Indholdsfortegnelse
66 relationer: Allitteration, Angelsaksisk (sprog), Beovulfkvadet, Codex Regius, Dansk litteratur i middelalderen, Den islandske fristat, Digt, Edda (historiske håndskrifter), Egill Skallagrímsson, Egils saga, Etymologi, Fornyrðislag, Genre, Germansk religion, Germanske sprog, Grammatik, Gylfaginning, Háttatal, Højmiddelalder, Heimskringla, Hildebrandslied, Island, Islands historie, Islændingesagaerne, Jarl (titel), Jens Peter Schjødt, Kenning, Konsonant, Krønike, Kristendommens indførelse i Norden, Kunst i vikingetiden, Landnam, Litteratur, Manuskript, Margaret Clunies Ross, Metrik (verslære), Middelalderen, Mundtlig overlevering, Nationalisme, Njáls saga, Nordens historie, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Oldhøjtysk, Ole Worm, Preben Meulengracht Sørensen, Prosa, Realisme (litteratur), ... Expand indeks (16 mere) »
Allitteration
'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Allitteration
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Angelsaksisk (sprog)
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Beovulfkvadet
Codex Regius
Jónsson, udgave trykt i 1891 Codex Regius ("Kongens bog", Konungsbók) er et islandsk manuskript, som antagelig blev nedskrevet i 1270'erne.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Codex Regius
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Dansk litteratur i middelalderen
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Den islandske fristat
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Digt
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Edda (historiske håndskrifter)
Egill Skallagrímsson
Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Egill Skallagrímsson
Egils saga
Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Egils saga
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Etymologi
Fornyrðislag
Fornyrðislag ("oldtidsversemål") er en variant af det fælles gammelgermanske hovedversemål.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Fornyrðislag
Genre
Genre (fra fransk via græsk "genos" og latin "genus", betydende slægt, art) betegner alle former eller typer af kommunikation (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Genre
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Germansk religion
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Germanske sprog
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Grammatik
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Gylfaginning
Háttatal
Háttatal er det sidste afsnit af den yngre Edda, skrevet af den islandske digter og historiker Snorre Sturlason.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Háttatal
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Højmiddelalder
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Heimskringla
Hildebrandslied
Første side af Hildebrandslied. Hildebrandslied (Hildebrandssangen) er et heroisk digt bestående af 68 verselinjer, nedskrevet på oldhøjtysk i bogstavsrim i 830-tallet, efter en langt ældre, mundtlig overlevering.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Hildebrandslied
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Island
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Islands historie
Islændingesagaerne
Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Islændingesagaerne
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Jarl (titel)
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Jens Peter Schjødt
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Kenning
Konsonant
En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Konsonant
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Krønike
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Kristendommens indførelse i Norden
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Kunst i vikingetiden
Landnam
Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Landnam
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Litteratur
Manuskript
Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Manuskript
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Margaret Clunies Ross
Metrik (verslære)
Metrik kaldes også vers(e)lære, og er læren om hvordan metriske vers i digtning er udformet.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Metrik (verslære)
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Middelalderen
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Mundtlig overlevering
Nationalisme
''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Nationalisme
Njáls saga
Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Njáls saga
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Nordens historie
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Nordisk religion
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Norrønt
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Odin
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Oldhøjtysk
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Ole Worm
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Preben Meulengracht Sørensen
Prosa
Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Prosa
Realisme (litteratur)
Realismen er en litterær stilperiode som opstod efter 2. verdenskrig og som strakte sig til ca.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Realisme (litteratur)
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Reformationen
Roman
Tre bøger i stilleben af Vincent van Gogh (1887) En roman er en længere opdigtet prosafortælling, som udgives som en selvstændig bog.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Roman
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Runealfabet
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Saga
Sigurd Fafnersbane
Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafners broder, smeden Regin, som er Sigurds fosterfader. Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafner Sigurd Fafnersbane er en skikkelse i nordisk mytologi beskrevet i Ældre Edda og den islandske Vølsungesagaen.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Sigurd Fafnersbane
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Skáldskaparmál
Skálholt
Mindesten ved Skálholt Skálholt Vinland kort. Skálholt er en gård i Suðurland på det sydlige Island.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Skálholt
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Skjald
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Skjaldekunst
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Slaget ved Svold
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Snorri Sturluson
Tabu
Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Tabu
Vølsunga saga
2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Vølsunga saga
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Vølve
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Vikingetid
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Islandsk litteratur i middelalderen og Yngre Edda
Også kendt som Den oldnordiske litteratur, Islandsk litteratur, Islandsk saga, Norrøn litteratur, Oldnordisk litteratur.