Indholdsfortegnelse
121 relationer: Actinid, Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois, Alkalimetal, Aluminium, Andre metaller, Antoine Lavoisier, Atom, Atomkerne, Atommasse, Atomnummer, Atomradius, Beryllium, Bismuth, Blok (periodiske system), Bohrs atommodel, Brady Haran, Brint, Cadmium, Carbon, Cæsium, Cerium, Copernicium, D-blokken, Döbereiners triade, Dmitrij Mendelejev, Elektrisk leder, Elektron, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Elektronskal, En kort historie om næsten alt, F-blokken, Flerovium, Fluor, Francium, Gallium, Gas, Germanium, Glenn T. Seaborg, Grundstof, Gruppe (periodiske system), Gruppe 11, Gruppe 4, Hafnium, Halogener, Halvmetal, Hassium, Henfaldskæde, Henry Moseley, Ikkemetal, ... Expand indeks (71 mere) »
- Infografik
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Actinid
Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois
Alexandre-Émile Béguyer de Chancourtois (20. januar 1820 – 14. november 1886) var en fransk geolog og mineralog, som var den første til, i 1862, at ordne grundstofferne efter atomvægt.
Se Periodiske system og Alexandre-Emile Béguyer de Chancourtois
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Periodiske system og Alkalimetal
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Aluminium
Andre metaller
Andre metaller er en betegnelse for de metaller som ligger i p-blokken i det periodiske system.
Se Periodiske system og Andre metaller
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Se Periodiske system og Antoine Lavoisier
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Periodiske system og Atomkerne
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Periodiske system og Atommasse
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Se Periodiske system og Atomnummer
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Se Periodiske system og Atomradius
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Periodiske system og Beryllium
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Se Periodiske system og Bismuth
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Periodiske system og Blok (periodiske system)
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Periodiske system og Bohrs atommodel
Brady Haran
Brady John Haran OAM (født 18. juni 1976) er en australsk-britisk uafhængig filmskaber og videojournalist, der producerer uddannelsesorienterede film og dokumentarer på sine YouTube-kanaler, hvoraf de mest kendte er Periodic Videos og Numberphile.
Se Periodiske system og Brady Haran
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Se Periodiske system og Cadmium
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Periodiske system og Carbon
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Se Periodiske system og Cæsium
Cerium
Cerium er det 58.
Se Periodiske system og Cerium
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Se Periodiske system og Copernicium
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Se Periodiske system og D-blokken
Döbereiners triade
Triader er navnet på grupper af tre grundstoffer med lignende atomvægt, som Johann Wolfgang Döbereiner lavede i 1820 for at få et bedre overblik over grundstofferne.
Se Periodiske system og Döbereiners triade
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Periodiske system og Dmitrij Mendelejev
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Se Periodiske system og Elektrisk leder
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Periodiske system og Elektron
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Periodiske system og Elektronegativitet
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Periodiske system og Elektronkonfiguration
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Periodiske system og Elektronskal
En kort historie om næsten alt
En kort historie om næsten alt af den amerikanske forfatter Bill Bryson er en populærvidenskabelig bog, der forklarer nogle områder af videnskab, ved hjælp af en sprogstil, der sigter mod at være mere tilgængelige for læseren end i mange andre bøger dedikeret til emnet.
Se Periodiske system og En kort historie om næsten alt
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Se Periodiske system og F-blokken
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Se Periodiske system og Flerovium
Fluor
Fluor er det 9.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Se Periodiske system og Francium
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Gallium
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Se Periodiske system og Germanium
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Periodiske system og Glenn T. Seaborg
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Periodiske system og Grundstof
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Periodiske system og Gruppe (periodiske system)
Gruppe 11
Gruppe 11 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Gruppe 11
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Gruppe 4
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Se Periodiske system og Hafnium
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Se Periodiske system og Halogener
Halvmetal
Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Se Periodiske system og Halvmetal
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Se Periodiske system og Hassium
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Se Periodiske system og Henfaldskæde
Henry Moseley
Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.
Se Periodiske system og Henry Moseley
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Se Periodiske system og Ikkemetal
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Periodiske system og International Union of Pure and Applied Chemistry
Ionisering
Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.
