Indholdsfortegnelse
39 relationer: Almindelig platan, Ask (træ), Ask-slægten, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladar, Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Calciumcarbonat, Dal, Dækfrøede planter, Europa, Februar, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Hvid-pil, Kegle (geometri), Klase, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Læbeblomst-ordenen, Løvfældende, London, Nød, Nordafrika, Oliven-familien, Overhængende, Planter, Podning, Rod (plantedel), Sølvpoppel, Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Uligefinnet, Vækstform.
- Ask
Almindelig platan
Almindelig Platan (Platanus × hispanica) er et stort, løvfældende træ med en bred, kuppelagtig vækstform.
Se Smalbladet ask og Almindelig platan
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Se Smalbladet ask og Ask (træ)
Ask-slægten
Ask (Fraxinus) er en slægt med omkring 40 arter af buske og træer på den nordlige halvkugle.
Se Smalbladet ask og Ask-slægten
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Smalbladet ask og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Smalbladet ask og Blad (plantedel)
Bladar
Knopper og bladar på Almindelig Hestekastanje. Bladar er det mærke, som bladet efterlader i barken, når det falder af.
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Smalbladet ask og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Smalbladet ask og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Smalbladet ask og Calciumcarbonat
Dal
Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Smalbladet ask og Dækfrøede planter
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Smalbladet ask og Gren (plantedel)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Smalbladet ask og Høstfarve
Hvid-pil
Hvidpil (Salix alba), ofte skrevet hvid-pil, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark vokser f.eks.
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Smalbladet ask og Kegle (geometri)
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Smalbladet ask og Knop (plantedel)
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Smalbladet ask og Krone (plantedel)
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Smalbladet ask og Læbeblomst-ordenen
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Smalbladet ask og Løvfældende
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Smalbladet ask og Nordafrika
Oliven-familien
Oliven-familien (Oleaceae) er en lille familie med de nedennævnte slægter.
Se Smalbladet ask og Oliven-familien
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Smalbladet ask og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Smalbladet ask og Rod (plantedel)
Sølvpoppel
''Populus alba'' Sølvpoppel (Populus alba), også skrevet Sølv-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser almindeligt f.eks langs veje og i læhegn.
Se Smalbladet ask og Sølvpoppel
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Se Smalbladet ask og Stamme (plantedel)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Smalbladet ask og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Smalbladet ask og Træ (organisme)
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Smalbladet ask og Uligefinnet
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Smalbladet ask og Vækstform
Se også
Ask
- Ask (træ)
- Ask-slægten
- Mannaask
- Meliade
- Smalbladet ask
Også kendt som Fraxinus angustifolia, Smalbladet Ask (Fraxinus angustifolia).