Indholdsfortegnelse
59 relationer: Anekdotisk evidens, Atom, Ånd, Baruch de Spinoza, Bevidsthed, Determinisme, Dikotomi, Dobbeltaspektteori, Dualisme, Elektricitet, Elektron, Elementarpartikel, Energi, Evidens, Filosofi, Fri vilje, Fysik, George Berkeley, Hallucination, Hjerne, Hjerneforskning, Hypotese, Idealisme, Indeterminisme, Joule, Kemi, Kirurgi, Koma, Krop, Kvantemekanik, Kvantemekanisk sammenfiltring, Lægevidenskab, Legeme, Lobotomi, Lov (naturvidenskab), LSD, Lysets hastighed, Materialisme, Monisme, Nærdødsoplevelse, Nervesystemet, Neurovidenskab, Platon, Psyke, Psykedelisk, Psykologi, Qualia, René Descartes, Sandsynlighed, Sjæl, ... Expand indeks (9 mere) »
- Dikotomier
- Kognition
- Neurovidenskab
Anekdotisk evidens
Der er tale om anekdotisk evidens, når en personlig historie (en "anekdote") eller personlige observationer bruges som evidens for en videnskabelig hypotese.
Se Det psykofysiske problem og Anekdotisk evidens
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Det psykofysiske problem og Atom
Ånd
Den tyske sociolog Hartmut Rosa betoner åndelighedens betydning for, at det moderne menneske kan få et godt liv Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religionSchanz 2018.
Se Det psykofysiske problem og Ånd
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se Det psykofysiske problem og Baruch de Spinoza
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Se Det psykofysiske problem og Bevidsthed
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Se Det psykofysiske problem og Determinisme
Dikotomi
Dikotomi (Fra græsk Dikhotomia) betyder at dele en helhed i præcis to dele, som ikke overlapper hinanden.
Se Det psykofysiske problem og Dikotomi
Dobbeltaspektteori
Dobbeltaspektteorien er et hovedstandpunkt indenfor det psykofysiske problem, som er en filosofisk problemstilling indenfor metafysikken.
Se Det psykofysiske problem og Dobbeltaspektteori
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Se Det psykofysiske problem og Dualisme
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Det psykofysiske problem og Elektricitet
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Det psykofysiske problem og Elektron
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Det psykofysiske problem og Elementarpartikel
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Det psykofysiske problem og Energi
Evidens
Evidens for noget er at det antages at være indtil "vished grænsende sandsynligt", men ikke er et faktum.
Se Det psykofysiske problem og Evidens
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Det psykofysiske problem og Filosofi
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Se Det psykofysiske problem og Fri vilje
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Det psykofysiske problem og Fysik
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Se Det psykofysiske problem og George Berkeley
Hallucination
En hallucination er en sanseoplevelse, der opstår uden en tilsvarende påvirkning af vores sanseorganer.
Se Det psykofysiske problem og Hallucination
Hjerne
Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Se Det psykofysiske problem og Hjerne
Hjerneforskning
Hjerneforskning er en paraplybetegnelse for en række videnskabelige discipliner, der studerer nervesystemets og hjernens fysiologiske molekylære, cellulære, strukturelle, funktionelle og evolutionære processer og deres sammenhæng med blandt andet tænkning, adfærd og sygdom.
Se Det psykofysiske problem og Hjerneforskning
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Det psykofysiske problem og Hypotese
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Se Det psykofysiske problem og Idealisme
Indeterminisme
Indeterminisme er i klassisk filosofi dét grundsynspunkt, at vi har en fri vilje og at vi kan vælge frit mellem foreliggende muligheder.
Se Det psykofysiske problem og Indeterminisme
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Se Det psykofysiske problem og Joule
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Det psykofysiske problem og Kemi
Kirurgi
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.
Se Det psykofysiske problem og Kirurgi
Koma
Koma er dyb bevidstløshed.
Se Det psykofysiske problem og Koma
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Se Det psykofysiske problem og Krop
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Det psykofysiske problem og Kvantemekanik
Kvantemekanisk sammenfiltring
Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.
Se Det psykofysiske problem og Kvantemekanisk sammenfiltring
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Det psykofysiske problem og Lægevidenskab
Legeme
Legeme er et flertydigt begreb.
Se Det psykofysiske problem og Legeme
Lobotomi
Lobotomi, populært kaldet det hvide snit (svarende til leukotomi), er en hjerneoperation (et kirurgisk indgreb), der har til formål at kurere psykiske sygdomme.
Se Det psykofysiske problem og Lobotomi
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Se Det psykofysiske problem og Lov (naturvidenskab)
LSD
LSD er forkortelsen for D-lysergsyrediethylamid (engelsk: Lysergic acid diethylamide), et psykedelisk, indolt stof afledt af meldrøjens naturlige indhold af alkaloider, de såkaldte ergotalkaloider.
