Indholdsfortegnelse
46 relationer: Almindelig høgeurt, Almindelig kohvede, Art, August, Østasien, Biotop, Bjergrørhvene, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Ene (plante), Eugen Warming, Europa, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Insekter, Jord, Jordstængel, Kalk, Kaukasus, Klit, Kronblad, Lille ildfugl, Nektar (planter), Overdrev, Planter, Purpur, Rod (plantedel), Sand, Sandstar, September, Staude, Stængel, Stenbræk-ordenen, Stenurt (Hylotelephium), Stenurt-familien, Sukkulent, Tokimbladede, Tversted Plantage, Vellugtende gulaks, Vortebirk.
Almindelig høgeurt
Almindelig høgeurt (Hieracium vulgatum) er en 30-80 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Sankthansurt og Almindelig høgeurt
Almindelig kohvede
Almindelig kohvede (Melampyrum pratense) er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark f.eks.
Se Sankthansurt og Almindelig kohvede
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Bjergrørhvene
Bjergrørhvene (Calamagrostis epigejos), også skrevet Bjerg-Rørhvene, er en 50-100 cm høj græsart, der vokser på tørre skrænter, strandoverdrev og i skovkanter.
Se Sankthansurt og Bjergrørhvene
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Sankthansurt og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Sankthansurt og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Sankthansurt og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Ene (plante)
Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.
Se Sankthansurt og Ene (plante)
Eugen Warming
Mindeplade på hans fødehus på Mandø Johannes Eugenius Bülow Warming (født 3. november 1841 på Mandø, død 2. april 1924 i København), kendt som Eugen Warming, var en dansk botaniker og en hovedfigur i grundlæggelsen af den naturvidenskabelige disciplin økologi.
Se Sankthansurt og Eugen Warming
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Sankthansurt og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Sankthansurt og Jordstængel
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Lille ildfugl
Den lille ildfugl (Lycaena phlaeas) er en dagsommerfugl, der er udbredt i Europa, Nord- og Østafrika, Asien og det østlige Nordamerika.
Se Sankthansurt og Lille ildfugl
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Se Sankthansurt og Nektar (planter)
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Purpur
Den byzantinske kejser Justinian 1. med purpurfarvet kappe – Mosaik fra 500-tallet i den italienske San Vitale Basilika i Ravenna. Purpur er et farvestof med en lilla farve.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Sankthansurt og Rod (plantedel)
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sandstar
Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker.
September
September er årets niende måned.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stenbræk-ordenen
Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.
Se Sankthansurt og Stenbræk-ordenen
Stenurt (Hylotelephium)
Slægten Stenurt (Hylotelephium) er udbredt i Østasien og Europa.
Se Sankthansurt og Stenurt (Hylotelephium)
Stenurt-familien
En af de specielle egenskaber ved planterne i Stenurt-familien (Crassulaceae) er, at de har CAM-fotosyntese, der gør, at de kan gemme CO2 om natten.
Se Sankthansurt og Stenurt-familien
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Sankthansurt og Tokimbladede
Tversted Plantage
Parti fra Tversted Plantage med udsigt over den ene af Tverstedsøerne. Stormvæltede træer i Tversted Plantage ved Skiveren. Havudsigt fra Tversted Plantage ved Skiveren Tversted Klitplantage eller bare Tversted Plantage under Nordjyllands Statsskovdistrikt ligger i bunden af Tannis Bugt og mellem landsbyerne Tversted og Skiveren, og den ligger dermed på den sydvestlige del af Skagen Odde, som er verdens største kompleks af odder.
Se Sankthansurt og Tversted Plantage
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Se Sankthansurt og Vellugtende gulaks
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.
Også kendt som Almindelig Sankthansurt, Hylotelephium telephium, Rød Sankthansurt, Sankt Hans-urt, Sct. Hansurt, Sct. Hansurt (Sedum telephium), Sedum telephium, Skt. Hansurt.