Indholdsfortegnelse
23 relationer: Atomkerne, Atomkraftværk, Brint, Deuterium, Energi, Fission, Kernebrændsel, Kernefusion, Kernekraft, Kernereaktorer i rummet, Lausanne, Natrium, Neptunium, Neutron, Neutron-moderator, Nuklear kædereaktion, Plutonium, Schweiz, Tritium, Turbine, Uran-235, Vand, Varme.
- Energiomdannelse
- Kraftværkteknologi
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Se Kernereaktor og Atomkraftværk
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Kernebrændsel
Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe.
Se Kernereaktor og Kernebrændsel
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Kernereaktor og Kernefusion
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Se Kernereaktor og Kernereaktorer i rummet
Lausanne
Lausanne er en by i den fransktalende del af Schweiz ved bredden af Genevesøen.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Neutron-moderator
En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.
Se Kernereaktor og Neutron-moderator
Nuklear kædereaktion
Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.
Se Kernereaktor og Nuklear kædereaktion
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Turbine
En skibsturbine fra 2. verdenskrig. En turbine er en maskine, der udvinder rotationsenergi fra en strøm af væske eller gas.
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Se også
Energiomdannelse
- Akkumulatorbalancering
- Akkumulatorlader
- Bølgeenergi
- Batteristyresystem
- Brændselscelle
- Crookes' radiometer
- Dampmaskine
- Elektromotor
- Fotoelektrisk effekt
- Fotomagnetisk effekt
- Fotovoltaik
- Fotovoltaisk effekt
- Jetmotor
- Kernefusion
- Kernekraft
- Kernereaktor
- Magnetohydrodynamisk-generator
- PV-diagram
- Piezoelektrisk effekt
- Recirkulering
- Saltkraft
- Solcelle
- Solenergi
- Solkraft
- Superkondensator
- Termoelektrisk effekt
- Vandkraft
- Varmekraftmaskine
- Varmepumpe
- Vindkraftværk
- Vingeløs ionvind el-generator
- Virkningsgrad
Kraftværkteknologi
- Bølgeenergi
- Distribueret elproduktion
- Geotermisk energi
- Kernekraft
- Kernereaktor
- Magnetohydrodynamisk-generator
- Metanisering
- Vandkraft
Også kendt som Atomreaktor, Fissionsreaktor.