Indholdsfortegnelse
26 relationer: Alken (kulbrinte), Ammoniak, Brændselscelle, Brint, Carbon, CO2-neutral energilagring, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Risø Campus, Elektrisk energi, Fischer-Tropsch-processen, Ilt, Ingeniøren, Katalysator (kemi), Kul (bjergart), Kuldioxid, Kulilte, Kunstgødning, Lys, Metan, Metanol, Naturgas, Olieraffinaderi, Råolie, Sølv, Vand, Vindmølle.
- Syntetiske brændstoffer
Alken (kulbrinte)
En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.
Se Syntesegas og Alken (kulbrinte)
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Se Syntesegas og Brændselscelle
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
CO2-neutral energilagring
CO2-neutral energilagring og vedvarende energilagring er lagring af energi i f.eks.
Se Syntesegas og CO2-neutral energilagring
Danmarks Tekniske Universitet
Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab.
Se Syntesegas og Danmarks Tekniske Universitet
DTU Risø Campus
Risø set fra Roskilde Fjord mod øst: De to små, runde lader yderst på halvøen indeholdt reaktorerne DR2 og DR3. Risø DTU eller Nationallaboratoriet for bæredygtig energi ligger på halvøen Risø ca.
Se Syntesegas og DTU Risø Campus
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Se Syntesegas og Elektrisk energi
Fischer-Tropsch-processen
Fischer-Tropsch-processen er en kemisk proces, hvor man omformer f.eks.
Se Syntesegas og Fischer-Tropsch-processen
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Syntesegas og Katalysator (kemi)
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Syntesegas og Kul (bjergart)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Metanol
Metanol, methanol (Kemisk Ordbog) eller træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol.
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Olieraffinaderi
Martinez, Californien. På et olieraffinaderi forarbejdes råolie og raffineres til mere brugbare produkter, såsom benzin, diesel brændsel, asfalt, varmeolie, petroleum og andet.
Se Syntesegas og Olieraffinaderi
Råolie
Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Se også
Syntetiske brændstoffer
Også kendt som Syngas, Syntese-gas.