Indholdsfortegnelse
189 relationer: Adel i Finland, Adel i Norge, Adel i Sverige, Ahlefeldt, Albert Fabritius, Anders Thiset, Arild Huitfeldt, Banner (adelsslægt), Barner, Baron, Baroni, Baudissin, Bülow (adelsslægt), Bille (adelsslægt), Borgerskab, Brevadel, Brockenhuus, Cachedenier, Carl Joachim Hambro (bankier), Castenschiold, Christian 10., Christian 2., Christian 3., Christian 4., Christian 5., Christian 6., Christian 9., Christian Nørckencrone, Christoffer 2., Conrad Reventlow, Corfitz Ulfeldt, Danehof, Danmarks Adels Aarbog, Danmarks Riges Grundlov, Dansk Adels Forening, Danske adelsslægter, Danske grevskaber og baronier, Embedsadel, Enevælde, Erik af Pommern, Erik Klipping, Europa, Ezechias Levin von Arentskiold, Fadebur, Fæstebonde, Ferdinand von Krogh, Fideikommis, Folkevise, Frankerriget, Frederik 1., ... Expand indeks (139 mere) »
Adel i Finland
I Finland var adelen en privilegeret samfundsklasse i perioden under Sverige og under det Russiske Kejserrige.
Se Adel i Danmark og Adel i Finland
Adel i Norge
Adelen i Norge har en historie, der er højst forskellig fra den danske og svenske adels; dens blomstringstid falder tidligere, hvad der hænger sammen med, at fødselsadelen træder stærkere frem i Norge, som først blev samlet til enhed af Harald Hårfager.
Se Adel i Danmark og Adel i Norge
Adel i Sverige
Adelen har i Sverige været en samfundsklasse, der har fået visse arvelige privilegier fra staten.
Se Adel i Danmark og Adel i Sverige
Ahlefeldt
Slægtsvåben Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt.
Se Adel i Danmark og Ahlefeldt
Albert Fabritius
Albert Fabritius (17. maj 1905 på Frederiksberg – 14. marts 1976 i København) var en dansk kongelig ordenshistoriograf, dr.phil. og personalhistorisk forfatter.
Se Adel i Danmark og Albert Fabritius
Anders Thiset
Anders Thiset (født 25. februar 1850 i København, død 14. juli 1917 sammesteds) var en dansk historiker, genealog, heraldiker og arkivmand.
Se Adel i Danmark og Anders Thiset
Arild Huitfeldt
Arild Huitfeldt (11. september 1546 – 16. december 1609) var en dansk historiker og Christian 4.s rigskansler.
Se Adel i Danmark og Arild Huitfeldt
Banner (adelsslægt)
Banners våben tegnet 1885 af Anders Thiset Banner er en dansk uradelsslægt, der førte et skjoldmærke med et af rødt og sølv skrådelt felt, og som hjelmtegn en række bannere.
Se Adel i Danmark og Banner (adelsslægt)
Barner
Barner er navnet på en tysk uradelig slægt, der senere er kommet til Danmark.
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Baroni
Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.
Baudissin
Baudissin-slægtens våben tegnet 1889 af Anders Thiset Baudissin eller Bauditz er en uradelig slægt, der stammer fra Oberlausitz i Sachsen, hvor den forekommer i begyndelsen af 1200-tallet, og som har navn efter byen Bautzen (Budissin).
Se Adel i Danmark og Baudissin
Bülow (adelsslægt)
Slægten Bülows våbenskjold Stik af våbenskjold fra 1780 Bülows familievåben i kirken i Wamckow, Mecklenburg Våbenskjold i Dorfkirche Friedrichshagen Slægten (von) Bülow er en gammel tysk adelsslægt fra Mecklenburg.
Se Adel i Danmark og Bülow (adelsslægt)
Bille (adelsslægt)
Bille (også Bilde) er en dansk uradelsslægt, der til tider har været betydningsfuld i Danmark, og som stadig eksisterer i dag.
Se Adel i Danmark og Bille (adelsslægt)
Borgerskab
Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890. Kvinde af det bedre borgerskab, i ''"morgen dress"''. Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen.
Se Adel i Danmark og Borgerskab
Brevadel
Brevadel er adel, som hidrører fra et adelspatent, givet af en monark eller anden fons honorum.
