Indholdsfortegnelse
26 relationer: Asteroide, Astronomi, Brint, Charon (måne), Det Store Bombardement, Fysik, Geologi, Jorden, Jordens alder, Jordens historie, Kernefysik, Kuiperbæltet, Merkur (planet), Meteorit, Planetologi, Pluto (dværgplanet), Rød kæmpe, Rumalderen, Solen, Solsystemet, Sort hul, Stjernetåge, Venus (planet), 18. århundrede, 20. århundrede, 21. århundrede.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Asteroide
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Astronomi
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Brint
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Charon (måne)
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Det Store Bombardement
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Fysik
Geologi
p.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Geologi
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Jorden
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Jordens alder
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Jordens historie
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Kernefysik
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Kuiperbæltet
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Merkur (planet)
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Meteorit
Planetologi
Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Planetologi
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Pluto (dværgplanet)
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Rød kæmpe
Rumalderen
Rumalderen er en tidsperiode, hvor mennesket har aktivitet i rummet, rumkapløbet, rumforskning og rumteknologi.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Rumalderen
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Solsystemet
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Sort hul
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Stjernetåge
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og Venus (planet)
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og 18. århundrede
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og 20. århundrede
21. århundrede
20. århundrede – 21.
Se Solsystemets dannelse og udvikling og 21. århundrede