Indholdsfortegnelse
53 relationer: Akselblomstret star, Aksrapunsel, Anatolien, Angelik (art), Art, Asparges-ordenen, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Blosterblad, Carl von Linné, Dagpragtstjerne, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet steffensurt, Eng-kabbeleje, Enkimbladede, Europa, Firblad (art), Frugt, Himalaya, Hjortetrøst (plante), Hvid anemone, Hyldebladet baldrian, Jordstængel, Juni, Kalk, Kaukasus, Kæmpestar, Klokke (instrument), Konval, Krat, Lægeærenpris, Løgkarse (art), Løvskov, Ler, Liljekonval, Maj, Marts, Musetorn-familien, Overhængende, Planter, Pore (jord), Rørgræs, Rod (plantedel), Skovgaltetand, Skovmærke, Staude, Stængel, ... Expand indeks (3 mere) »
Akselblomstret star
Akselblomstret star (Carex remota) er et 30-60 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund i løvskov og langs skovstier.
Se Stor konval og Akselblomstret star
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Se Stor konval og Angelik (art)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asparges-ordenen
Asparges-ordenen (Asparagales) er en planteorden med talrige familier.
Se Stor konval og Asparges-ordenen
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Stor konval og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Stor konval og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Stor konval og Blomstring (botanik)
Blosterblad
Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Stor konval og Carl von Linné
Dagpragtstjerne
Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.
Se Stor konval og Dagpragtstjerne
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Stor konval og Dækfrøede planter
Dunet steffensurt
Dunet steffensurt (Circaea lutetiana) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i frodige løvskove på muldbund.
Se Stor konval og Dunet steffensurt
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Se Stor konval og Eng-kabbeleje
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Stor konval og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Firblad (art)
Blomst Frugt Firblad (Paris quadrifolia) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på fugtig muldbund i løvskove.
Se Stor konval og Firblad (art)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Himalaya
Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Se Stor konval og Hjortetrøst (plante)
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Se Stor konval og Hvid anemone
Hyldebladet baldrian
Hyldebladet baldrian (Valeriana sambucifolia) er en flerårig urt i gedeblad-familien.
Se Stor konval og Hyldebladet baldrian
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kæmpestar
Kæmpe-Star (Carex pendula) er et 60-180 cm højt halvgræs, der vokser i skove på leret bund.
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Se Stor konval og Klokke (instrument)
Konval
Konval (Polygonatum) er en slægt af stauder, som er udbredt med ca.
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Stor konval og Lægeærenpris
Løgkarse (art)
Løgkarse (Alliaria petiolata) er en 20-100 cm høj, to-årig urt med en opret vækst, der gror i muldjord i skove og hegn i hele Danmark.
Se Stor konval og Løgkarse (art)
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Musetorn-familien
Musetorn-familien (Ruscaceae) er en plantefamilie, som er udbredt med ca.
Se Stor konval og Musetorn-familien
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Stor konval og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Stor konval og Rod (plantedel)
Skovgaltetand
Skovgaltetand (Stachys sylvatica), ofte skrevet skov-galtetand, er en 40-100 cm høj urt, der vokser i løvskove og levende hegn.
Se Stor konval og Skovgaltetand
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Tandrod
Tandrod (Cardamine bulbifera) er en flerårig, urteagtig plante, der findes i lyse skove på fugtig og mineralrig bund.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Også kendt som Polygonatum multiflorum.