Brockenhuus
Brockenhuus' våben tegnet 1897 af Anders Thiset Brockenhuus-Schacks våben tegnet 1897 af Anders Thiset Brockenhuus er en dansk uradelig slægt, hvis ældst kendte medlem er Gotschalck Brockenhuus, nævnt 1397.
Se Adel i Danmark og Brockenhuus
Cachedenier
Cachedenier (de Vassimon), især i Danmark kendt som Castonier, er en uradelsslægt fra Lorraine, der senere har bredt sig til Tyskland og Danmark.
Se Adel i Danmark og Cachedenier
Carl Joachim Hambro (bankier)
Carl Joachim baron Hambro (født 23. november 1807 i København, død 27. november 1877 i London) var en dansk bankier.
Se Adel i Danmark og Carl Joachim Hambro (bankier)
Castenschiold
Castenschiolds våben tegnet 1889 af Anders Thiset Castenschiold eller Castenskiold er en dansk brevadelsslægt.
Se Adel i Danmark og Castenschiold
Christian 10.
Christian 10.
Se Adel i Danmark og Christian 10.
Christian 2.
Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.
Se Adel i Danmark og Christian 2.
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Adel i Danmark og Christian 3.
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Adel i Danmark og Christian 4.
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Adel i Danmark og Christian 5.
Christian 6.
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746.
Se Adel i Danmark og Christian 6.
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Adel i Danmark og Christian 9.
Christian Nørckencrone
Christian Nørcke (von) Nørckencrone (død 3. september 1767) var en dansk officer og godsejer.
Se Adel i Danmark og Christian Nørckencrone
Christoffer 2.
Christoffer 2. (29. september 1276 – 2. august 1332 på Nykøbing Slot) var søn af Erik Klipping og broder til Erik Menved.
Se Adel i Danmark og Christoffer 2.
Conrad Reventlow
Conrad lensgreve Reventlow (født 21. april 1644 i København, død 21. juli 1708 på Clausholm) var dansk storkansler, søn af tysk kansler Ditlev Reventlow (1660–1664) og bror til Henning Reventlow (1640-1705) og Ditlev Reventlow (1654-1701).
Se Adel i Danmark og Conrad Reventlow
Corfitz Ulfeldt
Corfitz rigsgreve Ulfeldt (født 10. juli 1606 på Hagenskov ved Assens, død mellem 14. og 20. februar 1664).
Se Adel i Danmark og Corfitz Ulfeldt
Danehof
Danehof var en rigsforsamling af "rigets bedste mænd", en art middelalderens parlament, som spillede en vis rolle mellem 1250 og 1413.
Danmarks Adels Aarbog
En udgave af ''Danmarks Adels Aarbog'' Danmarks Adels Aarbog (DAA) er udkommet siden 1884 og udgives af Dansk Adelsforening.
Se Adel i Danmark og Danmarks Adels Aarbog
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Adel i Danmark og Danmarks Riges Grundlov
Dansk Adels Forening
Dansk Adels Forening er en forening stiftet i 1984 ved sammenslutning af Foreningen til Udgivelse af Danmarks Adels Aarbog og Dansk Adelsforbund.
Se Adel i Danmark og Dansk Adels Forening
Danske adelsslægter
Danske adelsslægter.
Se Adel i Danmark og Danske adelsslægter
Danske grevskaber og baronier
Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr.
Se Adel i Danmark og Danske grevskaber og baronier
Embedsadel
Embedsadel er en form for adel hvis adelskab beror på embedsstilling eller afstamning fra nogen der har beklædt en sådan.
Se Adel i Danmark og Embedsadel
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Erik af Pommern
Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif.
Se Adel i Danmark og Erik af Pommern
Erik Klipping
Erik Klipping (født 1249 på Lolland, myrdet 22. november 1286 i Finderup) kendt som Erik 5. eller Erik Glipping var dansk konge fra 1259 til 1286.
Se Adel i Danmark og Erik Klipping
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ezechias Levin von Arentskiold
Ezechias Levin von Arentskiold (ved dåben: Arentzen) (8. oktober 1682 på Kronborg – 3. august 1744 i Rendsborg) var en dansk officer.
