Indholdsfortegnelse
110 relationer: Analyse, Argon, Asteroide, Atomkerne, Atomtegn, Ægte mus, Barn (enhed), Betahenfald, Blod, Blod-hjerne-barriere, Brint, Carbon, Cæsium, Datering, Dimer, Drivhusgas, Elektrisk strøm, Elektrode, Fission, Fluor, Fosfor, Foton, Fulleren, Gas, Gasudladningsrør, Gift, Glas, Grundstof, Halveringstid, Helium, Helsinki Universitet, Henfaldsprodukt, Hydrofob, Hypoxi, Ilt, IMAX, Ion-motor, Isomorfi, Isotop, Italien, Jern, Jod, Kemi, Kernereaktion, Kernereaktor, Klatrat, Komet, Kondensering, Kosmisk stråling, Krypton, ... Expand indeks (60 mere) »
- Ædelgasser
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Ægte mus
Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.
Barn (enhed)
Inden for kerne- og partikelfysik er barn (forkortet b) en måleenhed for areal.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Blod-hjerne-barriere
Del af netværket af kapillærer, der forsyner hjernecellerne. Blod-hjerne-barrieren er en barriere der adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet.
Se Xenon og Blod-hjerne-barriere
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Datering
Datering er en metode til at fastsætte en genstands alder.
Dimer
Dimer er en kemisk forbindelse, hvor identiske molekyler er bundet sammen i par som for eksempel to monomerer, der er bundet sammen.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Elektrode
En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fluor
Fluor er det 9.
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fulleren
540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Se Xenon og Gas
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Helsinki Universitet
Helsingfors Universitets hovedbygning på Senatstorget i hjertet af Helsingfors Helsingfors Universitet (svensk: Helsingfors universitet; finsk: Helsingin yliopisto; latin: Universitas helsingiensis) er et universitet i Helsingfors/Helsinki, Finland.
Se Xenon og Helsinki Universitet
Henfaldsprodukt
Et henfaldsprodukt er et produkt som forekommer af et tidligere henfaldet stof.
Hydrofob
Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.
Hypoxi
Hypoxi (eller hypoxia) er en tilstand af iltmangel.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Xenon og Ilt
IMAX
En IMAX-biograf i Melbourne, Australien En IMAX-biograf i British Film Institute, London ved aftentid IMAX (forkortelse af "Image Maximum") er et filmformat opfundet af Canadas IMAX Corporation.
Ion-motor
Xenon ionmotor testes i et vakuumkammer på NASA's Jet Propulsion Laboratory (ca. 1999). Billede af rumsonden Deep Space 1's ionmotor. En ion-motor er en motor til rumfart som accelererer ioner ud af motoren via et elektrostatisk felt.
Isomorfi
Isomorfi (græsk isos, lig, og morf, form) er et begreb indenfor matematik som betegner ligheden mellem to objekter.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Se Xenon og Jod
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kernereaktion
En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Klatrat
Et klatrat eller en indeslutningsforbindelse er en kemisk substans bestående af et gitter af én type molekyler, der indeslutter en anden type molekyle.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Kondensering
Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Kvælning
Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Laboratori Nazionali del Gran Sasso
BOREXINO-eksperimentet ved LNGS (2015)Laboratori Nazionali del Gran Sasso (LNGS; italiensk for Gran Sassos Nationale Laboratorium) er et italiensk forskningscenter, der fokuserer på eksperimentel partikelfysik.
Se Xenon og Laboratori Nazionali del Gran Sasso
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Se Xenon og Lyd
Makromolekylær krystallografi
Makromolekylær krystallografi er en biologisk videnskabelig discplin, der beskæftiger sig med den tredimensionelle opbygning (også kaldet struktur) af livets makromolekyler, typisk proteiner og nukleinsyrer.
Se Xenon og Makromolekylær krystallografi
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Morris Travers
Morris William Travers (24. januar 1872 – 25. august 1961) var en engelsk kemiker, som opdagede grundstofferne neon, krypton og xenon sammen med William Ramsay 1898-1900.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Oxidationsmiddel
Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plasmaskærm
En plasmaskærm En plasmaskærm (plasma display panel (PDP)) er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt.
Plast
Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Xenon og Solsystemets dannelse og udvikling
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Se Xenon og Standardbetingelser
Stemmeleje
En persons stemmeleje er det normale toneområde for en stemme.
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Xenon og Stjernenukleosyntese
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Syntetisk gummi
Syntetisk gummi er kunstig fremstillet gummi i modsætning til latex, der laves af saften fra træer.
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Se Xenon og Tin
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Universel anæstesi
Universel anæstesi (græsk: anaisthesia, an-: ikke, aisthesis: følelse: følelsesløshed) eller Narkose er den bedøvelse der går forud for og fortsætter under en operation.
Se Xenon og Universel anæstesi
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
Xenonlampe
En standard xenonpære til forlygter. En flashlampe med xenon. En xenonlampe er en lyskilde, hvor lyset genereres i et udladningsrør fyldt med ædelgassen xenon.
12. juli
12.
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
1946
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).
1951
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1951 (tal).
1960
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1960 (tal).
1961
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1961 (tal) og 1961 (film).
Se også
Ædelgasser
Også kendt som Xe, Xenonforgiftning.