Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Metrisk rum

Indeks Metrisk rum

I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Afstandsformlen, Cauchyfølge, Euklidisk rum, Frankrig, Fuldstændigt metrisk rum, Generel relativitetsteori, Geometri, Ikke-euklidisk geometri, Linje, Matematik, Matematiker, Maurice René Fréchet, Mængde, Metrik (matematik), Topologi, Topologisk rum, Trekantsuligheden.

  2. Matematisk analyse
  3. Matematiske strukturer
  4. Topologi

Afstandsformlen

Afstandsformlen er en sætning (eller rettere, en familie af sætninger) til at finde afstanden mellem to punkter i et koordinatsystem.

Se Metrisk rum og Afstandsformlen

Cauchyfølge

En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.

Se Metrisk rum og Cauchyfølge

Euklidisk rum

Euklid i Skolen i Athen. Omkring 300 fvt. gennemførte den græske matematiker Euklid et omfattende studium af relationerne mellem afstande og vinkler; først i planen (en idealiseret flad overflade) og derefter i rummet.

Se Metrisk rum og Euklidisk rum

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Metrisk rum og Frankrig

Fuldstændigt metrisk rum

I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).

Se Metrisk rum og Fuldstændigt metrisk rum

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Metrisk rum og Generel relativitetsteori

Geometri

Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.

Se Metrisk rum og Geometri

Ikke-euklidisk geometri

Den euklidiske geometri bygger på et antal postulater (kaldet aksiomer) som ikke kan bevises; for eksempel begrebet "et punkt" og at der gennem to punkter kan trækkes én og kun en ret linje.

Se Metrisk rum og Ikke-euklidisk geometri

Linje

En linje i et koordinatsystem. Linje (tidligere også stavet) er i geometrien samtlige punkter mellem to punkter samt i forlængelsen heraf.

Se Metrisk rum og Linje

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Metrisk rum og Matematik

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Se Metrisk rum og Matematiker

Maurice René Fréchet

Maurice René Fréchet (født 2. september 1878, død 4. juni 1973) var en fransk matematiker.

Se Metrisk rum og Maurice René Fréchet

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Se Metrisk rum og Mængde

Metrik (matematik)

En metrik er i matematikken en generaliseret måde at definere afstande på.

Se Metrisk rum og Metrik (matematik)

Topologi

Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.

Se Metrisk rum og Topologi

Topologisk rum

Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.

Se Metrisk rum og Topologisk rum

Trekantsuligheden

I matematikken er trekantsuligheden en sætning, der siger, at længden af en given side i en trekant er mindre eller lig med summen af de to andre siders længder, men større eller lig med forskellen mellem de to andre siders længder.

Se Metrisk rum og Trekantsuligheden

Se også

Matematisk analyse

Matematiske strukturer

Topologi