Se Adel i Danmark og Ezechias Levin von Arentskiold
Fadebur
Fadebur fra Åbro, Sverige. Marthinius Skøien (1849–1916) / Nasjonalbiblioteket / Riksantikvaren. Stabbur fra Figjan i Numedal. Tegning fra Nicolay Nicolaysens (1817–1911) ''Kunst og Haandverk i Norges Fortid''. Stabbur. Tegning fra Eilert Sundts ''Bygnings-skikken paa Landet'' fra 1862.
Fæstebonde
En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Se Adel i Danmark og Fæstebonde
Ferdinand von Krogh
Ferdinand Christian Herman von Krogh (født 19. juli 1815 på Favervrå i Tyrstrup, død 19. juni 1891 i Minden, Hannover) var en dansk genealog, bror til Charlotte Christiane von Krogh.
Se Adel i Danmark og Ferdinand von Krogh
Fideikommis
Fideikommis er oprindeligt et latinsk ord, fideicommissum, og var efter Romerretten en art legat.
Se Adel i Danmark og Fideikommis
Folkevise
Det kgl. bibliotek. Folkevise, er i Danmark det hævdvundne navn, for den episk-lyriske vise, der i den internationale litteraturvidenskab har betegnelsen ballade. Uanset om man vælger det ene eller det andet navn, er det genrebetegnelsen for en verdslig danseviser fra europæisk middelalder.
Se Adel i Danmark og Folkevise
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Adel i Danmark og Frankerriget
Frederik 1.
Frederik 1./Frederik af Holsten (7. oktober 1471 på Haderslevhus – 10. april 1533 på Gottorp Slot) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533.
Se Adel i Danmark og Frederik 1.
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Se Adel i Danmark og Frederik 3.
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Adel i Danmark og Frederik 7.
Frederik Kiærskiold
Frederik Kiær de Kiærskiold (født ca. 1675 i Guldbæk, Øster Hornum Sogn, begravet 12. december 1738 i Børglum) var en dansk godsejer.
Se Adel i Danmark og Frederik Kiærskiold
Frederik Treschow til Brahesborg
Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow, født Rosenkilde (5. juli 1811 i Roskilde, død 11. december 1869 på Brahesborg) var en dansk godsejer og kammerherre.
Se Adel i Danmark og Frederik Treschow til Brahesborg
Friis (adelsslægter)
Våben for greve Friis af Friisenborg tegnet 1886 af Anders Thiset Friis eller Frijs er navnet på flere nu uddøde danske adelsslægter.
Se Adel i Danmark og Friis (adelsslægter)
Güntersberg
Güntelberg eller Gyntelberg er en nulevende dansk uradelsslægt, der er indvandret fra Pommern til Norge omkring 1500 og siden til Danmark.
Se Adel i Danmark og Güntersberg
Georg Henrik Lasson
Georg Henrik (de) Lasson (7. januar 1814 i Randers – 18. april 1864 i Dybbøl) var en dansk officer.
Se Adel i Danmark og Georg Henrik Lasson
Gerhard 3. af Holsten
Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.
Se Adel i Danmark og Gerhard 3. af Holsten
Giedde
Slægten Gieddes våben tegnet af Anders Thiset Friherre Giedde af Wintersborgs våben tegnet af Thiset Giedde (også Gjedde, Gedde) er navnet på flere danske og svenske adelsslægter, hvoraf især en skånsk uradelsslægt har gjort sig bemærket.
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Adel i Danmark og Greve (rang)
Grevens og Friherrens Komedie
Grevens og Friherrens Komedie er en bidende satirisk komedie fra 1675 af en anonym, sandsynligst Mogens Skeel.
Se Adel i Danmark og Grevens og Friherrens Komedie
Grevinde Danner
Jægerspris slot. Grevinde Danner og Frederik VII Louise Christine lensgrevinde af Danner (født Louise Christine Rasmussen 21. april 1815 i København – 6. marts 1874 i Genua) var gift "til venstre hånd" med kong Frederik 7. af Danmark.
Se Adel i Danmark og Grevinde Danner
Gustav Bang
Jens Gustav Bang (26. september 1871 i Store Heddinge – 31. januar 1915 i Hornbæk) var en dansk historiker og socialist.
