Hurtigere adgang end browser!
31 relationer: Østrig, Bark (plantedel), Bjergfyr, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Dækfrøede planter, Etårsskud, Forår, Frugt, Halvbusk, Honningbi, Hvid stenurt, Jord, Knop (plantedel), Lyng, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Mykorrhiza, Nød, Nektar (planter), Niederösterreich, Planter, Rod (plantedel), Skovfyr, Stedsegrøn, Symbiose, Tokimbladede, Trævlerod.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ny!!: Vårlyng og Østrig · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Vårlyng og Bark (plantedel) · Se mere »
Bjergfyr
Bjergfyr (Pinus mugo) er et flerstammet træ eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet i f.eks.
Ny!!: Vårlyng og Bjergfyr · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Vårlyng og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Vårlyng og Bladstilling · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Vårlyng og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Vårlyng og Blomstring (botanik) · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Vårlyng og Busk · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Vårlyng og Dækfrøede planter · Se mere »
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ny!!: Vårlyng og Etårsskud · Se mere »
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Ny!!: Vårlyng og Forår · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Vårlyng og Frugt · Se mere »
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Ny!!: Vårlyng og Halvbusk · Se mere »
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Ny!!: Vårlyng og Honningbi · Se mere »
Hvid stenurt
Hvid stenurt (Sedum album) er en 10-15 cm høj urt, der i Danmark vokser på f.eks.
Ny!!: Vårlyng og Hvid stenurt · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Vårlyng og Jord · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Vårlyng og Knop (plantedel) · Se mere »
Lyng
Lyng (Erica) er en stor slægt med henved 700 arter.
Ny!!: Vårlyng og Lyng · Se mere »
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Ny!!: Vårlyng og Lyng-familien · Se mere »
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Ny!!: Vårlyng og Lyng-ordenen · Se mere »
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Ny!!: Vårlyng og Mykorrhiza · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Vårlyng og Nød · Se mere »
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Ny!!: Vårlyng og Nektar (planter) · Se mere »
Niederösterreich
Niederösterreich er en delstat i Østrig.
Ny!!: Vårlyng og Niederösterreich · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Vårlyng og Planter · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Vårlyng og Rod (plantedel) · Se mere »
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Ny!!: Vårlyng og Skovfyr · Se mere »
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Ny!!: Vårlyng og Stedsegrøn · Se mere »
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ny!!: Vårlyng og Symbiose · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Vårlyng og Tokimbladede · Se mere »
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Ny!!: Vårlyng og Trævlerod · Se mere »
