Indholdsfortegnelse
48 relationer: Aksiom, Albert Einstein, Antagelse, Antinomi, Astrologi, Cogito ergo sum, Evolution (biologi), Falsifikationisme, Fatalisme, Fri vilje, Fysik, Genetik, Gud (højere væsen), Handling (virke), Hypotese, Immanuel Kant, Kapitalisme, Karl Marx, Kasualisme, Kausalitet, Klassekamp, Kompatibilisme, Kvantemekanik, Kvantemekanisk måling, Martin Luther, Marxisme, Matematik, Medarbejder, Metafysik, Miljø, Naturvidenskab, Niels Bohr, Norne, Prædestination, Proletariatets diktatur, Sandhed, Sandsynlighed, Sætning (matematik), Solipsisme, Statskundskab, System, Teologi, Teori, Thomas Aquinas, Tilfældighed, Transcendentale illusioner, Universet, Videnskab.
- Kausalitet
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Determinisme og Albert Einstein
Antagelse
Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.
Antinomi
En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden.
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Cogito ergo sum
Cogito ergo sum er en latinsk sætning, der betyder "Jeg tænker, derfor er jeg (til)", "Jeg tænker, altså er jeg (til)" eller "jeg tænker, altså eksisterer jeg".
Se Determinisme og Cogito ergo sum
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Determinisme og Evolution (biologi)
Falsifikationisme
Eksempel på en hvid svane – almindelig i Europa og Amerika. Hvis man kommer derfra og ikke har set andre slags svaner, så kan det være let at konkludere, at alle svaner er hvide. Eksempler på sorte svaner, som er udbredte i Australien og New Zealand. Falsifikationisme er en videnskabsteoretisk position fremsat af filosoffen Karl Raimund Popper, som udspringer af kritisk rationalisme.
Se Determinisme og Falsifikationisme
Fatalisme
Fatalisme er skæbnetro og sættes oftest i forbindelse med en religiøs variant af determinismen.
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Determinisme og Gud (højere væsen)
Handling (virke)
Ordet handling er et tysk låneord.
Se Determinisme og Handling (virke)
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Determinisme og Immanuel Kant
Kapitalisme
Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.
Se Determinisme og Kapitalisme
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Kasualisme
Kasualisme er den filosofiske anskuelse at verden, dens opståen, og udvikling alene beror på tilfældigheder.
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Klassekamp
Anti-kapitalistisk plakat, der fremstiller klassekampen Klassekamp er et begreb, som beskriver klassekonflikten mellem klasser af udbyttere og udbyttede.
Kompatibilisme
Kompatibilisme er i filosofien den holdning, at den fri vilje og determinisme er forenelige ideer, og at det er muligt at holde på begge dele uden at være logisk inkonsistent.
Se Determinisme og Kompatibilisme
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Determinisme og Kvantemekanik
Kvantemekanisk måling
Kvantemekanik forudsætter en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling.
Se Determinisme og Kvantemekanisk måling
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Determinisme og Martin Luther
Marxisme
Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Medarbejder
En medarbejder, arbejdstager, lønarbejder eller lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold (dvs. underkastet arbejdsgiverens løbende instruktion) til at udføre et bestemt lønarbejde hos en arbejdsgiver.
Se Determinisme og Medarbejder
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Determinisme og Naturvidenskab
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Prædestination
Prædestination er latin og betyder forudbestemmelse.
Se Determinisme og Prædestination
Proletariatets diktatur
Proletariatets diktatur som begreb er blevet brugt i særligt Karl Marx's værker og særligt i efterfølgende marxistiske forfatteres værker, hvor kapitalismen er blevet analyseret, og der er forsøgt at give et videnskabeligt bud på, hvordan samfundet skal udvikle sig henimod det kommunistiske samfund.
Se Determinisme og Proletariatets diktatur
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Sandsynlighed
Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.
Se Determinisme og Sandsynlighed
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Se Determinisme og Sætning (matematik)
Solipsisme
Solipsisme er den metafysiske hypotese, at ens eget jeg er det eneste eksisterende jeg.
Statskundskab
350px Statskundskab eller politologi (græsk for "læren om staten"; political science) er en disciplin, der dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik og forvaltning, komparativ politik, politisk teori samt international politik, herunder politisk indflydelse, politisk beslutningstagen, det politiske system, offentlig ret og økonomi.
Se Determinisme og Statskundskab
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Determinisme og Thomas Aquinas
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Se Determinisme og Tilfældighed
Transcendentale illusioner
En transcendental illusion optræder, når fornuften tager ugyldige skridt på vejen mod erkendelse, og derved overskrider sin egen evne for erkendelse, men alligevel påstår at have erkendt noget.
Se Determinisme og Transcendentale illusioner
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se også
Kausalitet
- Adækvans
- Betinget samopståen
- Ceteris paribus
- Determinisme
- Dominoeffekt
- Fri vilje
- Kædereaktion
- Kausalitet
- Lov (naturvidenskab)
- Selvopfyldende profeti
- Sommerfugleeffekten
- Teleologi
Også kendt som Deterministisk, Religiøs determinisme, Religiøse determinisme.