Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

(4) Vesta

Indeks (4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Indholdsfortegnelse

  1. 43 relationer: Albedo, Aluminium, Asteroide, Asteroidebælte, Astronom, Basalt, Carl Friedrich Gauss, Ceres (dværgplanet), Dawn (rumsonde), Diameter, Dværgplanet, Geologisk Museum, Greenwich (kvarter), Himmellegeme, Isotop, Jern, Jorden, Kappe (geologi), Kugle, Længdekreds, Mars (planet), Matematiker, Månen, Meteorit, Meteoritnedslag, Meter, NASA, Nedslagskrater, Nikkel, Olivin, Planet, Procent, Radioaktivitet, Regolit, Romersk mytologi, Skorpe (geologi), Solen, Tyskland, Vesta, (4) Vesta, 1.000.000.000, 1807, 29. marts.

Albedo

Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.

Se (4) Vesta og Albedo

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se (4) Vesta og Aluminium

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se (4) Vesta og Asteroide

Asteroidebælte

Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.

Se (4) Vesta og Asteroidebælte

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se (4) Vesta og Astronom

Basalt

Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.

Se (4) Vesta og Basalt

Carl Friedrich Gauss

Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.

Se (4) Vesta og Carl Friedrich Gauss

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Se (4) Vesta og Ceres (dværgplanet)

Dawn (rumsonde)

Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.

Se (4) Vesta og Dawn (rumsonde)

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se (4) Vesta og Diameter

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Se (4) Vesta og Dværgplanet

Geologisk Museum

Geologisk Museum var et separat museum for geologi, placeret i den nordøstlige del af den Botanisk Have i København.

Se (4) Vesta og Geologisk Museum

Greenwich (kvarter)

Greenwich' placering i London Greenwich (udtales eller lokalt) er et område i den sydøstlige del af Indre London.

Se (4) Vesta og Greenwich (kvarter)

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se (4) Vesta og Himmellegeme

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se (4) Vesta og Isotop

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se (4) Vesta og Jern

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se (4) Vesta og Jorden

Kappe (geologi)

En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.

Se (4) Vesta og Kappe (geologi)

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Se (4) Vesta og Kugle

Længdekreds

Verdens '''længdekredse''' (gullige kurver) og breddekredse (vandrette blålige kurver inkl. stiplede). Meridian i Greenwich Jordens overflade er opdelt i et koordinatsystem bestående af længdekredse og breddekredse.

Se (4) Vesta og Længdekreds

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se (4) Vesta og Mars (planet)

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Se (4) Vesta og Matematiker

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se (4) Vesta og Månen

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se (4) Vesta og Meteorit

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se (4) Vesta og Meteoritnedslag

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se (4) Vesta og Meter

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se (4) Vesta og NASA

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se (4) Vesta og Nedslagskrater

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se (4) Vesta og Nikkel

Olivin

Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.

Se (4) Vesta og Olivin

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se (4) Vesta og Planet

Procent

Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.

Se (4) Vesta og Procent

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se (4) Vesta og Radioaktivitet

Regolit

Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.

Se (4) Vesta og Regolit

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se (4) Vesta og Romersk mytologi

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se (4) Vesta og Skorpe (geologi)

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se (4) Vesta og Solen

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se (4) Vesta og Tyskland

Vesta

Vesta er hjemmets og arnens gudinde i romersk mytologi.

Se (4) Vesta og Vesta

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Se (4) Vesta og (4) Vesta

1.000.000.000

1.000.000.000 (milliard) er.

Se (4) Vesta og 1.000.000.000

1807

Året 1807 startede på en torsdag.

Se (4) Vesta og 1807

29. marts

29.

Se (4) Vesta og 29. marts

Også kendt som 4 Vesta, Vesta (asteroide), Vesta (dværgplanet).