Se Adel i Danmark og Gustav Bang
Gyldenstierne
Gyldenstierne eller Gyldenstjerne er en ældgammel dansk-svensk adelsslægt, der, efter at Frederik I i 1526 havde forordnet faste tilnavne for adelen, tog navn efter sit skjoldmærke, en syvoddet guld stjerne i blåt.
Se Adel i Danmark og Gyldenstierne
Hannibal Sehested (rigsskatmester)
Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg på Øsel, død 1666 Paris).
Se Adel i Danmark og Hannibal Sehested (rigsskatmester)
Hans Jacob Koefoed
Hans Jacob Koefoed (11. maj 1785 i København – 3. februar 1870 sammesteds) var en dansk højesteretsassessor og generalauditør.
Se Adel i Danmark og Hans Jacob Koefoed
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Haxthausen
Slægtens våben Haxthausen er en ældgammel uradelsslægt stammende fra Westfalen og Sachsen, der fører to skråtliggende, sammentømrede sølv vognlætter i rødt skjold, på hjelmen to røde vinger, hver belagt med skjoldmærket i udadvendt stilling.
Se Adel i Danmark og Haxthausen
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Se Adel i Danmark og Håndfæstning
Høg (adelsslægt)
Høgs våben tegnet 1898 af Anders Thiset Høg eller Høeg er en dansk uradelig slægt, der er uddød i Danmark, men som stadig lever i Tyskland.
Se Adel i Danmark og Høg (adelsslægt)
Højadel
Højadel, den fornemste del af adelen.
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Adel i Danmark og Højesteret
Henning Meyercrone
Henning Meyercrone også Meiercrone, født Meier (1. august 1645 i København, død 28. juli 1707 i Roskilde) var en dansk diplomat.
Se Adel i Danmark og Henning Meyercrone
Henrik Ruse
Henrik Ruse eller Rüse, senere baron Henrik Rusensteen (født 9. april 1624 i Ruinen, Drenthe, død 22. februar 1679), officer og fæstningsingeniør, blev født 9. april i landsbyen Ruinen i den nederlandske provins Drenthe; hans far, Johan Ruse, var sognepræst i Ruinen, stammede fra en huguenotfamilie som var udvandret fra Østfrankrig; hans mor hed Euphemia van Katwijk (Ketwich).
Se Adel i Danmark og Henrik Ruse
Heraldik
Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde.
Herregård
Haus Dellwig, Dortmund. Château de la Roche Jagu, Côte d'Armor, i Bretagne i det nordvestlige Frankrig. En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Se Adel i Danmark og Herregård
Herremand
Ordet Herremand er i Danmark opstået omkring år 1200, som betegnelse for mænd der mod løn eller privilegier (især skattefrihed) tjente herren – en konge eller en fyrste, som kriger eller embedsmand.
Se Adel i Danmark og Herremand
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Adel i Danmark og Hertugdømmet Holsten
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Historisk Tidsskrift
Historisk Tidsskrift er et dansk tidsskrift for historisk forskning.
Se Adel i Danmark og Historisk Tidsskrift
Hostrup
Hostrup kan henvise til flere stednavne i Danmark og Sydslesvig.
Hovedgård
En hovedgård er en større landbrugsejendom, hvortil der var tilknyttet skattefriheden og andre privilegier.
Se Adel i Danmark og Hovedgård
Huitfeldt
Huitfeldts våben tegnet 1887 af Anders Thiset Huitfeldt (også Hvitfeldt) er en ældgammel dansk, nu hovedsagelig i Norge blomstrende adelsslægt, der har spillet en meget betydelig rolle i Danmarkshistorien.
Se Adel i Danmark og Huitfeldt
Johan Heinrich von Lohendal
Johan Heinrich Loheman von Lohendal (24. marts 1671 – 26. eller 27. marts 1747 i Rendsborg) var generalkrigskommissær og konferensråd.
Se Adel i Danmark og Johan Heinrich von Lohendal
Johan Lorentz Castenschiold
Johan Lorentz Carstens (1705 på St. Thomas-1747 på Knabstrup) I 1745 blev Knabstrupgård solgt til Johan Lorenz Carstens (1705-1747) den 12.
