Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bølge

Indeks Bølge

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Akustik, Diffraktion, Ekstrem havbølge, Elektromagnetisk stråling, Energi, Fase (stof), Fast form, Flydende form, Frekvens, Gas, Hvaler, Interferens, Jorden, Jordskælv, Lambda (bogstav), Luft, Lyd, Lys, Masse (fysik), Medium (fysik), Meter, Polarisering (tværbølge), Radiobølger, Røntgenstråling, Seismisk bølge, Sinusbølge, Stof (fysik), Svingning, Tsunami, Undervandsbåd, Vakuum, Vand.

  2. Bølger
  3. Differentialligninger

Akustik

Akustik er en gren af fysik, og er studiet af lyd og bølger i gasser, væsker og faste stoffer.

Se Bølge og Akustik

Diffraktion

optisk diffraktion. Når bølger (af f.eks. lyd eller lys) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for diffraktion.

Se Bølge og Diffraktion

Ekstrem havbølge

Fotografi af ekstrem havbølge taget ca. 1940 i Biscayabugten ud for Frankrig. (kilde NOAA) Illustration af en ekstrem havbølge på 30 meters højde foran supertanker. Den ekstreme havbølge til højre i cirklen er forstørret og sammenlignet med et menneskes højde mere til højre (lille lodret streg).

Se Bølge og Ekstrem havbølge

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Bølge og Elektromagnetisk stråling

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Bølge og Energi

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Bølge og Fase (stof)

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Bølge og Fast form

Flydende form

Flydende form er den 2.

Se Bølge og Flydende form

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.

Se Bølge og Frekvens

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Bølge og Gas

Hvaler

Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.

Se Bølge og Hvaler

Interferens

Eksemplar på interferens Når to eller flere harmonisk svingende fænomener af samme beskaffenhed (f.eks. elektriske signaler, eller bølger af lyd eller lys) blandes, adderes de enkelte "bidrag" bogstavelig talt til et nyt signal: Denne sammenblanding kaldes for interferens, og resultatet heraf kan være "ingenting" (fravær af resulterende bølge eller signal), eller svingninger med "nye" amplituder og/eller frekvenser.

Se Bølge og Interferens

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Bølge og Jorden

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Se Bølge og Jordskælv

Lambda (bogstav)

Lambda (Λ λ) er 11.

Se Bølge og Lambda (bogstav)

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Bølge og Luft

Lyd

Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.

Se Bølge og Lyd

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Bølge og Lys

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Se Bølge og Masse (fysik)

Medium (fysik)

Et medium indenfor fysikken er et produkt, fx et medium kan være glas, vand etc.

Se Bølge og Medium (fysik)

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Bølge og Meter

Polarisering (tværbølge)

Polarisation er en egenskab ved tværbølger, som specificerer den geometriske orientering af bølgens oscillationer.

Se Bølge og Polarisering (tværbølge)

Radiobølger

elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.

Se Bølge og Radiobølger

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Bølge og Røntgenstråling

Seismisk bølge

Volumebølger og overfladebølger. p-bølge og s-bølge fra en seismograf. Seismiske bølger er trykbølger og forskydningsbølger, som udbreder sig gennem jorden eller andre elastiske legemer, som for eksempel er resultatet af et jordskælv, eksplosion eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning.

Se Bølge og Seismisk bølge

Sinusbølge

Grafisk fremstilling af en sinusbølge Hz En sinusbølge (sinussvingning eller sinusoide) er en matematisk funktion der bliver brugt i f.eks.

Se Bølge og Sinusbølge

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Bølge og Stof (fysik)

Svingning

En svingning er inden for fysik en ujævn bevægelse, der bevæger sig tilnærmet i en sinus- eller cosinus-kurve.

Se Bølge og Svingning

Tsunami

Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.

Se Bølge og Tsunami

Undervandsbåd

USS Grayling i 1909 En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen.

Se Bølge og Undervandsbåd

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Bølge og Vakuum

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Bølge og Vand

Se også

Bølger

Differentialligninger

Også kendt som Bølge (vand), Bølger, Forskydningsbølger, Longitudinalbølge, Længdebølge, Længdebølger, Periodisk bølge, Periodiske Bølger, Sø (bølge), Transversal bølge, Transversalbølge, Tværbølge, Tværbølger, Vandbølger.