Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lp (matematik)

Indeks Lp (matematik)

I matematikken er Lp og ℓp henholdsvis funktionsrummet af p-dobbelt integrable funktioner og det tilhørende følgerum.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Biimplikation, Fouriertransformation, Fuldstændigt metrisk rum, Funktion (matematik), Funktionalanalyse, Harmonisk række, Hölders ulighed, Heltal, Hilbertrum, Indre produkt, Isomorfi, Kommutativitet, Komplekse tal, Kvantemekanik, Matematik, Metrisk rum, Naturligt tal, Norm (matematik), Normeret vektorrum, Nulrum, Numerisk værdi, Række (matematik), Reelle tal, Sigma-algebra, Tællelig mængde, Tællemålet, Trekantsuligheden, Vektorrum, 1974.

  2. Målteori
  3. Matematiske rækker
  4. Normerede rum

Biimplikation

Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.

Se Lp (matematik) og Biimplikation

Fouriertransformation

Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.

Se Lp (matematik) og Fouriertransformation

Fuldstændigt metrisk rum

I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).

Se Lp (matematik) og Fuldstændigt metrisk rum

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Se Lp (matematik) og Funktion (matematik)

Funktionalanalyse

Funktionalanalyse er den gren af matematikken, og specielt af matematisk analyse, der omhandler studiet af vektorrum og operatorer på dem.

Se Lp (matematik) og Funktionalanalyse

Harmonisk række

'''Musik, harmonisk række''' I matematikken er den harmoniske række den uendelige række 1 + \frac + \frac + \frac + \cdots.

Se Lp (matematik) og Harmonisk række

Hölders ulighed

I matematisk analyse er Hölders ulighed en fundamental ulighed, der relaterer ''L''''p''-rum, som er opkaldt efter den tyske matematiker Otto Hölder.

Se Lp (matematik) og Hölders ulighed

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Se Lp (matematik) og Heltal

Hilbertrum

Et Hilbertrum er et matematisk begreb indenfor algebra, der beskriver hvorledes man kan regne med uendelighed.

Se Lp (matematik) og Hilbertrum

Indre produkt

Et indre produkt er i matematikken en funktion f\colon V \times V \rightarrow \mathbb eller f\colon V \times V \rightarrow \mathbb, hvor V er et reelt hhv.

Se Lp (matematik) og Indre produkt

Isomorfi

Isomorfi (græsk isos, lig, og morf, form) er et begreb indenfor matematik som betegner ligheden mellem to objekter.

Se Lp (matematik) og Isomorfi

Kommutativitet

En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.

Se Lp (matematik) og Kommutativitet

Komplekse tal

Et komplekst tal z.

Se Lp (matematik) og Komplekse tal

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Lp (matematik) og Kvantemekanik

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Lp (matematik) og Matematik

Metrisk rum

I matematikken er et metrisk rum en mængde, hvor der er defineret en afstand mellem elementer i mængden.

Se Lp (matematik) og Metrisk rum

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Se Lp (matematik) og Naturligt tal

Norm (matematik)

Begrebet norm er i matematikken en generalisering af det almindelige begreb længde.

Se Lp (matematik) og Norm (matematik)

Normeret vektorrum

Et normeret vektorrum er i matematikken et reelt eller komplekst vektorrum udstyret med en norm.

Se Lp (matematik) og Normeret vektorrum

Nulrum

L. Det ses også at kernen afbildes til nulvektoren ('''0'''). Nulrummet eller kernen af en lineær afbildning F:\mathbb \rightarrow \mathbb (hvor \mathbb og \mathbb er to vektorrum) defineret som: Det vil sige mængden af alle vektorer i \mathbb som afbildes på nulvektoren, altså "som bliver 0".

Se Lp (matematik) og Nulrum

Numerisk værdi

Grafen for numerisk-værdi-funktionen for de reelle tal. Det ses, at funktionen er kontinuert i hele \mathbbR, men ikke differentiabel i 0. Den numeriske værdi (undertiden også den absolutte værdi) af et tal forstås i matematikken som en værdi med ikke-negativt fortegn, svarende til en værdi i en given mængde, normalt de komplekse tals legeme eller en underring heraf.

Se Lp (matematik) og Numerisk værdi

Række (matematik)

En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.

Se Lp (matematik) og Række (matematik)

Reelle tal

De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.

Se Lp (matematik) og Reelle tal

Sigma-algebra

I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.

Se Lp (matematik) og Sigma-algebra

Tællelig mængde

En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.

Se Lp (matematik) og Tællelig mængde

Tællemålet

I matematik er tællemålet en intuitiv måde at måle en mængde: "Størrelsen" eller "målet" af en delmængde tages til at være antallet af delmængdens elementer, hvis dette er endeligt, og ∞ hvis delmængden indeholder uendeligt mange elementer.

Se Lp (matematik) og Tællemålet

Trekantsuligheden

I matematikken er trekantsuligheden en sætning, der siger, at længden af en given side i en trekant er mindre eller lig med summen af de to andre siders længder, men større eller lig med forskellen mellem de to andre siders længder.

Se Lp (matematik) og Trekantsuligheden

Vektorrum

Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.

Se Lp (matematik) og Vektorrum

1974

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).

Se Lp (matematik) og 1974

Se også

Målteori

Matematiske rækker

Normerede rum

Også kendt som Essentielt begrænset, Essentielt supremum, Kvadratisk integrabel, Kvadratisk integrabel funktion, Kvadratisk summabel, L^p, Lp-rum, P-dobbelt integrabel, P-dobbelt summabel, .