Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Monotoni (matematik)

Indeks Monotoni (matematik)

I matematik siges en funktion at være monoton, dersom den enten er voksende eller aftagende i sin definitionsmængde.

8 relationer: Biimplikation, Definitionsmængde, Differentialregning, Funktion (matematik), Graf, Interval (matematik), Matematik, Ulighed (matematik).

Biimplikation

Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.

Ny!!: Monotoni (matematik) og Biimplikation · Se mere »

Definitionsmængde

En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.

Ny!!: Monotoni (matematik) og Definitionsmængde · Se mere »

Differentialregning

tangent) viser differentialkvotientens variation ved forskellige x-værdier for funktionen: f(x).

Ny!!: Monotoni (matematik) og Differentialregning · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Ny!!: Monotoni (matematik) og Funktion (matematik) · Se mere »

Graf

En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad.

Ny!!: Monotoni (matematik) og Graf · Se mere »

Interval (matematik)

Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.

Ny!!: Monotoni (matematik) og Interval (matematik) · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Monotoni (matematik) og Matematik · Se mere »

Ulighed (matematik)

En ulighed er et matematisk udsagn, der angiver at ét regneudtryk er større end eller evt.

Ny!!: Monotoni (matematik) og Ulighed (matematik) · Se mere »

Omdirigeringer her:

Aftagende funktion, Voksende (matematik), Voksende funktion.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »