Indholdsfortegnelse
44 relationer: Almindelig sandløg, Art, Bakke (geologi), Biotop, Bjergmandstro, Blad (plantedel), Bladrand, Bladroset, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Blosterblad, Bredbladet timian, Danmark, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Dueskabiose, Engsalvie, Frugt, Giovanni Antonio Scopoli, Gul snerre, Jord, Juni, Kalk, Kalkoverdrev, Kvæsurt, Lancet-vejbred, Liden klokke, Maj, Makaronesien, Marts, Ononis spinosa, Pælerod, Planter, Rhinen, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Staude, Stængel, Tokimbladede, Uligefinnet, Underart, Urt.
Almindelig sandløg
Sandløg (Allium vineale) eller almindelig sandløg er en 40-60 cm høj, flerårig, urteagtig plante (løgvækst), der vokser på strandoverdrev og i krat.
Se Bibernelle og Almindelig sandløg
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Bibernelle og Bakke (geologi)
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Bjergmandstro
Bjerg-Mandstro (Eryngium campestre) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tæt forgrenet vækst.
Se Bibernelle og Bjergmandstro
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Bibernelle og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Bibernelle og Blomstring (botanik)
Blosterblad
Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.
Bredbladet timian
Bredbladet timian (Thymus pulegioides) er en 5-25 cm høj dværgbusk med en kraftig duft, som er ret almindelig i de østlige dele af Danmark.
Se Bibernelle og Bredbladet timian
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Bibernelle og Dækfrøede planter
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Se Bibernelle og Draphavre (art)
Dueskabiose
Dueskabiose (Scabiosa columbaria), ofte skrevet due-skabiose, er en 25-60 cm høj, vildtvoksende urt, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet.
Engsalvie
Engsalvie (Salvia pratensis), ofte skrevet eng-salvie, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark er meget sjælden langs vejkanter og på skrænter.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Giovanni Antonio Scopoli
Giovanni Antonio Scopoli (latiniset Johannes Antonius Scopoli; født 3. juni 1723 i Cavalese i Val di Fiemme i Tirol, død 8. maj 1788 i Pavia) var en læge og naturhistoriker fra Tyrol.
Se Bibernelle og Giovanni Antonio Scopoli
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kalkoverdrev
Rundbælg er typisk for denne naturtype. Kalkoverdrev er en naturtype, der består af overdrev og krat på kalkrig bund.
Kvæsurt
Slægten Kvæsurt (Sanguisorba) er udbredt med 13 arter i Europa, Asien og Nordamerika.
Lancet-vejbred
Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.
Se Bibernelle og Lancet-vejbred
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Makaronesien
Makaronesien Makaronesien er et moderne opfundet samlingsnavn på flere øgrupper i det nordlige Atlanterhav.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ononis spinosa
Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).
Se Bibernelle og Ononis spinosa
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Bibernelle og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Bibernelle og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Bibernelle og Rosen-ordenen
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Også kendt som Blodstillende Bibernelle, Sanguisorba minor, Vingefrøet Bibernelle.