Se Adel i Danmark og Johan Lorentz Castenschiold
Juel
Juel eller Iuel er en nulevende dansk, oprindelig i Nørrejylland hjemmehørende uradelsslægt.
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Se Adel i Danmark og Jurisdiktion
Juul
Juuls våben tegnet 1890 af Anders Thiset Juul er en gammel dansk, oprindeligt fra Nørrejylland stammende adelsslægt tilhørende ur- og højadelen.
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Adel i Danmark og Kalmarunionen
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Karl Gustav-krigene
Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige 1657–1660.
Se Adel i Danmark og Karl Gustav-krigene
Københavns belejring (1658-1660)
Samtidigt kort over belejringen Københavns belejring i 1658-60 var en periode på næsten to år under Anden Karl Gustav-krig hvor København var under belejring af den svenske hær.
Se Adel i Danmark og Københavns belejring (1658-1660)
Knagenhielm
Knagenhielm (nyere stavning Knagenhjelm og anglificeret Knagenhelm) er en dansk og norsk adelsslægt, som tilhører lav- og brevadelen.
Se Adel i Danmark og Knagenhielm
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Adel i Danmark og Knud den Store
Kristian Erslev
Kristian Sophus August Erslev (født 28. december 1852 i København, død 20. juni 1930 på Frederiksberg) var en dansk historiker, gift med Anna Hude.
Se Adel i Danmark og Kristian Erslev
Krogh
Slægten von Kroghs våben tegnet 1898 af Anders Thiset von Krogh er en tysk uradelsslægt, der senere er kommet til Danmark, hvor den er blevet optaget i adelen.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lavadel
Lavadel er betegnelsen for den del af et lands adel, som grundet svagere økonomi eller færre privilegier har mindre anseelse og magt end højadelen.
Løvenstierne
Løvenstierne er navnet på to danske adelsslægter, en nulevende og en uddød.
Se Adel i Danmark og Løvenstierne
Lütken
Af navnet Lütken findes flere familier, af hvilke den mest kendte i overvejende grad har været knyttet til Marinen.
Lüttichau (adelsslægt)
Lüttichaus våbenLüttichaus våben (von) Lüttichau er en dansk uradelsslægt, der hører til den højadel og sværdadelen.
Se Adel i Danmark og Lüttichau (adelsslægt)
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Lensafløsningen
Lensafløsningen var en proces, hvorunder len, stamhuse og andre majorater afskaffedes.
Se Adel i Danmark og Lensafløsningen
Lensgreve
Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.
Se Adel i Danmark og Lensgreve
Lensmand
En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv.
Linstow (adelsslægt)
Linstows våben fra omkring det 13. århundrede von Linstow er en uradelsslægt fra Mecklenburg, der også har slået rod i Danmark.
Se Adel i Danmark og Linstow (adelsslægt)
Marcus Rubin (nationalbankdirektør)
Marcus Rubin som ca. 20-årig Marcus Rubin som ca. 30-årig Marcus Rubin som ca. 60-årig Marcus Rubin (født 5. marts 1854 i København, død 6. marts 1923 sammesteds) var en dansk statistiker, historiker og direktør for Danmarks Nationalbank.
Se Adel i Danmark og Marcus Rubin (nationalbankdirektør)
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.
Se Adel i Danmark og Margrete 1.
Medgift
Brudekiste på Frilandsmuseet Medgift er et tilskud som en bruds forældre, i nogle samfund, forventes at yde brudeparret.
Mogens Skeel
Mogens Skeel (født 15. juli 1651 på Tryggevælde, død 5. august 1694 i Lingen (Tyskland)) var en dansk adelsmand, amtmand og forfatter.
Se Adel i Danmark og Mogens Skeel
Moltke (adelsslægt)
Slægten Moltkes våbenskjold Slægten von Moltke er en gammel adelsslægt fra Mecklenburg.
Se Adel i Danmark og Moltke (adelsslægt)
Naturalisation
Albert Einstein ved overrækkelsen af beviset på opnåelse af amerikansk statsborgerskab i 1940 Naturalisation betyder opnåelse af indfødsret eller statsborgerskab i et andet land end det, hvor man er født.
Se Adel i Danmark og Naturalisation
Niels Ebbesen
url-status.
