Indholdsfortegnelse
23 relationer: Aksiom, Bjergkæde, Charles Lyell, Erosion, Fastlandsklima, Geologi, Geologisk tidsskala, Hypotese, James Hutton, Jordens historie, Katastrofe, Kausalitet, Klima- og plantebælter, Kontinentalplade, Liv, Menneske, Metafysik, Naturhistorie, Oceanbundsplade, Palæozoikum, Plantevækst, Prækambrium, Syndflod.
- Evolution
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Se Aktualitetsprincippet og Aksiom
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Se Aktualitetsprincippet og Bjergkæde
Charles Lyell
Sir Charles Lyell (født 14. november 1797, død 22. februar 1875) var en britisk geolog og sagfører.
Se Aktualitetsprincippet og Charles Lyell
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Se Aktualitetsprincippet og Erosion
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Se Aktualitetsprincippet og Fastlandsklima
Geologi
p.
Se Aktualitetsprincippet og Geologi
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Aktualitetsprincippet og Geologisk tidsskala
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Aktualitetsprincippet og Hypotese
James Hutton
James Hutton (født 3. juni 1726 i Edinburgh, død 26. marts 1797) var en skotsk geolog.
Se Aktualitetsprincippet og James Hutton
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Aktualitetsprincippet og Jordens historie
Katastrofe
Katastrofe (af græsk κατά/katá (.
Se Aktualitetsprincippet og Katastrofe
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Se Aktualitetsprincippet og Kausalitet
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Se Aktualitetsprincippet og Klima- og plantebælter
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Aktualitetsprincippet og Kontinentalplade
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Se Aktualitetsprincippet og Liv
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Aktualitetsprincippet og Menneske
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Aktualitetsprincippet og Metafysik
Naturhistorie
Naturalis Historiæ'' Naturhistorie er en fællesbetegnelse for fag, der beskæftiger sig med de stoffer, som jordkloden er sammensat af, og med de levende organismer, der findes på kloden.
Se Aktualitetsprincippet og Naturhistorie
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Aktualitetsprincippet og Oceanbundsplade
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Aktualitetsprincippet og Palæozoikum
Plantevækst
Plantevækst er et steds bevoksning fordelt på arter.
Se Aktualitetsprincippet og Plantevækst
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Aktualitetsprincippet og Prækambrium
Syndflod
"Syndfloden" af Gustave Doré. En syndflod er en mytisk oversvømmelse, der udsletter store dele af jordens befolkning, som ifølge Det Gamle Testamente er iværksat af Gud for at straffe menneskeheden for dens synder.
Se Aktualitetsprincippet og Syndflod
Se også
Evolution
- Aktualitetsprincippet
- Darwinprisen
- Evolution (biologi)
- Gaia-hypotese
- Historicisme (filosofi)
- Informationssamfund
- Kambriske Eksplosion
- Naturlig selektion