Indholdsfortegnelse
45 relationer: Anatolien, Art, Øland, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Bornholm, Botaniske fagudtryk, Carl von Linné, Cylinder (geometri), Danmark, Dækfrøede planter, Endemisk, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Grus, Have, Jord, Kaukasus, Kronblad, Marts, Mellemøsten, Naturaliseret, Nordafrika, Planter, Pore (jord), Purløg, Rod (plantedel), Staude, Stængel, Stenbed, Stenbræk-ordenen, Stenurt, Stenurt-familien, Stora Alvaret, Sukkulent, Svingel, Taghøgeskæg, Tokimbladede, Trekløftstenbræk, Urt, Vårgæslingeblomst.
- Stenurt-familien
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Hvid stenurt og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Hvid stenurt og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Hvid stenurt og Blomsterstand
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Hvid stenurt og Botaniske fagudtryk
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Hvid stenurt og Carl von Linné
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Se Hvid stenurt og Cylinder (geometri)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Hvid stenurt og Dækfrøede planter
Endemisk
Tokoeka (''Apteryx australis''), én af de endemiske Kiwi-arter. Endemisk stammer fra græsk: en.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Hvid stenurt og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Hvid stenurt og Mellemøsten
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Hvid stenurt og Naturaliseret
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Se Hvid stenurt og Pore (jord)
Purløg
Purløg (Allium schoenoprasum) er en 20-40 centimeter høj urt med 1-2 millimeter tykke, hule og cylindriske blade.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Hvid stenurt og Rod (plantedel)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stenbed
parti af stenbed med subalpine planter Et stenbed er et bed der er anlagt med sten som et væsentligt visuelt element og/eller med det formål at skabe et særligt mikroklima.
Stenbræk-ordenen
Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.
Se Hvid stenurt og Stenbræk-ordenen
Stenurt
Stenurt (Sedum) er en slægt med ca.
Stenurt-familien
En af de specielle egenskaber ved planterne i Stenurt-familien (Crassulaceae) er, at de har CAM-fotosyntese, der gør, at de kan gemme CO2 om natten.
Se Hvid stenurt og Stenurt-familien
Stora Alvaret
Alvaret i maj måned. Man ser det tynde jordlag, kalkstenen og de dybe revner, som giver læ og fugtighed til steppeplanterne. Stora Alvaret (af det gammelsvenske ord alvar, der betyder skovløse egne på kalkgrund) er et næsten fuldstændigt fladt landskab på den sydlige del af Öland.
Se Hvid stenurt og Stora Alvaret
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Svingel
Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Taghøgeskæg
Taghøgeskæg (Crepis tectorum), ofte skrevet tag-høgeskæg, er en én- eller toårig plante i kurvblomst-familien.
Se Hvid stenurt og Taghøgeskæg
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Hvid stenurt og Tokimbladede
Trekløftstenbræk
Trekløftstenbræk (Saxifraga tridactylites), ofte skrevet trekløft-stenbræk, er en enårig, 5-12 centimeter høj plante i stenbræk-familien.
Se Hvid stenurt og Trekløftstenbræk
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vårgæslingeblomst
Vårgæslingeblomst (Draba verna), ofte skrevet vår-gæslingeblomst, er en enårig, 3-15 cm høj plante i korsblomst-familien.
Se Hvid stenurt og Vårgæslingeblomst
Se også
Stenurt-familien
- Hvid stenurt
- Koraltop
- Rosenrod
- Stenurt (Hylotelephium)
- Stenurt-familien
Også kendt som Sedum album.