Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kernereaktor

Indeks Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Indholdsfortegnelse

  1. 23 relationer: Atomkerne, Atomkraftværk, Brint, Deuterium, Energi, Fission, Kernebrændsel, Kernefusion, Kernekraft, Kernereaktorer i rummet, Lausanne, Natrium, Neptunium, Neutron, Neutron-moderator, Nuklear kædereaktion, Plutonium, Schweiz, Tritium, Turbine, Uran-235, Vand, Varme.

  2. Energiomdannelse
  3. Kraftværkteknologi

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Kernereaktor og Atomkerne

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Se Kernereaktor og Atomkraftværk

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Kernereaktor og Brint

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Kernereaktor og Deuterium

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Kernereaktor og Energi

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Kernereaktor og Fission

Kernebrændsel

Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe.

Se Kernereaktor og Kernebrændsel

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Kernereaktor og Kernefusion

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).

Se Kernereaktor og Kernekraft

Kernereaktorer i rummet

Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.

Se Kernereaktor og Kernereaktorer i rummet

Lausanne

Lausanne er en by i den fransktalende del af Schweiz ved bredden af Genevesøen.

Se Kernereaktor og Lausanne

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Kernereaktor og Natrium

Neptunium

Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.

Se Kernereaktor og Neptunium

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Kernereaktor og Neutron

Neutron-moderator

En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.

Se Kernereaktor og Neutron-moderator

Nuklear kædereaktion

Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.

Se Kernereaktor og Nuklear kædereaktion

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Kernereaktor og Plutonium

Schweiz

Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.

Se Kernereaktor og Schweiz

Tritium

Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).

Se Kernereaktor og Tritium

Turbine

En skibsturbine fra 2. verdenskrig. En turbine er en maskine, der udvinder rotationsenergi fra en strøm af væske eller gas.

Se Kernereaktor og Turbine

Uran-235

Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.

Se Kernereaktor og Uran-235

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Kernereaktor og Vand

Varme

Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.

Se Kernereaktor og Varme

Se også

Energiomdannelse

Kraftværkteknologi

Også kendt som Atomreaktor, Fissionsreaktor.