgræs og Enkimbladede

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Rørgræs og Februar

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Se Rørgræs og Flod

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Rørgræs og Frugt

Gærdesnerle

''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.

Se Rørgræs og Gærdesnerle

Gråpil

Gråpil (Salix cinerea), ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks.

Se Rørgræs og Gråpil

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Rørgræs og Græs-familien

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Se Rørgræs og Græs-ordenen

Grøft

Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.

Se Rørgræs og Grøft

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Se Rørgræs og Grus

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Se Rørgræs og Høstfarve

Irland

Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.

Se Rørgræs og Irland

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Rørgræs og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Rørgræs og Jordstængel

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Rørgræs og Juli

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Rørgræs og Juni

Kanariegræs

Kanariegræs (Phalaris) er en slægt af græsser med ca.

Se Rørgræs og Kanariegræs

Læsø

Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.

Se Rørgræs og Læsø

Liffey

Liffey i det centrale Dublin nær den stærkt trafikerede O'Connell Bridge. Liffey i Dublins aftenbelysning, april 2011. Liffey er en 125 km lang irsk flod, der udspringer ved Sally Gap nær Kippure i Wicklow syd for Dublin, løber gennem byen og udmunder i det Irske Hav.

Se Rørgræs og Liffey

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Rørgræs og Næringsstof (plantenæring)

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Rørgræs og Nød

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Se Rørgræs og Nordlige halvkugle

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Rørgræs og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Rørgræs og Rod (plantedel)

Shannon (flod)

Shannonbridge over Shannon i County Offaly. Shannons forløb fra udspringet i Ciulagh-bjergene til udløbet ved Limerick. Shannon (også kaldt Sionna) er Irlands og de britiske øers længste flod.

Se Rørgræs og Shannon (flod)

Stak (plantedel)

Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.

Se Rørgræs og Stak (plantedel)

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Rørgræs og Staude

Stor nælde

Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.

Se Rørgræs og Stor nælde

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Rørgræs og Trævlerod

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Se Rørgræs og Vandløb

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Rørgræs og Vegetation

Også kendt som Phalaris arundinacea, Rørgræs (Phalaris).