Indholdsfortegnelse
113 relationer: Alemannere, Antwerpen, Artois, Østrig, Benelux, Brugge, Bruxelles, Burgund, Calais, Den Franske Revolution, Departement (Frankrig), Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Edvard 3. af England, England, Føderation, Filip den Gode, hertug af Burgund, Firsårskrigen, Flandern, Forfatning, Frankere, Frankrig, Fransk (sprog), Freden i Campo Formio, Freden i Paris (1814), Gallien, Garnison, Gent, Germanske folkeslag, Hainaut, Hertugdømmet Brabant, Holland, Hungersnød, Huset Habsburg, Ieper, Industri, Italien, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Julimonarkiet, Julius Cæsar, Kanal, Karl den Dristige, hertug af Burgund, Katolicisme, Kejser, Keltere, Klodevig 1., Kongeriget Nederlandene, Kortrijk, Kristendom, La muette de Portici, ... Expand indeks (63 mere) »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Se Belgiens historie og Alemannere
Antwerpen
Domkirken i Antwerpen Antwerpen (Flamsk: Antwerpen, vallonsk: Anvers) er en by i Flandern i det nordlige Belgien.
Se Belgiens historie og Antwerpen
Artois
Artois våben Artois var frem til 1789 en fransk provins og et historisk grevskab i det nordlige Frankrig.
Se Belgiens historie og Artois
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Belgiens historie og Østrig
Benelux
Benelux' flag placeringen af Benelux i Europa Benelux er en europæisk region bestående af landene '''Be'''lgien, '''Ne'''derlandene, og '''Lux'''embourg.
Se Belgiens historie og Benelux
Brugge
Brugge (nederlandsk udtale, dansk/Brügge, engelsk og Bruges) er hovedbyen i Vestflandern i Belgien tæt ved grænsen til Holland.
Se Belgiens historie og Brugge
Bruxelles
Bruxelles eller Bryssel (Brussel; Bruxelles; Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville.
Se Belgiens historie og Bruxelles
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Se Belgiens historie og Burgund
Calais
Calais er en havneby i Frankrig.
Se Belgiens historie og Calais
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Belgiens historie og Den Franske Revolution
Departement (Frankrig)
De franske regioner og departementer Et departement er en administrativ enhed i Frankrig.
Se Belgiens historie og Departement (Frankrig)
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Belgiens historie og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Belgiens historie og Det Tyske Forbund
Edvard 3. af England
Edvard 3. (Edward III) (13. november 1312 – 21. juni 1377) var konge af England og lord af Irland fra januar 1327 til sin død; han er kendt for militær dygtighed og for at genoprette den kongelige autoritet efter sin faders katastrofale og uortodokse styre.
Se Belgiens historie og Edvard 3. af England
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Belgiens historie og England
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Se Belgiens historie og Føderation
Filip den Gode, hertug af Burgund
Filip 3.
Se Belgiens historie og Filip den Gode, hertug af Burgund
Firsårskrigen
Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Se Belgiens historie og Firsårskrigen
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Se Belgiens historie og Flandern
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se Belgiens historie og Forfatning
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Belgiens historie og Frankere
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Belgiens historie og Frankrig
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Belgiens historie og Fransk (sprog)
Freden i Campo Formio
Kort som viser Centraleuropa efter freden i Campo Formio. Traktaten i Campo Formio (eller Freden i Campo Formio) blev underskrevet den 18.
Se Belgiens historie og Freden i Campo Formio
Freden i Paris (1814)
Medalje udstedt i anledning af Freden i Paris Freden i Paris (1814) blev undertegnet den 30. maj 1814 og afsluttede den Sjette koalitionskrig mellem på den ene side Frankrig og på den anden Sverige, Storbritannien, Rusland, Preussen og Østrig.
Se Belgiens historie og Freden i Paris (1814)
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Belgiens historie og Gallien
Garnison
osmanniske invarionsstyrke i 1565. Garnison (af fransk garnir; udstyre) er en militær styrke, der er udstationeret et givent sted; i ordets oprindelige betydning for at bevogte stedet, eksempelvis en fæstning, et slot eller en by.
Se Belgiens historie og Garnison
Gent
Gent (fransk: Gand) er hovedstad i provinsen Østflandern i det nordlige Belgien.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Belgiens historie og Germanske folkeslag
Hainaut
Hainaut (nederlandsk: Henegouwen, tysk: Hennegau) er en provins i Vallonien og Belgien.
Se Belgiens historie og Hainaut
Hertugdømmet Brabant
Brabants placering i Nederlandene Brabant er et tidligere hertugdømme og et historisk område i Benelux, der i dag består af fem underområder: provinserne Nord-Brabant i Nederlandene, Flamsk-Brabant, Vallonsk-Brabant, Antwerpen og regionen Bryssel i Belgien.
Se Belgiens historie og Hertugdømmet Brabant
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Belgiens historie og Holland
Hungersnød
Kvinde med sine børn under under hungersnøden i Irland 1845–1849 Hungersnød er et fænomen, hvor en stor del af en befolkning er underernæret, og sultedød forekommer i stigende grad.
Se Belgiens historie og Hungersnød
Huset Habsburg
Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.
Se Belgiens historie og Huset Habsburg
Ieper
Ieper (vestflamsk: Yper, engelsk og fransk: Ypres, tysk: Ypern) er en by i Vestflandern.
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Se Belgiens historie og Industri
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Belgiens historie og Italien
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Se Belgiens historie og Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Julimonarkiet
Julimonarkiet, borgerkongedømmet, er det kongedømme, som blev oprettet i Frankrig 7. august 1830 for huset Bourbons yngre linje, Ludvig Filip af Orléans og hans slægt.
