Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Xenonisotoper

Indeks Xenonisotoper

Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Atomkerne, Betahenfald, Datering, Fission, Halveringstid, Isotop, Jod, Kappe (geologi), Kernereaktion, Kernereaktor, Kondensering, Kuldioxid, Manhattan Project, Neutron, Neutronstråling, New Mexico, Plutonium, Proton, Radon, Science, Solsystemet, Solsystemets dannelse og udvikling, Uran, Xenon, 2007.

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Xenonisotoper og Atomkerne

Betahenfald

Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).

Se Xenonisotoper og Betahenfald

Datering

Datering er en metode til at fastsætte en genstands alder.

Se Xenonisotoper og Datering

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Xenonisotoper og Fission

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Xenonisotoper og Halveringstid

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Xenonisotoper og Isotop

Jod

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.

Se Xenonisotoper og Jod

Kappe (geologi)

En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.

Se Xenonisotoper og Kappe (geologi)

Kernereaktion

En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.

Se Xenonisotoper og Kernereaktion

Kernereaktor

EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Se Xenonisotoper og Kernereaktor

Kondensering

Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

Se Xenonisotoper og Kondensering

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Xenonisotoper og Kuldioxid

Manhattan Project

Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.

Se Xenonisotoper og Manhattan Project

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Xenonisotoper og Neutron

Neutronstråling

Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.

Se Xenonisotoper og Neutronstråling

New Mexico

New Mexico (Nuevo México) er en amerikansk delstat, der grænser til op Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma mod nordøst og mod Colorado i nord.

Se Xenonisotoper og New Mexico

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Xenonisotoper og Plutonium

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Xenonisotoper og Proton

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Xenonisotoper og Radon

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.

Se Xenonisotoper og Science

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Xenonisotoper og Solsystemet

Solsystemets dannelse og udvikling

Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.

Se Xenonisotoper og Solsystemets dannelse og udvikling

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Xenonisotoper og Uran

Xenon

Xenon er det 54.

Se Xenonisotoper og Xenon

2007

2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.

Se Xenonisotoper og 2007