Indholdsfortegnelse
27 relationer: Albert Einstein, Æter (fysikhistorie), Dopplereffekt, Egentid, Fysik, Galileo Galilei, Generel relativitetsteori, Gravitation, Inerti, Inertialsystem, Isaac Newton, James Clerk Maxwell, Længdeforkortelse, Lorentz-transformation, Lorentzfaktoren, Michelson-Morley-eksperimentet, Newtons love, Proportionalitet, Rum, Samtidighed, Stof (fysik), Tid, Tidsforlængelse, 1865, 1887, 1905, 4-vektor.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Speciel relativitetsteori og Albert Einstein
Æter (fysikhistorie)
Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.
Se Speciel relativitetsteori og Æter (fysikhistorie)
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Se Speciel relativitetsteori og Dopplereffekt
Egentid
Egentid er en størrelse inden for den specielle relativitetsteori, hvor tid og rum afhænger af inertialsystemet.
Se Speciel relativitetsteori og Egentid
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Speciel relativitetsteori og Fysik
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Speciel relativitetsteori og Galileo Galilei
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Speciel relativitetsteori og Generel relativitetsteori
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Speciel relativitetsteori og Gravitation
Inerti
Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.
Se Speciel relativitetsteori og Inerti
Inertialsystem
I fysik er et inertialsystem et henførelsessystem, hvor alle legemer uden ydre påvirkninger bevæger sig med konstante hastigheder.
Se Speciel relativitetsteori og Inertialsystem
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Speciel relativitetsteori og Isaac Newton
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Speciel relativitetsteori og James Clerk Maxwell
Længdeforkortelse
Længdeforkortelsen (også kaldet Lorentz-forkortelse) er et begreb i Einsteins specielle relativitetsteori.
Se Speciel relativitetsteori og Længdeforkortelse
Lorentz-transformation
Animeret Lorentz-transformation Lorentz-transformationen er navngivet efter sin opdager, den hollandske fysiker og matematiker Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928), og danner grundlaget for den specielle relativitetsteori, som blev introduceret af Albert Einstein.
Se Speciel relativitetsteori og Lorentz-transformation
Lorentzfaktoren
En graf for Lorentzfaktoren som funktion af hastigheden målt i forhold til lysets hastighed ''c'' Lorentzfaktoren (symbol: \gamma) er en fysisk størrelse, der indgår i Lorentz-transformationerne, som er grundlæggende for den specielle relativitetsteori.
Se Speciel relativitetsteori og Lorentzfaktoren
Michelson-Morley-eksperimentet
400px Michelson–Morley experiment er et vigtigt og berømt eksperiment i fysikkens historie, der blev udført i 1887 af Albert Michelson and Edward Morley med det formål at måle Jordens bevægelse i forhold til æteren.
Se Speciel relativitetsteori og Michelson-Morley-eksperimentet
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Speciel relativitetsteori og Newtons love
Proportionalitet
Her er ''y'' ligefrem proportional med ''x''. Indenfor matematik er to størrelser proportionale, hvis den ene størrelse er en konstant multipel af den anden.
Se Speciel relativitetsteori og Proportionalitet
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Se Speciel relativitetsteori og Rum
Samtidighed
De spisende filosoffer er et klassisk problem, der involverer samtidighed og delte resurser. Indenfor datalogi er samtidighed muligheden for forskellige dele eller enheder af et computerprogram, algoritme eller problem til at blive udført i uorden eller i delvis rækkefølge, uden at påvirke resultatet.
Se Speciel relativitetsteori og Samtidighed
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Speciel relativitetsteori og Stof (fysik)
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Se Speciel relativitetsteori og Tid
Tidsforlængelse
Tidsforlængelse er to fænomener: tidsforlængelse som en konsekvens af tilstedeværelsen af gravitationel masse, og tidsforlængelse som en konsekvens af bevægelse.
Se Speciel relativitetsteori og Tidsforlængelse
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
Se Speciel relativitetsteori og 1865
1887
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1887 (tal).
Se Speciel relativitetsteori og 1887
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
Se Speciel relativitetsteori og 1905
4-vektor
En 4-vektor er inden for den specielle relativitetsteori en vektorstørrelse, hvis skalarprodukt er invariant under Lorentz-transformationer.
Se Speciel relativitetsteori og 4-vektor
Også kendt som Den specielle relativitetsteori, Relativistisk, Relativistiske, Special relativity, Speciel relativitet, Specielle relativitetsteori.