Indholdsfortegnelse
15 relationer: A priori, Aksiom, Bertrand Russell, Empiri, Empirisme, Erkendelsesteori, Filosofi, Immanuel Kant, Logik, Ludwig Wittgenstein, Metafysik, Rationalisme, Sætning (matematik), Sprogfilosofi, Tautologi.
A priori
A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og A priori
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Aksiom
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Bertrand Russell
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Empiri
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Empirisme
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Erkendelsesteori
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Filosofi
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Immanuel Kant
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Logik
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Ludwig Wittgenstein
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Metafysik
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Rationalisme
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Sætning (matematik)
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Sprogfilosofi
Tautologi
I logik er en tautologi (fra græsk ταυτολογία tautologia "samme sag") et logisk udsagn, der er sandt for alle tildelinger af værdier til udtrykket.
Se Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner (Wittgenstein) og Tautologi
Også kendt som Sandhedsbetingelser, Sandhedsbetingelser (Wittgenstein), Sandhedsfunktioner.