Se Adel i Danmark og Niels Ebbesen
Niels Knagenhielm
Niels Tygesøn Knagenhielm, født Knag (11. maj 1661 på Vågenæs på Søndmøre – 19. maj 1737) var en norsk lagmand.
Se Adel i Danmark og Niels Knagenhielm
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Officer
En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).
Oluf Borch de Schouboe (stiftamtmand)
Oluf Borch de Schouboe (26. oktober 1689 i Odense – 4. eller 5. marts 1763 i Aarhus) var en dansk stiftamtmand og justitiarius i Højesteret, bror til Christian Schouboe.
Se Adel i Danmark og Oluf Borch de Schouboe (stiftamtmand)
Oluf Rosenkrantz (baron)
Oluf baron Rosenkrantz (12. marts 1623 på Laholm – 13. marts 1685 på Egholm) var en dansk godsejer, gehejmeråd og kritiker af enevælden.
Se Adel i Danmark og Oluf Rosenkrantz (baron)
Otto Thott
Otto Tagesen lensgreve Thott (13. oktober 1703 på Turebyholm – 10. september 1785 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, statsmand, bog- og kunstsamler.
Se Adel i Danmark og Otto Thott
Patent
Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse.
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Adel i Danmark og Peder Schumacher Griffenfeld
Peter Rodsteen
Peter baron Rodsteen (22. juni 1662 – 22. oktober 1714) var en dansk gehejmeråd, bror til Christian Rodsteen.
Se Adel i Danmark og Peter Rodsteen
Podebusk
Podebusk (også von eller van Putbus, Putbusk, Puttebusch) er slægtsnavnet for en rygisk fyrsteslægt, som nedstammede fra fyrst Stoislav 1. af Rygen, der levede i slutningen af 1100-tallet.
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Se Adel i Danmark og Privilegium
Rangfølge
Rangfølge er den rækkefølge som personer placeres i ved hof, ved formelle lejligheder, ceremonier og lignende.
Se Adel i Danmark og Rangfølge
Rantzau (adelsslægt)
Slægten Rantzaus våben Rantzau (også Ranzow) er navnet på en holstensk og dansk uradelsslægt, der har stamsæde på Schloss Rantzau ved Plön.
Se Adel i Danmark og Rantzau (adelsslægt)
Rømeling
Rømeling er en nulevende dansk adelsslægt tilhørende sværd- og lavadelen, der stammer fra Tyskland.
Reedtz
Slægten Reedtz' våben tegnet 1894 af Anders Thiset Reedtz er en uradelig dansk slægt.
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Adel i Danmark og Reformationen
Reventlow
Slægten Reventlows våben tegnet 1893 af Anders Thiset Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt.
Se Adel i Danmark og Reventlow
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Adel i Danmark og Romerskkatolske kirke
Rosenkrantz
Slægten Rosenkrantz' våbenskjold, som det så ud omkring år 1500. Rosenkrantz Rosenkrantz er en dansk uradelsslægt.
Se Adel i Danmark og Rosenkrantz
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Se Adel i Danmark og Salmonsens Konversationsleksikon
Samfundsklasse
Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.
Se Adel i Danmark og Samfundsklasse
Satire
"Le satire e l'epistole di Q. Orazio Flacco", trykt i 1814. Satire er en kunstnerisk gerne humoristisk genre, der latterliggør og udleverer mennesker – og deres dumhed og unoder.
Scheel (adelsslægt)
Von Scheel eller von Scheele er en slægt, der føres tilbage til oberst Heinrich Scheel (død 1634), som deltog i Trediveårskrigen på østrigsk side og 1627 bosatte sig i Holsten.
Se Adel i Danmark og Scheel (adelsslægt)
Schmettau (adelsslægt)
Våben i slægten Schmettau eller Schmettow er en ungarsk eller schlesisk adelsslægt, der også har bredt sig til Mecklenburg, Brandenburg og Danmark, hvor den blev naturaliseret 1776 og 1885, men uddøde 1948.
Se Adel i Danmark og Schmettau (adelsslægt)
Schouboe
Schouboe er navnet på en uddød dansk adelsslægt og på flere borgerlige slægter.
Skeel
Skeels våben tegnet 1901 af Anders Thiset Greve Scheels våben. Samme som ovenfor Skeel er navnet på en gammel dansk adelsslægt.
