Indholdsfortegnelse
36 relationer: Abelsk gruppe, Aksiom, Associativitet, Cauchy-Schwarz' ulighed, Definition, Den pythagoræiske læresætning, Differentialregning, Distributivitet, Funktion (matematik), Geometri, Gruppe (matematik), Gymnasium, Indre produkt, Integralregning, Kardinaltal, Koefficient, Kommutativitet, Komplekse tal, Koordinatsystem, Legeme (algebra), Lineær algebra, Matematik, Mængde, Neutralt element, Nulvektor, Reelle tal, Ring (matematik), Skalar (matematik), Skalarprodukt, Tal, Tomme mængde, Variabel (matematik), Vektor (geometri), 0 (tal), 2 (tal), 3 (tal).
- Gruppeteori
- Matematiske strukturer
- Vektorer
Abelsk gruppe
En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Associativitet
Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.
Se Vektorrum og Associativitet
Cauchy-Schwarz' ulighed
I matematikken er Cauchy-Schwarz' ulighed, også kendt som Schwarzuligheden, Cauchyuligheden eller Cauchy-Bunjakovskij-Schwarz-uligheden, opkaldt efter Augustin Louis Cauchy, Viktor Jakovlevich Bunjakovskij og Hermann Amandus Schwarz, en nyttig ulighed, der stødes på på flere forskellige områder, såsom i lineær algebra anvendt på vektorer, i analyse anvendt på uendelige rækker og integration af produkter og i sandsynlighedsteori anvendt på varianser og covarianser.
Se Vektorrum og Cauchy-Schwarz' ulighed
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Se Vektorrum og Den pythagoræiske læresætning
Differentialregning
tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).
Se Vektorrum og Differentialregning
Distributivitet
Inden for matematik er distributivitet en egenskab ved en algebraisk operator.
Se Vektorrum og Distributivitet
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Vektorrum og Funktion (matematik)
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Se Vektorrum og Gruppe (matematik)
Gymnasium
Det Tyske Forbundsarkiv Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx).
Indre produkt
Et indre produkt er i matematikken en funktion f\colon V \times V \rightarrow \mathbb eller f\colon V \times V \rightarrow \mathbb, hvor V er et reelt hhv.
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Vektorrum og Integralregning
Kardinaltal
Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.
Koefficient
Koefficient er indenfor bl.a. matematik, fysik og kemi udtryk for en konstant faktor eller talværdi, som en variabel størrelse kan ganges med for at finde frem til en bestemt værdi; eks.
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Se Vektorrum og Kommutativitet
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Se Vektorrum og Koordinatsystem
Legeme (algebra)
Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.
Se Vektorrum og Legeme (algebra)
Lineær algebra
Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.
Se Vektorrum og Lineær algebra
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Neutralt element
I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.
Se Vektorrum og Neutralt element
Nulvektor
En nulvektor eller en uegentlig vektor er indenfor matematikken, herunder specielt lineær algebra, en vektor hvis elementer udelukkende består af nuller.
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ring (matematik)
Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.
Se Vektorrum og Ring (matematik)
Skalar (matematik)
En skalar er et matematisk begreb, og modsætningen til en vektor: Mens en vektor beskrives ved to eller flere tal, beskrives en skalar ved et enkelt tal (som dog godt kan være komplekst).
Se Vektorrum og Skalar (matematik)
Skalarprodukt
Skalarprodukt eller prikprodukt er et begreb inden for matematikken, nærmere betegnet vektormatematik, og er et specialtilfælde af matrixproduktet.
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Tomme mængde
Den tomme mængde er i matematik en mængde uden elementer - dens kardinalitet er nul.
Variabel (matematik)
Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.
Se Vektorrum og Variabel (matematik)
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Vektorrum og Vektor (geometri)
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
2 (tal)
2 (to) er.
3 (tal)
3 (tre) er.
Se også
Gruppeteori
- Elliptisk kurve
- Gruppe (matematik)
- Gruppehomomorfi
- Gruppeteori (matematik)
- Kommutator (matematik)
- Modulær aritmetik
- Tal
- Undergruppe
- Vektorrum
Matematiske strukturer
- Fraktal
- Matematisk struktur
- Metrisk rum
- Topologi
- Vektorrum
Vektorer
Også kendt som Basis (matematik), Linearkombination, Matematisk basis, Skalarmultiplikation, Vektor (matematik).