Indholdsfortegnelse
47 relationer: Acceleration, Albert Einstein, Almen relativitetsteori og klassisk mekanik, Antagelse, Dimension, Empiri, Energi, Evidens, Fagfællebedømmelse, Fænomen, Galaksehob, Geometri, Golfbold, Gravitation, Grundlæggende SI-enheder, Hypotese, International Organization for Standardization, Kugle, Ligning, Lysets hastighed, Masse (fysik), Metrik (relativitetsteori), Nature, Newtonsk gravitation, Niels Bohr Institutet, Partikel (fysik), Planet, Radius, Relativitetsteori, Rum, Rumfartøj, Rumtid, Schwarzschild-metrik, Solen, Sort hul, Speciel relativitetsteori, Stjerne, Teori, Tid, Tog, Tyngdeacceleration, Tyngdebølge, Universet, Vakuum, Videnskab.dk, 1905, 1915.
- Videnskab i 1915
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Se Generel relativitetsteori og Acceleration
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Generel relativitetsteori og Albert Einstein
Almen relativitetsteori og klassisk mekanik
Her beskrives sammenhængen mellem Einsteins almene relativitetsteori og Newtons klassiske beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt.
Se Generel relativitetsteori og Almen relativitetsteori og klassisk mekanik
Antagelse
Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.
Se Generel relativitetsteori og Antagelse
Dimension
Dimension (af latin dimensio, vbs. til di-metiri, afmåle; jævnfør meter) er et matematisk og geometrisk begreb, der henviser til retninger i hvilke, en flade eller et rum (eller en genstands form eller størrelse kan måles og/eller beskrives. Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematisk sammenhæng kan antallet af dimensioner være større.
Se Generel relativitetsteori og Dimension
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Se Generel relativitetsteori og Empiri
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Generel relativitetsteori og Energi
Evidens
Evidens for noget er at det antages at være indtil "vished grænsende sandsynligt", men ikke er et faktum.
Se Generel relativitetsteori og Evidens
Fagfællebedømmelse
Fagfællebedømmelse, også kaldet peerreview efter den engelske betegnelse, er en procedure i forbindelse med offentliggørelsen af nye forskningsresultater, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i videnskabelige tidsskrifter.
Se Generel relativitetsteori og Fagfællebedømmelse
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Se Generel relativitetsteori og Fænomen
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Se Generel relativitetsteori og Galaksehob
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Se Generel relativitetsteori og Geometri
Golfbold
En golfbold En golfbold (også kaldet golfkugle) er en bold, som er designet til brug ved golfspil.
Se Generel relativitetsteori og Golfbold
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Generel relativitetsteori og Gravitation
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Generel relativitetsteori og Grundlæggende SI-enheder
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Generel relativitetsteori og Hypotese
International Organization for Standardization
International Organization for Standardization (ISO) er en international standardiseringsorganisation, sammensat af repræsentanter fra forskellige nationale standardiseringsorganisationer.
Se Generel relativitetsteori og International Organization for Standardization
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Se Generel relativitetsteori og Kugle
Ligning
En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).
Se Generel relativitetsteori og Ligning
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Generel relativitetsteori og Lysets hastighed
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Generel relativitetsteori og Masse (fysik)
Metrik (relativitetsteori)
Metrik (relativitetsteori) er (d)et længdemål der beregnes på en topologisk mangfoldighed.
Se Generel relativitetsteori og Metrik (relativitetsteori)
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Se Generel relativitetsteori og Nature
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Generel relativitetsteori og Newtonsk gravitation
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Generel relativitetsteori og Niels Bohr Institutet
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Generel relativitetsteori og Partikel (fysik)
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Generel relativitetsteori og Planet
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Se Generel relativitetsteori og Radius
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Generel relativitetsteori og Relativitetsteori
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Se Generel relativitetsteori og Rum
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Se Generel relativitetsteori og Rumfartøj
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Se Generel relativitetsteori og Rumtid
Schwarzschild-metrik
I den almene relativitetsteori beskriver Schwarzschilds løsning gravitationsfeltet uden for en sfærisk symmetrisk ikke-roterende masse, såsom en stjerne, planet eller et sort hul.
Se Generel relativitetsteori og Schwarzschild-metrik
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Generel relativitetsteori og Solen
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Generel relativitetsteori og Sort hul
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Generel relativitetsteori og Speciel relativitetsteori
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Generel relativitetsteori og Stjerne
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Se Generel relativitetsteori og Teori
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Se Generel relativitetsteori og Tid
Tog
Škoda. GE U20C i Indonesien. Toget ER2-973 standser på stationen Ligovo i Rusland. Et tog er et transportmiddel bestående af en række indbyrdes forbundne vogne, der kører på jernbaneskinner.
Se Generel relativitetsteori og Tog
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Generel relativitetsteori og Tyngdeacceleration
Tyngdebølge
Tyngdebølger er forstyrrelser, som optræder inden for fluidmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) og som udbreder sig styret af det lokale tyngdefelt.
Se Generel relativitetsteori og Tyngdebølge
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Generel relativitetsteori og Universet
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Generel relativitetsteori og Vakuum
Videnskab.dk
Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie, hvis formål er at formidle nyheder om dansk og udenlandsk forskning.
Se Generel relativitetsteori og Videnskab.dk
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
Se Generel relativitetsteori og 1905
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
Se Generel relativitetsteori og 1915
Se også
Videnskab i 1915
- Endurance-ekspeditionen
- Generel relativitetsteori
Også kendt som Almen relativitetsteori, Almene relativitetsteori, Den Generelle Relativitetsteori, Einsteins ligninger, Generel relativitet, Generelle relativitetsteori.