Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nukleosyntese

Indeks Nukleosyntese

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.

Indholdsfortegnelse

  1. 20 relationer: Atom, Atomkerne, Big Bang, Big Bang-nukleosyntese, Brint, Deuterium, Gluon, Helium, Jorden, Kernereaktion, Kvark (fysik), Lithium, Metallicitet (astrofysik), Neutron, Proton, Solen, Solsystemet, Stjerne, Subatomar partikel, Supernova.

  2. Astrofysik
  3. Kernefysik

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Nukleosyntese og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Nukleosyntese og Atomkerne

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Nukleosyntese og Big Bang

Big Bang-nukleosyntese

Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.

Se Nukleosyntese og Big Bang-nukleosyntese

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Nukleosyntese og Brint

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Nukleosyntese og Deuterium

Gluon

En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.

Se Nukleosyntese og Gluon

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Nukleosyntese og Helium

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Nukleosyntese og Jorden

Kernereaktion

En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.

Se Nukleosyntese og Kernereaktion

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Nukleosyntese og Kvark (fysik)

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Nukleosyntese og Lithium

Metallicitet (astrofysik)

Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.

Se Nukleosyntese og Metallicitet (astrofysik)

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Nukleosyntese og Neutron

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Nukleosyntese og Proton

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Nukleosyntese og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Nukleosyntese og Solsystemet

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Nukleosyntese og Stjerne

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Nukleosyntese og Subatomar partikel

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Nukleosyntese og Supernova

Se også

Astrofysik

Kernefysik