Indholdsfortegnelse
14 relationer: Cauchy-Schwarz' ulighed, Delmængde, Hölders ulighed, Lp (matematik), Matematik, Mål, Mængde, Naturligt tal, Norm (matematik), Potensmængde, Sigma-algebra, Talfølge, Tællelig mængde, Uendelighed.
Cauchy-Schwarz' ulighed
I matematikken er Cauchy-Schwarz' ulighed, også kendt som Schwarzuligheden, Cauchyuligheden eller Cauchy-Bunjakovskij-Schwarz-uligheden, opkaldt efter Augustin Louis Cauchy, Viktor Jakovlevich Bunjakovskij og Hermann Amandus Schwarz, en nyttig ulighed, der stødes på på flere forskellige områder, såsom i lineær algebra anvendt på vektorer, i analyse anvendt på uendelige rækker og integration af produkter og i sandsynlighedsteori anvendt på varianser og covarianser.
Se Tællemålet og Cauchy-Schwarz' ulighed
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Hölders ulighed
I matematisk analyse er Hölders ulighed en fundamental ulighed, der relaterer ''L''''p''-rum, som er opkaldt efter den tyske matematiker Otto Hölder.
Se Tællemålet og Hölders ulighed
Lp (matematik)
I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.
Se Tællemålet og Lp (matematik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Mål
Mål kan henvise til flere artikler.
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Tællemålet og Naturligt tal
Norm (matematik)
Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.
Se Tællemålet og Norm (matematik)
Potensmængde
Potensmængden (eng. power set) af en given mængde S består af alle delmængder af S og betegnes ofte \mathcal(S), P(S) eller 2S.
Sigma-algebra
I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.
Se Tællemålet og Sigma-algebra
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Se Tællemålet og Tællelig mængde
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Også kendt som Tællemål.