Stamhus
Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn.
Sværdadel
Sværadlen (noblesse d'epée) var en adelsgruppe der opstod fra militærtjeneste.
Se Adel i Danmark og Sværdadel
Svend Aage Hansen
Svend Aage Hansen (født 4. april 1919 i Gørding, i dag Esbjerg Kommune i Sydvestjylland, død 5. september 2009) var en dansk økonomisk historiker og professor ved Københavns Universitet.
Se Adel i Danmark og Svend Aage Hansen
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Terkel Klevenfeldt
Terkel (også Torchild) Klevenfeldt (født Kleve 1710 i København, død 14. april 1777 sammesteds) var en dansk genealog.
Se Adel i Danmark og Terkel Klevenfeldt
Theodor Hauch-Fausbøll
Povl Theodor Sofus Emanuel Hauch-Fausbøll (3. januar 1879 i Hassing, Thy – 30. marts 1948) var en dansk personalhistoriker.
Se Adel i Danmark og Theodor Hauch-Fausbøll
Theodor Holmskiold
Johan Theodor Holm de Holmskiold (14. juni 1731 i Nyborg – 15. september 1793 på Aldershvile i Bagsværd) var en dansk botaniker, hofmand og gehejmeråd.
Se Adel i Danmark og Theodor Holmskiold
Thygeson
de Thygeson er en uddød dansk lavadelig brevadelsslægt, der opstod, da justitsråd Thyge Jesper Thygesen til Mattrup og hans broder Laus (Lars) Thygesen blev adlet 20. juni 1776 med navnet de Thygeson.
Tillisch
Tillisch er en fra Schlesien stammende patricierslægt, der allerede forekommer i 14. århundrede.
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Adel i Danmark og Ting (folkeforsamling)
Uradel
Uradel er den oprindelige adel, der ofte kan føres tilbage til middelalderen.
Valdemar Atterdag
Valdemar Atterdags segl fra hans tid som junker Valdemar Atterdags kongelige segl Valdemar Atterdags rettertingssegl Valdemar Atterdag (Valdemar 4.) (ca. 1320 – 24. oktober 1375 på Gurre slot) søn af Christoffer 2. var konge af Danmark 1340-1375.
Se Adel i Danmark og Valdemar Atterdag
Valdemarerne
Valdemarerne er en samlebetegnelse for de danske konger Valdemar 1. den Store (konge 1157-1182) og hans to sønner, Knud 6. (konge 1182-1202) og Valdemar 2. Sejr (konge 1202-1241).
Se Adel i Danmark og Valdemarerne
Våben (heraldik)
Et våben inden for heraldikken består først og fremmest af et skjold, våbenskjold, dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket.
Se Adel i Danmark og Våben (heraldik)
Væbner
Wolfram von Eschenbach med væbner, fra ''Codex Manesse''. Væbner eller svend var en titel brugt i middelalderen.
Vind (adelsslægt)
Slægten Vinds våben tegnet 1886 af Anders Thiset Vind er en dansk uradelsslægt.
Se Adel i Danmark og Vind (adelsslægt)
Von
Præpositionerne von (tysk) og van (nederlandsk) betyder "fra" eller "af".
Wichfeld
Wichfeld er en dansk adelsslægt tilhørende brev- og lavadelen.
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Adel i Danmark og 11. århundrede
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Adel i Danmark og 12. århundrede
1241
---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.
1340
---- Konge i Danmark: Den kongeløse tid 1332-1340 – – Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1340 (tal).
1525
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1525 (tal).
1536
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).
1570
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1570 (tal).
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Adel i Danmark og 16. århundrede
1625
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1625 (tal).
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
1661
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1661 (tal).
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
1671
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).
1675
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1675 (tal).
1693
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1693 (tal).
1700
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730.
1730
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 og Christian 6. 1730–1746 ---- Se også 1730 (tal).
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Adel i Danmark og 18. århundrede
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1860
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
1884
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Adel i Danmark og 19. århundrede
1903
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
1920'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne – 1920'erne – 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne År: 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 ---- Begivenheder;De brølende 1920'ere.
Se Adel i Danmark og 1920'erne
Også kendt som Dansk adel, Den danske adel, Den danske adelsstand.