Hurtigere adgang end browser!
61 relationer: Aerodynamik, Bernoullis princip, Boomerang, Canardvinge, Dæk (hjul), Deltavinge, Drage (snorholdt), Dyr, Flagermus, Flaps, Flyveøgler, Flyvefisk, Flyvemaskine, Formål, Frisbee, Fugle, Fysik, Grad (vinkelmål), Hangar, Hangarskib, Hanggliding, Helikopter, Humlebier, Indfaldsvinkel (fly), Insekter, Kraft, Krængeror, Krybdyr, Lockheed Martin F-22 Raptor, Luft, Luftbremse, Luftfartøj, Luftmodstand, Massefylde, Mekanisk energi, Meter, Newtons anden lov, Newtons tredje lov, Opdrift (dynamisk), Ornitopter, Papirflyver, Pattedyr, Propel, Ror, Rumfærge, Sejl, Sejlskib, Sommerfugle, Stall, Svævefly, ..., Svæveflyvning, Svirrefluer, Tryk (fysik), Turbulens, Variabel pilgeometri, Vektorrum, Vindkraftværk, Winglet, 1930'erne, 1994, 1999. Expand indeks (11 mere) »
Aerodynamik
Farvet røg viser hvirvlene som opstår over vingene på et fly. Aerodynamik er en gren af fysikken og beskriver, hvordan luft (og andre gasser) opfører sig, når de er i bevægelse, og hvordan luften virker på ting, som befinder sig i bevægelse i den.
Ny!!: Vinge og Aerodynamik · Se mere »
Bernoullis princip
Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli: Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse ifølge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne hvis den er i bevægelse end hvis den står stille.
Ny!!: Vinge og Bernoullis princip · Se mere »
Boomerang
En typisk returnerende træ-boomerang. En boomerang er en buet flad vingeformet kastekølle og er normalt lavet af træ.
Ny!!: Vinge og Boomerang · Se mere »
Canardvinge
Kfir C-2. En canardvinge (and) er en mindre vinge på hver side af et flys forende.
Ny!!: Vinge og Canardvinge · Se mere »
Dæk (hjul)
Dæk på motorcykel Et dæk udgør den affjedrende yderste del af et hjul.
Ny!!: Vinge og Dæk (hjul) · Se mere »
Deltavinge
MiG-21 med deltavingedesign En deltavinge er en vinge på en flyvemaskine med trekantet form som det græske bogstav Δ.
Ny!!: Vinge og Deltavinge · Se mere »
Drage (snorholdt)
Træsnit med drage, 1634 En drage er et menneskeskabt flyvende objekt i snor(e) båret af vinden.
Ny!!: Vinge og Drage (snorholdt) · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Vinge og Dyr · Se mere »
Flagermus
date.
Ny!!: Vinge og Flagermus · Se mere »
Flaps
Flaps på et flys vinger er bevægelige flader, typisk monteret på vingebagkanten, almindeligvis helt inde ved flykroppen: De kan bevæges nedad i en vis vinkel, og i nogle tilfælde (primært på svævefly) også opefter.
Ny!!: Vinge og Flaps · Se mere »
Flyveøgler
Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.
Ny!!: Vinge og Flyveøgler · Se mere »
Flyvefisk
''Flying Fish'' af Herbert James Draper, 1910. Exocoetidae eller flyvefiskene er en familie af saltvandsfisk der består af omkring 70 arter grupperet i 7 til 9 slægter.
Ny!!: Vinge og Flyvefisk · Se mere »
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Ny!!: Vinge og Flyvemaskine · Se mere »
Formål
Et formål er et resultat, en slutning, et mål eller grund til en bevidst handling, eller om et objekt, der er taget i brug eller som eksisterer af en eller anden grund.
Ny!!: Vinge og Formål · Se mere »
Frisbee
Wham-O Professional Frisbee thumb En frisbee er et stykke legetøj eller et sportsredskab.
Ny!!: Vinge og Frisbee · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Vinge og Fugle · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Vinge og Fysik · Se mere »
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Ny!!: Vinge og Grad (vinkelmål) · Se mere »
Hangar
Illustration af en hangar. Boeing 747 ved hangar. Zeppeliner set forfra i hangar. Vandfly i hangar. En hangar er en større bygning til opbevaring og reparation af luftfartøjer.
Ny!!: Vinge og Hangar · Se mere »
Hangarskib
Shandong Hangarskibe i det 21. århundrede Vinklet flyvedæk. STOBAR er mere end CATOBAR. Et hangarskib er et militært fartøj, hvis væsentligste funktion er at være base for en flystyrke (eller helikopterflåde).
