Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Cauchyfølge

Indeks Cauchyfølge

En Cauchyfølge af punkter, (''x''''n''), er vist med blåt. Hvis rummet der indeholder følgen er ''fuldstændigt'', vil det indeholde følgens "destination"; med andre ord findes følgens grænseværdi.

Indholdsfortegnelse

  1. 24 relationer: Augustin Louis Cauchy, Delfølge, Det gyldne snit, Fibonacci-tal, Fuldstændigt metrisk rum, Grænseværdi (matematik), Heltal, Interval (matematik), Irrationale tal, Komplekse tal, Kvantor, Matematik, Matematisk analyse, Metrik, Metrik (matematik), Neutralt element, Numerisk værdi, Positiv og negativ, Rationale tal, Række (matematik), Reelle tal, Supremum, Talfølge, Tautologi.

  2. Abstrakt algebra
  3. Konvergens
  4. Metrisk geometri
  5. Talfølger
  6. Topologi

Augustin Louis Cauchy

Augustin Louis Cauchy (født 21. august 1789, død 23. maj 1857) var en fransk matematiker.

Se Cauchyfølge og Augustin Louis Cauchy

Delfølge

En delfølge er i matematik en talfølge som kan afledes af en anden talfølge ved at fjerne nogle af elementerne uden at ændre rækkefølgen af de tilbageværende elementer.

Se Cauchyfølge og Delfølge

Det gyldne snit

Det gyldne snit på et liniestykke Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største.

Se Cauchyfølge og Det gyldne snit

Fibonacci-tal

Siderne af kvadraterne giver Fibonacci-tallene. Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci.

Se Cauchyfølge og Fibonacci-tal

Fuldstændigt metrisk rum

I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).

Se Cauchyfølge og Fuldstændigt metrisk rum

Grænseværdi (matematik)

Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.

Se Cauchyfølge og Grænseværdi (matematik)

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Se Cauchyfølge og Heltal

Interval (matematik)

Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.

Se Cauchyfølge og Interval (matematik)

Irrationale tal

Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.

Se Cauchyfølge og Irrationale tal

Komplekse tal

Et komplekst tal z.

Se Cauchyfølge og Komplekse tal

Kvantor

I logik betegner kvantifikation mængden af eksempler inden for diskursområdet, der tilfredsstiller en åben formel.

Se Cauchyfølge og Kvantor

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Cauchyfølge og Matematik

Matematisk analyse

Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.

Se Cauchyfølge og Matematisk analyse

Metrik

Metrik kan relatere til flere ting.

Se Cauchyfølge og Metrik

Metrik (matematik)

En metrik er i matematikken en generaliseret måde at definere afstande på.

Se Cauchyfølge og Metrik (matematik)

Neutralt element

I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.

Se Cauchyfølge og Neutralt element

Numerisk værdi

Grafen for numerisk-værdi-funktionen for de reelle tal. Det ses, at funktionen er kontinuert i hele \mathbbR, men ikke differentiabel i 0. Den numeriske værdi (undertiden også den absolutte værdi) af et tal forstås i matematikken som en værdi med ikke-negativt fortegn, svarende til en værdi i en given mængde, normalt de komplekse tals legeme eller en underring heraf.

Se Cauchyfølge og Numerisk værdi

Positiv og negativ

Positiv har flere betydninger.

Se Cauchyfølge og Positiv og negativ

Rationale tal

Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.

Se Cauchyfølge og Rationale tal

Række (matematik)

En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.

Se Cauchyfølge og Række (matematik)

Reelle tal

De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.

Se Cauchyfølge og Reelle tal

Supremum

I matematikken siges supremum for en delmængde A \subseteq \mathbb af de reelle tal at være delmængdens mindste øvre grænse.

Se Cauchyfølge og Supremum

Talfølge

En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.

Se Cauchyfølge og Talfølge

Tautologi

I logik er en tautologi (fra græsk ταυτολογία tautologia "samme sag") et logisk udsagn, der er sandt for alle tildelinger af værdier til udtrykket.

Se Cauchyfølge og Tautologi

Se også

Abstrakt algebra

Konvergens

Metrisk geometri

Talfølger

Topologi

Også kendt som Cauchy-følge, Cauchyfølger.