Se Periodiske system og Ionisering
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Se Periodiske system og Ioniseringsenergi
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Periodiske system og Isotop
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Johann Wolfgang Döbereiner
Johann Wolfgang Döbereiner (født 13. december 1780 i Hof, død 24. marts 1849 i Jena) var en tysk kemiker.
Se Periodiske system og Johann Wolfgang Döbereiner
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Se Periodiske system og Jordalkalimetal
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Se Periodiske system og Kalium
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Se Periodiske system og Kemisk binding
Kemisk egenskab
En kemisk egenskab er et materiales egenskab, der tydeliggøres under eller efter en kemisk reaktion; dvs.
Se Periodiske system og Kemisk egenskab
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Periodiske system og Kemisk reaktion
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Periodiske system og Kovalent binding
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Periodiske system og Kvantemekanik
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Kviksølv
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Se Periodiske system og Lanthanider
Leopold Gmelin
Leopold Gmelin (født 2. august 1788, død 13. april 1853) var en tysk kemiker, søn af Johann Friedrich Gmelin.
Se Periodiske system og Leopold Gmelin
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Se Periodiske system og Linus Pauling
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Periodiske system og Lithium
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Periodiske system og Lysets hastighed
Merck & Co.
Merck & Co.
Se Periodiske system og Merck & Co.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Midlertidige navne til grundstoffer
I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.
Se Periodiske system og Midlertidige navne til grundstoffer
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Se Periodiske system og Moskva
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Se Periodiske system og Natrium
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Neptunium
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Periodiske system og Neutron
Neutronium
thumb Neutronium (nogle gange forkortet til neutrium, også omtalt som neutrit) er et hypotetisk stof, der udelukkende består af neutroner.
Se Periodiske system og Neutronium
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.
Se Periodiske system og Neutronstjerne
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Se Periodiske system og Niels Bohr
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Se Periodiske system og Nihonium
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Se Periodiske system og Niobium
Nobelprisen i kemi
Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Se Periodiske system og Nobelprisen i kemi
Oak Ridge National Laboratory
Oak Ridge National Laboratory (ORNL), beliggende i Oak Ridge, Tennessee, USA, er et amerikansk forsknings- og teknologicenter, som samarbejder med Tennessee University og Battelle Memorial Institute (UT-Battelle).
Se Periodiske system og Oak Ridge National Laboratory
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Se Periodiske system og Oganesson
Oktav
C En oktav (af latin: octo.
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Periodiske system og Overgangsmetal
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
Se Periodiske system og P-blokken
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Periodiske system og Periode (periodiske system)
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Periodiske system og Platin
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Periodiske system og Plutonium
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Se Periodiske system og Proton
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Periodiske system og Radioaktivitet
Radionuklid
En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.
Se Periodiske system og Radionuklid
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Se Periodiske system og Relativitetsteori
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Periodiske system og Richard Feynman
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Se Periodiske system og Romertal
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Periodiske system og Rusland
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Se Periodiske system og S-blokken
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Periodiske system og Silicium
Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).
Se Periodiske system og Sjældne jordarter
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Se Periodiske system og Tantal
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Se Periodiske system og Tellur
Tennessee
Tennessee er en amerikansk delstat.
Se Periodiske system og Tennessee
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Thallium
The Guardian
The Guardian er en britisk avis, der er grundlagt i 1821.
Se Periodiske system og The Guardian
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Se Periodiske system og Thomas Kuhn
Transuraner
Transuraner er grundstoffer der har atomnumre højere end 92: urans atomnummer.
Se Periodiske system og Transuraner
Trivialnavn
Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse.
Se Periodiske system og Trivialnavn
Ununennium
Elektronskal for 119 ununennium Ununennium er det foreløbige navn for grundstof nr.
Se Periodiske system og Ununennium
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Se Periodiske system og Valens
Videnskabsteori
Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand og sine metoder.
Se Periodiske system og Videnskabsteori
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Se Periodiske system og Ytterbium
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Periodiske system og Zirconium
Se også
Infografik
- Arkæologisk illustration
- Blåtryk
- Diagram
- Faresymbol
- Graf
- Grafisk facilitering
- Infografik
- Klimadiagram
- Kortprojektion
- Periodiske system
- Piktogram
- Pioneerplade
- Skilt
- Storyboard
- Tabel
Også kendt som Det perioderiske system, Det periodiske system, Hovedgrupper, Periodisk system, Periodiske tabel, Periodisksystem.