Indholdsfortegnelse
25 relationer: Acceleration, Ballistik, Bil, Bremse (mekanik), Design, Energi, Fart, Fænomen, Friktion, Fysik, Gravitation, Hastighed, Himmellegeme, Inertimoment, Jorden, Kinetisk energi, Kraft, Luftmodstand, Masse (fysik), Newtons anden lov, Newtons første lov, Planet, Rumfartøj, Solen, Svinghjul.
- Klassisk mekanik
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Ballistik
Ballistik er læren om projektilers bevægelse.
Bil
En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Bremse (mekanik)
En bremse er en teknisk anordning, som hæmmer bevægelse ved at absorbere bevægelsesenergi fra et legeme i bevægelse.
Design
Industrielt design af en barbermaskine Traditionelt anskues design som en formgivning, f.eks.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Friktion
Friktion omtales ofte som gnidnings- eller rullemodstand: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden mens de presses imod hinanden, viser friktionen sig som en kraft der trækker modsat den retning legemerne bevæger sig i (eller: modsat den kraft som søger at bevæge legemerne).
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Hastighed
Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Inertimoment
Et inertimoment er inden for rotationsmekanik en størrelse, der beskriver trægheden i et roterende legeme; dvs.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Inerti og Newtons anden lov
Newtons første lov
Newtons første lov, som er den første af i alt tre love fremsat af Sir Isaac Newton, er også kaldet inertiens lov.
Se Inerti og Newtons første lov
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Svinghjul
Et større svinghjul. Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet.
Se også
Klassisk mekanik
- Bevægelsesligning
- Corioliseffekten
- Dæmpning
- Elastisk energi
- Elastisk stød
- Fiktiv kraft
- Friktion
- Himmelmekanik
- Inerti
- Inertialsystem
- Jævn cirkelbevægelse
- Johnsen-Rahbek effekten
- Kinematik
- Kinetisk gasteori
- Klassisk mekanik
- Kontinuummekanik
- Kraft
- Massemidtpunkt
- Newtons love
- Opdrift (dynamisk)
- Rotation
- Simpel harmonisk bevægelse
- Stødtal
- Tippetop
- Trelegemeproblemet
- Uelastisk stød