Indholdsfortegnelse
26 relationer: Alfa (bogstav), Avis, Beta, Det græske alfabet, Diameter, Glødelampe, Hvid dværg, Ilt, Jorden, Liv, Lysår, Magnetfelt, Mars (planet), Merkur (planet), Neon, Omløbsbane, Orion (stjernebillede), R Doradus, Rød superkæmpe, Rigel, Solen, Stjerne, Stjernebillede, Supernova, Venus (planet), Vinkeldiameter.
- Individuelle stjerner i Mælkevejen
Alfa (bogstav)
Alfa (Α α) er det første bogstav i det græske alfabet.
Se Betelgeuse og Alfa (bogstav)
Avis
Sidste side til ''Berlingske'' 1749. En avis er en ofte og jævnligt udkommende journalistisk publikation trykt på billigt, tyndt papir, som gør den nem at arbejde med i alle faser af dens korte livscyklus; fremstilling, distribution, læsning, bortskaffelse.
Beta
Beta (Β β) er det andet bogstav i det græske alfabet.
Det græske alfabet
Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet.
Se Betelgeuse og Det græske alfabet
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Betelgeuse og Mars (planet)
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Betelgeuse og Merkur (planet)
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Orion (stjernebillede)
En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.
Se Betelgeuse og Orion (stjernebillede)
R Doradus
R Doradus. R Doradus eller HD 29712 er en rød kæmpe-stjerne i stjernebilledet Guldfisken på den sydlige himmelkugle.
Rød superkæmpe
jupiters bane om solen. En rød superkæmpe (RSG eng. red supergiant) er en døende kæmpestjerne.
Se Betelgeuse og Rød superkæmpe
Rigel
Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Se Betelgeuse og Stjernebillede
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Betelgeuse og Venus (planet)
Vinkeldiameter
Vinkeldiameter anvendes ofte i forbindelse med astronomi, og kan fx henvise til den vinkel hvorunder vi ser solens diameter.
Se Betelgeuse og Vinkeldiameter
Se også
Individuelle stjerner i Mælkevejen
- Albireo
- Aldebaran
- Alfa Centauri
- Barnards stjerne
- Bellatrix
- Beta Ursae Majoris
- Betelgeuse
- Capella (stjerne)
- Mira
- Nordstjernen
- Pollux (stjerne)
- Proxima Centauri
- Solen
- Spica
- Stjernenavne
Også kendt som Betelgeuse (stjerne), Betelgeuze.