Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Astat

Indeks Astat

Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Alfastråling, Anion, Atomnummer, Atomtegn, Bismuth, Brom, Celsius, Emilio Segrè, Fahrenheit, Fluor, Fordampning, Græsk (sprog), Grundstof, Halogener, Halveringstid, Halvleder, Isotop, Jod, Jorden, Kation, Kelvin, Klor, Metal, Periodiske system, Radioaktivitet, Skorpe (geologi), Smeltepunkt, Time, University of California, Berkeley, Vandig opløsning, Xenon, 1940.

  2. Halogener

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Astat og Alfastråling

Anion

En anion er en negativt ladet ion.

Se Astat og Anion

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Astat og Atomnummer

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Astat og Atomtegn

Bismuth

Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.

Se Astat og Bismuth

Brom

Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.

Se Astat og Brom

Celsius

Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Se Astat og Celsius

Emilio Segrè

Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..

Se Astat og Emilio Segrè

Fahrenheit

Lande der bruger Celsius. Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder Gabriel Daniel Fahrenheit.

Se Astat og Fahrenheit

Fluor

Fluor er det 9.

Se Astat og Fluor

Fordampning

kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.

Se Astat og Fordampning

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Astat og Græsk (sprog)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Astat og Grundstof

Halogener

Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.

Se Astat og Halogener

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Astat og Halveringstid

Halvleder

hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.

Se Astat og Halvleder

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Astat og Isotop

Jod

Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.

Se Astat og Jod

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Astat og Jorden

Kation

En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.

Se Astat og Kation

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Astat og Kelvin

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Astat og Klor

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Astat og Metal

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Astat og Periodiske system

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Astat og Radioaktivitet

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Astat og Skorpe (geologi)

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Se Astat og Smeltepunkt

Time

En time på seks sekunder Time er en enhed for tid på 3600 sekunder eller 3,6 kilosekunder.

Se Astat og Time

University of California, Berkeley

University of California, Berkeley er et offentligt forskningsuniversitet i Berkeley i Californien og rangerer som det bedste offentlige universitet i verden.

Se Astat og University of California, Berkeley

Vandig opløsning

Natriumkation omgivet af den første solvatiseringsskal bestående af et ordnet lag af vandmolekyler. En vandig opløsning er en opløsning i hvilken opløsningsmidlet er vand.

Se Astat og Vandig opløsning

Xenon

Xenon er det 54.

Se Astat og Xenon

1940

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).

Se Astat og 1940

Se også

Halogener

Også kendt som Astatin.