Indholdsfortegnelse
121 relationer: Alkymi, Annus mirabilis, Astronom, Astronomi, Økonomi, Bachelor, Binomialfordelingen, Cambridge, Carl Henrik Koch, Christiaan Huygens, Christopher Wren, Daniel Bernoulli, De Polske Brødre, Diamond (hund), Edmond Halley, Empirisme, England, Europa, Fellow, Fysik, Fysiker, Godfrey Kneller, Gottfried Wilhelm Leibniz, Grantham, Gravitation, Gud (monoteistisk), Guld, Henry More, Himmelmekanik, Infinitesimalregning, Isaac Barrow, Johannes Kepler, John Locke, Julianske kalender, Kensington, Klassisk mekanik, Kongeriget Storbritannien, Kristen teologi, Latin, Latinskole, Levende lys, Lincolnshire, Linus, London, Matematik, Matematiker, Metal, Middlesex, Naturfilosofi, Newton (enhed), ... Expand indeks (71 mere) »
- Døde i 1727
- Født i 1642
- Fysikere fra England
- Matematikere fra England
- Optikere
- Præsidenter af Royal Society
- Teoretiske fysikere
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Annus mirabilis
Annus mirabilis er et latinsk udtryk, der betyder "Det forunderlige år".
Se Isaac Newton og Annus mirabilis
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Økonomi
Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.
Bachelor
En bachelor eller bachelorgrad (baccalaureus) er en akademisk grad, som erhverves når man har fuldført og bestået en videregående uddannelse, typisk af mindst tre års varighed, inden for et specifikt fagområde.
Binomialfordelingen
En binomial fordeling Binomialfordelingen er en diskret fordeling inden for sandsynlighedsregning og beskriver en af de vigtigste diskrete sandsynlighedsfordelinger.
Se Isaac Newton og Binomialfordelingen
Cambridge
thumb Cambridge er en by i England med 123.867 indbyggere (2011).
Carl Henrik Koch
Carl Henrik Koch (født 15. november 1938 i Usserød) er en dansk filosof og videnskabshistoriker, ansat ved Københavns Universitet fra 1966; fra 1988 som docent.
Se Isaac Newton og Carl Henrik Koch
Christiaan Huygens
Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.
Se Isaac Newton og Christiaan Huygens
Christopher Wren
St Paul's Cathedral Christopher Wren (født 20. oktober 1632, død 25. februar 1723) var en engelsk videnskabsmand og arkitekt, berømt for sin rolle i genopbygningen af Londons kirker efter storbranden i London i 1666.
Se Isaac Newton og Christopher Wren
Daniel Bernoulli
Daniel Bernoulli (født 8. februar 1700, død 17. marts 1782) var en hollandsk matematiker, der tilbragte det meste af sit liv i Basel, Schweiz.
Se Isaac Newton og Daniel Bernoulli
De Polske Brødre
Tidligere unitariske kirke i Cieszkowy (Polen) Rest af en tidligere unitarisk kirke i Tykhomel (nu Ukraine) De Polske Brødre (på polsk: Bracia Polscy) var navnet på en unitarisk (≈antitrinitarisk) kirkesamfund i Polen-Litauen fra 1565 til 1658.
Se Isaac Newton og De Polske Brødre
Diamond (hund)
Diamond er navnet på en af Newtons yndlingshunde, som ifølge flere beretninger var årsag til at der gik ild i nogle notater, som dækkede mere end 20 års eksperimenter.
Se Isaac Newton og Diamond (hund)
Edmond Halley
Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.
Se Isaac Newton og Edmond Halley
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fellow
I den akademiske verden er en fellow et medlem af en gruppe lærde mennesker, der f.eks.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Godfrey Kneller
Portræt af James Stanhope, 1. jarl Stanhope (ca. 1705-10). Sir Godfrey Kneller (født 8. august 1646 i Lübeck, død 19. oktober 1723 i London) var en tysk portrætmaler virksom som hofmaler i England.
Se Isaac Newton og Godfrey Kneller
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Isaac Newton og Gottfried Wilhelm Leibniz
Grantham
Grantham by, 2008. Grantham er en by, i distriktet South Kesteven i Lincolnshire i England.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Isaac Newton og Gravitation
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Isaac Newton og Gud (monoteistisk)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Henry More
Henry More (latiniseret Henricus Morus, født oktober 1614 i Grantham, Lincolnshire, død 1. september 1687 i Cambridge) var en engelsk filosof.
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Isaac Newton og Himmelmekanik
Infinitesimalregning
Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.
Se Isaac Newton og Infinitesimalregning
Isaac Barrow
Isaac Barrow (oktober 1630 – 4. maj 1677).
Se Isaac Newton og Isaac Barrow
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Isaac Newton og Johannes Kepler
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Julianske kalender
Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.
Se Isaac Newton og Julianske kalender
Kensington
Bygninger lidt syd for Kensington High Street Kensington er et distrikt i det vestlige og centrale London; bydelen Kensington and Chelsea i England.