Se Det psykofysiske problem og LSD
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Det psykofysiske problem og Lysets hastighed
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Se Det psykofysiske problem og Materialisme
Monisme
Monisme er en bestemt opfattelse inden for filosofi og religion.
Se Det psykofysiske problem og Monisme
Nærdødsoplevelse
Hieronymus Bosch, ''Ascent of the Blessed'', mellem 1490 og 1516 Nærdødsoplevelse er en oplevelse, som mennesker har haft af at være nær ved at dø eller være tæt på døden.
Se Det psykofysiske problem og Nærdødsoplevelse
Nervesystemet
Nervesystemet inddeles anatomisk i centralnervesystemet (CNS), og det perifere nervesystem (PNS).
Se Det psykofysiske problem og Nervesystemet
Neurovidenskab
Neurovidenskab involverer de faglige specialer inden for videnskaben, som studerer nervesystemet.
Se Det psykofysiske problem og Neurovidenskab
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Det psykofysiske problem og Platon
Psyke
Psyke er inden for psykologi begrebet om menneskets samlede sind, inklusive bevidsthed og underbevidsthed.
Se Det psykofysiske problem og Psyke
Psykedelisk
thumb Psykedelisk (engelsk: psychedelic) er et begreb, der betyder bevisthedsudvidende, noget som forandrer (beriger) sindets virkelighedsopfattelse, hallucination.
Se Det psykofysiske problem og Psykedelisk
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Se Det psykofysiske problem og Psykologi
Qualia
Opfattelsen af farven rød er den kanoniske quale. Qualia (af latin: "hvad slags", ental: quale (IFA)) kan mest enkelt defineres som hvordan det føles at have en oplevelse.
Se Det psykofysiske problem og Qualia
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Det psykofysiske problem og René Descartes
Sandsynlighed
Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.
Se Det psykofysiske problem og Sandsynlighed
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Se Det psykofysiske problem og Sjæl
Somatik
Somatisk kommer af det græske somatikos og betyder det som tilhører kroppen (som modsætning til psykisk, der betyder det der tilhører sindet).
Se Det psykofysiske problem og Somatik
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Se Det psykofysiske problem og Substans
Synsvinkel
Begrebet synsvinkel stammer egentlig fra perspektivlæren, hvor synsvinklen betegner betragterens punkt i forhold til det, der vises på billedfladen.
Se Det psykofysiske problem og Synsvinkel
Temporallap
Temporallappen, Latin: lobus temporalis, er et område i hjernen, placeret under frontallappen og isselappen.
Se Det psykofysiske problem og Temporallap
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Se Det psykofysiske problem og Thomas Hobbes
Ud-af-kroppen-oplevelse
Luigi Schiavonetti ''Sjælen forlader kroppen'', tryk fra 1808 I en ud af kroppen oplevelse, vil en vågen person opleve at hun/han svæver ud af sin krop, ofte for at hænge over den, og se ned på den.
Se Det psykofysiske problem og Ud-af-kroppen-oplevelse
Virkelighed
Er virkeligheden kun det, der påvirker os? Virkelighed betyder noget faktisk eksisterende.
Se Det psykofysiske problem og Virkelighed
348
---- Se også 348 (tal) ----.
Se Det psykofysiske problem og 348
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
Se Det psykofysiske problem og 428
Se også
Dikotomier
- Antonym
- Brud og kontinuitet
- Demarkationsproblemet
- Det psykofysiske problem
- Dikotomi
- Emic og Etic
- Komplementaritetsprincippet
- Madonna/luder-komplekset
- Naturalistisk fejlslutning
- Partikel-bølge-dualitet
- Profan
- Synkron og diakron
- Top down og bottom up design
- Yin og yang
Kognition
- Apperception
- Biologisk neuralt netværk
- Det psykofysiske problem
- Eksekutive funktioner
- Ekstase
- Fantasi
- Forståelse
- Funktionalisme (filosofi)
- Idé
- Intentionalitet
- Introspektion
- Intuition
- Kognition
- Kognitionspsykologi
- Kognitiv dissonans
- Konflikttrappen
- Kreativitet
- Mental tidsmåling
- Motivation
- Objektpermanens
- Observation
- Paradigmeskift
- Qualia
- Reduktionisme
- Sanseintegration
- Sapir-Whorf-hypotesen
- Social kognition
- Strukturfunktionalisme
- Universalieproblemet
Neurovidenskab
- Centralnervesystemet
- Det psykofysiske problem
- Ekstase
- Kronobiologi
- Neurotransmitter
- Neurovidenskab
- Perifere nervesystem
Også kendt som Psykofysisk problem, Psykofysiske problem, Sjæl-legeme dualisme, Sjæl-legeme problemet.