Indholdsfortegnelse
30 relationer: Astat, Brint, Brom, Elektron, Elektronskal, Fluor, Flussyre, Gas, Græsk (sprog), Grundstof, Halogenid, Hovedgruppe, Isotop, Jod, Kølemiddel, Kemi, Kemisk forbindelse, Klor, Metal, Natrium, Natriumklorid, Periodiske system, Radioaktivitet, Salt (kemi), Saltsyre, Syre, Temperatur, Tennessin, Tryk (fysik), 7 (tal).
- Kemiske serier
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Fluor
Fluor er det 9.
Flussyre
Flussyre er en opløsning af hydrogenfluorid (HF) i vand.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Halogener og Kemisk forbindelse
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Halogener og Periodiske system
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Halogener og Radioaktivitet
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se også
Kemiske serier
Også kendt som Halogen, Halogenerne.