Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Tællemålet

Indeks Tællemålet

I matematik er tællemålet en intuitiv måde at måle en mængde: "Størrelsen" eller "målet" af en delmængde tages til at være antallet af delmængdens elementer, hvis dette er endeligt, og ∞ hvis delmængden indeholder uendeligt mange elementer.

Indholdsfortegnelse

  1. 14 relationer: Cauchy-Schwarz' ulighed, Delmængde, Hölders ulighed, Lp (matematik), Matematik, Mål, Mængde, Naturligt tal, Norm (matematik), Potensmængde, Sigma-algebra, Talfølge, Tællelig mængde, Uendelighed.

Cauchy-Schwarz' ulighed

I matematikken er Cauchy-Schwarz' ulighed, også kendt som Schwarzuligheden, Cauchyuligheden eller Cauchy-Bunjakovskij-Schwarz-uligheden, opkaldt efter Augustin Louis Cauchy, Viktor Jakovlevich Bunjakovskij og Hermann Amandus Schwarz, en nyttig ulighed, der stødes på på flere forskellige områder, såsom i lineær algebra anvendt på vektorer, i analyse anvendt på uendelige rækker og integration af produkter og i sandsynlighedsteori anvendt på varianser og covarianser.

Se Tællemålet og Cauchy-Schwarz' ulighed

Delmængde

Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).

Se Tællemålet og Delmængde

Hölders ulighed

I matematisk analyse er Hölders ulighed en fundamental ulighed, der relaterer ''L''''p''-rum, som er opkaldt efter den tyske matematiker Otto Hölder.

Se Tællemålet og Hölders ulighed

Lp (matematik)

I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.

Se Tællemålet og Lp (matematik)

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Tællemålet og Matematik

Mål

Mål kan henvise til flere artikler.

Se Tællemålet og Mål

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Se Tællemålet og Mængde

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Se Tællemålet og Naturligt tal

Norm (matematik)

Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.

Se Tællemålet og Norm (matematik)

Potensmængde

Potensmængden (eng. power set) af en given mængde S består af alle delmængder af S og betegnes ofte \mathcal(S), P(S) eller 2S.

Se Tællemålet og Potensmængde

Sigma-algebra

I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.

Se Tællemålet og Sigma-algebra

Talfølge

En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.

Se Tællemålet og Talfølge

Tællelig mængde

En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.

Se Tællemålet og Tællelig mængde

Uendelighed

Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.

Se Tællemålet og Uendelighed

Også kendt som Tællemål.