Ny!!: Vinge og Hangarskib · Se mere »
Hanggliding
Hanggliding i de Østrigske Alper, ved Zell am See "Standard-Rogallo", 1975 "Drage med enkeltsejl og dermed fritliggende tværspær", 2007 "Mellemstadie-drage med 80% dobbeltsejl, hvorved tværspærret er skjult inde i vingen", 2009 Hanggliding er en form for svæveflyvning, hvor man bruger kroppens vægt til at styre med.
Ny!!: Vinge og Hanggliding · Se mere »
Helikopter
Bell 206, benyttet af Los Angeles' politi En dansk Sikorsky S-61. Helikopter 1922 En helikopter (helico, præfixet spiral-, og pteron, en vinge) er et luftfartøj, der under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser.
Ny!!: Vinge og Helikopter · Se mere »
Humlebier
En humlebi er en af over 250 arter i slægten Bombus, der tilhører familien Apidae, en af bi-familierne i ordenen årevingede insekter.
Ny!!: Vinge og Humlebier · Se mere »
Indfaldsvinkel (fly)
I dette diagram illustrer de sorte linjer luftstrømmen. Vingen er vist i sin rette position. Vinklen α er i en korrekt indfaldsvinkel, da luftstrømmen på oversiden er en laminar strømning. Indfaldsvinklen (angle of attack) for en vinge er vinklen mellem vingens såkaldte kordelinje (længste rette linje fra for- til bagkant af vingeprofilet), og bevægelsesretningen for den luftstrøm der passerer forbi vingen.
Ny!!: Vinge og Indfaldsvinkel (fly) · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Vinge og Insekter · Se mere »
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Ny!!: Vinge og Kraft · Se mere »
Krængeror
Rulning ved hjælp af krængeror. Krængeror: den røde flade (3) er til høje hastigheder, den orange (2) er til lave. Et krængeror sidder yderst på en flyvinges bagkant.
Ny!!: Vinge og Krængeror · Se mere »
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Ny!!: Vinge og Krybdyr · Se mere »
Lockheed Martin F-22 Raptor
F-22 Raptor (rovfugl) er et amerikansk jagerfly med stealth-egenskaber bygget af Lockheed Martin og Boeing Integrated Defense Systems.
Ny!!: Vinge og Lockheed Martin F-22 Raptor · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Vinge og Luft · Se mere »
Luftbremse
F-16-fly Sukhoj Su-30. Luftbremser (røde) på et svævefly En luftbremse (speed brake eller air brake) er en flade der kan udfældes på f.eks.
Ny!!: Vinge og Luftbremse · Se mere »
Luftfartøj
Fairey Swordfish II Et luftfartøj er en indretning, der bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade.
Ny!!: Vinge og Luftfartøj · Se mere »
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Ny!!: Vinge og Luftmodstand · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Vinge og Massefylde · Se mere »
Mekanisk energi
MIT Walter Lewin demonstrerer bevarelse af mekanisk energi. Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi, I et lukket system hvor der kun virker konservative kræfter som fx tyngdekraften (dvs. hvor man kan udelukke bl.a. luftmodstand), vil den mekaniske energi være konstant.
Ny!!: Vinge og Mekanisk energi · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Vinge og Meter · Se mere »
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Ny!!: Vinge og Newtons anden lov · Se mere »
Newtons tredje lov
Newton's vugge stående ovenpå et eksemplar af ''Principia''. Newtons vugge illustrerer Newtons tredje lov, idet kuglen stopper, når den rammer de øvrige kugler og overfører sin energi til den sidste kugle i rækken, der så flytter sig et tilsvarende stykke. g). Bogen påvirkes af en lige så stor modsatrettet kraft (N; normalkraften), ellers ville bogen ''falde'' igennem bordet. Det er imidlertid ikke et eksempel på Newtons tredje lov; den siger at '''Jorden''' påvirkes (''hives'') op mod bogen med samme kraft. Grundet inerti fører dette dog ikke til nogen mærkbar bevægelse. Newtons tredje lov (N3) er den sidste af de tre kendte love sir Isaac Newton fremsatte, som har haft decideret betydning for fysikken, nærmere bestemt mekanikken.
Ny!!: Vinge og Newtons tredje lov · Se mere »
Opdrift (dynamisk)
Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand). På grund af den hydrodynamiske opdrift kan man bevæge sig på vandet med vandski, hydrofoilbåde o.lign. ved at løfte sig i vandet og opnå forøget hastighed. Aerodynamisk opdrift muliggør flyvning efter princippet "større-middelmassefylde-end-luften" med aerodyner – luftfartøjer – som fly, svævefly, helikoptere og fugle, sommerfugle, insekter m.fl.
Ny!!: Vinge og Opdrift (dynamisk) · Se mere »
Ornitopter
Edward Frost fra Cambridgeshire i England, konstruerede en ornitopter af piletræ, silke og fjer i 1902. Ordet ornitopter eller ornithopter er en neologisme, sammensat af græsk ornis (.