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Isaac Newton og Klassisk mekanik
Kongeriget Storbritannien
Kongeriget Storbritannien, eller Det forenede kongerige Storbritannien var en stat på øen Storbritannien fra 1. maj 1707 til 31. december 1800.
Se Isaac Newton og Kongeriget Storbritannien
Kristen teologi
Med kristen teologi menes både studiet af teologi ud fra en kristen synsvinkel og studiet af kristendommen med hjælp af teologisk metode.
Se Isaac Newton og Kristen teologi
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latinskole
Latinskolerne blev i de fleste købstæder oprettet efter reformationen (den første dog fire år inden i 1532 i Horsens) og havde til opgave at uddanne kommende præster.
Levende lys
Levende lys Stearinlys med runer Farvede stearinlys Levende lys eller kærter er lyskilder, der brænder med flamme.
Se Isaac Newton og Levende lys
Lincolnshire
Lincolnshires placering i England Lincolnshire er et county (sammenligneligt med et grevskab eller amt) i det østlige England.
Se Isaac Newton og Lincolnshire
Linus
Linus er et drengenavn af græsk oprindelse, som også blev brugt af romerne.
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Se Isaac Newton og Matematiker
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Middlesex
Det traditionelle grevskab Middlesex Middlesex er et traditionelt grevskab i England.
Naturfilosofi
Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.
Se Isaac Newton og Naturfilosofi
Newton (enhed)
masse 1 meter per sekund på et sekund. Newton (forkortet med symbolet N) er SI-enheden for kraft.
Se Isaac Newton og Newton (enhed)
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Isaac Newton og Newtons love
Newtons metode
Én iteration med ''Newtons metode''. Newtons metode også kendt som Newton-Raphson metoden er en rekursiv proces indenfor matematikken til bestemmelse af nulpunkter.
Se Isaac Newton og Newtons metode
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Isaac Newton og Newtonsk gravitation
Opticks (Bog)
Første udgaven af ''Opticks'' fra 1704 Opticks er en bog af Isaac Newton, og som blev offentliggjort i 1704.
Se Isaac Newton og Opticks (Bog)
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Se Isaac Newton og Oxford University Press
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Pesten i London
Skildring af pesten i London Den store pest i London (1665-1666) var et omfattende udbrud af sygdommen i England, som i London dræbte mellem 75,000 og 100,000 – op til en femtedel af byens indbyggere.
Se Isaac Newton og Pesten i London
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.
Se Isaac Newton og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Portræt
Et portræt (fransk portrait, af latin protractum, hvad der drages frem for lyset) er ofte en billedlig fremstilling af en person: maleri, fotografi eller en skulptur.
Posthum
Posthumt betyder efter døden.
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Isaac Newton og René Descartes
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Se Isaac Newton og Robert Boyle
Robert Hooke
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.
Se Isaac Newton og Robert Hooke
Roger Cotes
Roger Cotes (født 10. juli 1682 i Burbage, Leicestershire, død 5. juni 1716 i Cambridge) var en engelsk matematiker.
Se Isaac Newton og Roger Cotes
Royal Society
''Carlton House Terrace'', London, hvor ''Royal Society'' har haft til huse siden 1967. En Royal Society ekslibris i en bog givet af Henry Howard, 6. Hertug af Norfolk Royal Society (Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge) i London blev grundlagt den 28.
Se Isaac Newton og Royal Society
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender
Gammel stil betegner datoen i overensstemmelse med den julianske kalender.
Se Isaac Newton og Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Trinity College (Cambridge)
Trinity Colleges' Storgård Trinity College er et kollegium, der er tilknyttet University of Cambridge i Cambridge i England.
Se Isaac Newton og Trinity College (Cambridge)
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Westminster Abbey
Westminster Abbey, eller som den hedder officielt The Collegiate Church of St.
Se Isaac Newton og Westminster Abbey
Woolsthorpe-by-Colsterworth
Woolsthorpe-by-Colsterworth er en landsby i Lincolnshire i England, 170 km nord for London.
Se Isaac Newton og Woolsthorpe-by-Colsterworth
1642
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1642 (tal).
1643
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ----.
1644
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1644 (tal).
1645
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1645 (tal).
1653
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1653 (tal).
1656
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1656 (tal).
1659
---- stormen på København d. 10-11. februar 1659 Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1659 (tal).
1661
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1661 (tal).
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
1666
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1666 (tal).
1667
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1667 (tal).
1668
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1668 (tal).
1669
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1669 (tal).
1671
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).
1672
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).
1675
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1675 (tal).
1676
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1676 (tal).
1678
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1678 (tal).
1684
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1684 (tal).
1685
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1685 (tal).
1686
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1686 (tal).
1687
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1687 (tal).
1689
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1689 (tal).
1690
Oplysningstiden i Europa begynder fra omkring år 1690 og varer til omkring 1800.
1692
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1692 (tal).
1693
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1693 (tal).
1695
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1695 (tal).
1696
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1696 (tal).
1699
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1699 (tal).
1703
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1703 (tal).