Se Belgiens historie og Julimonarkiet
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Belgiens historie og Julius Cæsar
Kanal
Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstig sejlbar vandrende.
Karl den Dristige, hertug af Burgund
Karl den Dristige (Charles le Hardi eller Charles le Téméraire Karel de Stoute født (10. november 1433, død 5. januar 1477) blev den sidste hertug af Burgund.
Se Belgiens historie og Karl den Dristige, hertug af Burgund
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Belgiens historie og Katolicisme
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Belgiens historie og Kejser
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Belgiens historie og Keltere
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Belgiens historie og Klodevig 1.
Kongeriget Nederlandene
Nederlandene siden 2010 Kongeriget Nederlandene består af fire ligeværdige lande med hver sin forfatning og hver sin regering.
Se Belgiens historie og Kongeriget Nederlandene
Kortrijk
Kortrijk (nederlandsk: Kortrijk (officielle navn), fransk: Courtrai) er en by i det vestlige Belgien i Vestflandern med cirka 75.000 indbyggere.
Se Belgiens historie og Kortrijk
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Belgiens historie og Kristendom
La muette de Portici
La muette de Portici (Den Stumme i Portici) er en opera fra 1828 af Daniel François Esprit Auber.
Se Belgiens historie og La muette de Portici
Leopold 1. af Belgien
Leopold 1. (16. december 1790 – 10. december 1865) var konge af Belgien fra 1831 til 1865.
Se Belgiens historie og Leopold 1. af Belgien
Liège
St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Belgiens historie og Liberalisme
Lille
Lille (nederlandsk: Rijsel) er en by i det nordlige Frankrig.
Limburg
Limburg kan være.
Se Belgiens historie og Limburg
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Belgiens historie og Lov (jura)
Luxembourg
Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.
Se Belgiens historie og Luxembourg
Maas
Billede over flodens forløb. Huy. Maas (fransk: Meuse, vallonsk: Moûze) er en flod, der gennemløber Frankrig, Belgien og Holland.
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Se Belgiens historie og Maria Theresia af Østrig
Mechelen
Mechelen er en belgisk by med indbyggere, og den er beliggende i provinsen Antwerpen, midt imellem hovedbyerne Antwerpen og Bryssel.
Se Belgiens historie og Mechelen
Namur
Namur (vallonsk: Nameur, nederlandsk: Namen) er en by i Vallonien i det sydlige Belgien ved bredden af floden Sambre.
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Belgiens historie og Nederlandsk (sprog)
Oostende
Oostende er en by i den flamske del af Belgien.
Se Belgiens historie og Oostende
Oranien
Oraniens våbenskjold Oranien eller Oranje-Nassau var et fyrstehus, der har navn efter fyrstendømmet Orange i Sydfrankrig.
Se Belgiens historie og Oranien
Pyrenæerfreden
Møde mellem Ludvig 14. af Frankrig og Filip 4. af Spanien på Fasanøen i 1659 Pyrenæerfreden afsluttede den fransk-spanske krig fra 1635 til 1659 mellem Frankrig og Spanien, som oprindeligt var en del af Trediveårskrigen.
Se Belgiens historie og Pyrenæerfreden
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Belgiens historie og Rhinen
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Belgiens historie og Romerriget
Sachsen-Coburg
Sachsen-Coburg blandt andre småstater i Thüringen og Bayern Sachsen-Coburg var en historisk stat i nutidens tyske delstat Bayern.
Se Belgiens historie og Sachsen-Coburg
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Se Belgiens historie og Schelde
Seinen
Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.
Se Belgiens historie og Seinen
Somme
Somme er et departement i det nordlige Frankrig.
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Se Belgiens historie og Spanien
Spanske Nederlande
De Spanske Nederlande var navnet på den del af det historiske Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien.
Se Belgiens historie og Spanske Nederlande
Tekstil
En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.
Se Belgiens historie og Tekstil
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
Vaffeljernspolitik
access-date.
Se Belgiens historie og Vaffeljernspolitik
Vilhelm 1. af Nederlandene
Vilhelm 1. (født som Willem Frederik 24. august 1772 i Haag, død 12. december 1843 i Berlin) var den første konge af Nederlandene fra 1815 til 1840.
Se Belgiens historie og Vilhelm 1. af Nederlandene
Westfalske fred
Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.
Se Belgiens historie og Westfalske fred
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Belgiens historie og Wienerkongressen
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Belgiens historie og 11. århundrede
1340
---- Konge i Danmark: Den kongeløse tid 1332-1340 – – Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1340 (tal).
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Belgiens historie og 14. århundrede
1482
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1482 (tal).
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Belgiens historie og 15. århundrede
1548
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1548 (tal).
1585
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1585 (tal).
1598
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1598 (tal).
1633
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1633 (tal).
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
1697
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1697 (tal).
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Belgiens historie og 17. århundrede
17. juli
17.
Se Belgiens historie og 17. juli
1713
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1713 (tal).
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
1788
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1788 (tal).
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
1792
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).
1794
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).
1797
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1797 (tal).
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1830
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
19. september
19.
Se Belgiens historie og 19. september
25. august
25.
Se Belgiens historie og 25. august
26. juni
26.
Se Belgiens historie og 26. juni
30. maj
30.
Se Belgiens historie og 30. maj
31. maj
31.
Se Belgiens historie og 31. maj
4. juni
4.
Se Belgiens historie og 4. juni
481
----.
511
---- Se også 511 (tal) ----.
6. november
6.
Se Belgiens historie og 6. november