Ny!!: Vinge og Ornitopter · Se mere »
Papirflyver
Foldevejledning En papirflyver er et minifly foldet af papir og som har bedst af at blive fløjet indendørs,men kan dog godt flyve udendørs hvis der er minimal vind.
Ny!!: Vinge og Papirflyver · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Vinge og Pattedyr · Se mere »
Propel
Flypropel Propel med faste blade fra et britisk fly, der nødlandede på Suðuroy på Færøerne i 1942 En propel (af eng. a propeller, som er blevet tolket som pluralis) kan opfattes som en roterende vinge i luft eller en finne i væske (f.eks. vand) hvor den dog oftest betegnes som en propeller og på dansk skibsskrue.
Ny!!: Vinge og Propel · Se mere »
Ror
Styreåre til højre på en ægyptisk flodbåd illustreret i Mennas grav (c. 1422-1411 f.Kr.) Styreåre på en romersk båd - 1. århundrede (RG-Museum, Køln). Et ror er et stykke udstyr, som anvendes til at styre skibe, både, ubåde, luftfartøjer eller andre fartøjer, som skal forcere luft eller vand.
Ny!!: Vinge og Ror · Se mere »
Rumfærge
Kenndy Space Center, til mission STS-27 ISS 6. juli 2006 Atlantis, under landing ved Kenndy Space Center, efter mission STS-110 Rumfærgen (Space Shuttle betyder ordret rumskyttel) Officielle navn: Space Transportation System/STS (Rumtransportsystem) Rumfærgen var den amerikanske rumfartsadministration NASA's bemandede opsendelsesfartøj.
Ny!!: Vinge og Rumfærge · Se mere »
Sejl
Båd drevet frem ved sejl Sejl på en Scankap 99 Et sejl er et stofstykke, der primært anvendes på både og skibe til at fange vinden for at give fremdrift eller som støttesejl for at mindske rulning.
Ny!!: Vinge og Sejl · Se mere »
Sejlskib
Danmark.'' Et sejlskib er et skib, der bruger vinden til at opnå fremdrift.
Ny!!: Vinge og Sejlskib · Se mere »
Sommerfugle
Sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel.
Ny!!: Vinge og Sommerfugle · Se mere »
Stall
Grafisk fremstilling af et ''stall''. Et stall (fra engelsk) er det fænomen, at en eller flere af en flyvemaskines vinger mister deres opdrift, fordi indfaldsvinklen bliver for stor, hvorved luftstrømmen ikke følger vingens profil.
Ny!!: Vinge og Stall · Se mere »
Svævefly
Et svævefly Et svævefly har ingen motor og er derfor et fly, der hele tiden ved svæveflyvning bevæger sig frem ved at omsætte højde til fremdrift.
Ny!!: Vinge og Svævefly · Se mere »
Svæveflyvning
Et Schempp-Hirth Ventus 2a svævefly på vej op. (Fra whiteplanes.com) Svæveflyvning er en fritidsaktivitet og en sportsgren, der handler om at få fly uden motor - et svævefly - til at flyve ved at udnytte naturlig opdrift i atmosfæren, især termiske opvinde.
Ny!!: Vinge og Svæveflyvning · Se mere »
Svirrefluer
Svirrefluer eller blomsterfluer (Syrphidae) er en familie af insekter med omkring 200 slægter og ca.
Ny!!: Vinge og Svirrefluer · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Vinge og Tryk (fysik) · Se mere »
Turbulens
Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.
Ny!!: Vinge og Turbulens · Se mere »
Variabel pilgeometri
To Dassault Mirage G-prototyper; den øverste i billedet med den variable vinge trukket tilbage. En vinge med variabel pilgeometri er en vinge på en flyvemaskine, der kan bevæges tilbage og frem igen til sin oprindelige position under flyvning.
Ny!!: Vinge og Variabel pilgeometri · Se mere »
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Ny!!: Vinge og Vektorrum · Se mere »
Vindkraftværk
Vestas vindmøller ved Amsterdam i Holland. Siemens vindmøller. Lyden af en Siemens SWT-2,3-101. Vindkraftværk eller elektricitetsproducerende vindmøller er konstruktioner, der omdanner vindenergi til elektricitet.
Ny!!: Vinge og Vindkraftværk · Se mere »
Winglet
Wingletten er ude for enderne af hovedvingen. På Illustrationen er wingletten til højre. Winglets er navnet på de opadgående, aerodynamiske finner, der sidder for enden af hovedvingen på nogle moderne passagerfly og svævefly.
Ny!!: Vinge og Winglet · Se mere »
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
Ny!!: Vinge og 1930'erne · Se mere »
1994
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1994 (tal).
Ny!!: Vinge og 1994 · Se mere »
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
Ny!!: Vinge og 1999 · Se mere »