1704
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1704 (tal).
1705
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1705 (tal).
1707
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1707 (tal).
1713
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1713 (tal).
1716
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1716 (tal).
1725
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1725 (tal).
1727
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1727 (tal).
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
1733
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1733 (tal).
1754
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1754 (tal).
1874
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).
20. marts
20.
25. december
25.
Se Isaac Newton og 25. december
25. marts
25.
31. marts
31.
4. januar
4.
Se også
Døde i 1727
- August Hermann Francke
- Christiane Eberhardine af Sachsen-Polen
- Cornelis Cruys
- Francesco Farnese af Parma
- Georg 1. af Storbritannien
- Isaac Newton
- Johann Wilhelm Petersen
- Katarina 1. af Rusland
- Thomas von Westen
Født i 1642
- André-Charles Boulle
- Isaac Newton
- Mehmed 4.
- Süleyman 2.
Fysikere fra England
- Anthony Leggett
- Bernard Lovell
- Brian Cox (fysiker)
- Charles Glover Barkla
- Christopher Wren
- David Bohm
- Edmond Halley
- Edward Victor Appleton
- Frederick Charles Frank
- Henry Cavendish
- Henry Moseley
- Isaac Newton
- James Prescott Joule
- John Frederic Daniell
- John Henry Poynting
- John Theophilus Desaguliers
- Joseph Swan
- Martin Ryle
- Maurice V. Wilkes
- Michael Faraday
- Nevill Francis Mott
- Oliver Heaviside
- Oliver Joseph Lodge
- Peter Higgs
- R.V. Jones
- Robert Boyle
- Robert Detweiler
- Robert Hooke
- Rodney Cotterill
- Stephen Hawking
- Sydney Chapman (matematiker)
- Thomas Hobbes
- Thomas Young
- William Gilbert
Matematikere fra England
- David Cox (statistiker)
- Isaac Newton
- John Venn
- John Wallis
- Karl Pearson
- Thomas Hobbes
- Thomas Simpson
Optikere
- Aleksandr M. Prokhorov
- Allvar Gullstrand
- Arnold Sommerfeld
- Augustin-Jean Fresnel
- Carl Friedrich Gauss
- Carl Zeiss
- Charles K. Kao
- Christiaan Huygens
- Christian Christiansen (fysiker)
- Claude Cohen-Tannoudji
- David Brewster
- Ernst Mach
- Erwin Schrödinger
- George Gabriel Stokes
- Gustav Robert Kirchhoff
- Hippolyte Fizeau
- Isaac Newton
- James Clerk Maxwell
- Jean-Baptiste Biot
- Johannes Rydberg
- Johannes Stark
- John Kerr (fysiker)
- John William Strutt
- Joseph von Fraunhofer
- Léon Foucault
- Leonhard Euler
- Leonid Mandelsjtam
- Liu Gang
- Ludvig Lorenz
- Max Born
- Max Planck
- Max von Laue
- Michael Faraday
- Nicolaas Bloembergen
- Nikolaj G. Basov
- Pierre Agostini
- Richard Zsigmondy
- Sergey I. Bozhevolnyi
- Theodor W. Hänsch
- Thomas Young
- William Henry Bragg
- William Lawrence Bragg
- William Rowan Hamilton
Præsidenter af Royal Society
- Aaron Klug
- Alan Lloyd Hodgkin
- Alexander Robertus Todd
- Andrew Huxley
- Benjamin Collins Brodie (læge)
- Charles Scott Sherrington
- Christopher Wren
- Cyril Norman Hinshelwood
- Edward Sabine
- Ernest Rutherford
- Frederick Gowland Hopkins
- George Gabriel Stokes
- George Porter
- Hans Sloane
- Humphry Davy
- Isaac Newton
- John William Strutt
- Joseph Banks
- Joseph Dalton Hooker
- Joseph John Thomson
- Joseph Lister, 1. baron Lister
- Liste over Præsidenter i Royal Society
- Martin Rees
- Michael Atiyah
- Patrick Blackett
- Paul M. Nurse
- Prins August Frederik, hertug af Sussex
- Robert May, Baron May of Oxford
- Robert Robinson (kemiker)
- Samuel Pepys
- Thomas Henry Huxley
- Venkatraman Ramakrishnan
- William Henry Bragg
- William Huggins
- William Thomson
Teoretiske fysikere
- Abdul Qadeer Khan
- Abdus Salam
- Aleksej Aleksejevitj Abrikosov
- Chen Ning Yang
- Edward Teller
- Enrico Fermi
- Erwin Schrödinger
- Eugene Wigner
- François Englert
- Fritz London
- Hans Albrecht Bethe
- Holger Bech Nielsen
- Isaac Newton
- John von Neumann
- Lars Onsager
- Lev Landau
- Ludwig Boltzmann
- Max Born
- Niels Bohr
- Nikolaj Bogoljubov
- Tsung-Dao Lee
- William Rowan Hamilton
- Wolfgang Pauli
Også kendt som Sir Isaac Newton.