Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Automorfi

Indeks Automorfi

gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').

28 relationer: Abelsk gruppe, Abstrakt algebra, Associativitet, Bijektiv, Endomorfi, Funktion (matematik), Grafteori, Gruppe (matematik), Gruppehomomorfi, Heltal, Homomorfi, Isomorfi, Kategoriteori, Legeme (algebra), Lineær algebra, Lineær funktion, Mangfoldighed (matematik), Matematik, Mængde, Mængdelære, Neutralt element, Permutation, Riemannsk geometri, Ring (matematik), Symmetri, Triviel gruppe, Værdimængde, Vektorrum.

Abelsk gruppe

En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.

Ny!!: Automorfi og Abelsk gruppe · Se mere »

Abstrakt algebra

Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer.

Ny!!: Automorfi og Abstrakt algebra · Se mere »

Associativitet

Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.

Ny!!: Automorfi og Associativitet · Se mere »

Bijektiv

En bijektiv funktion. En afbildning \phi:X\to Y er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at \phi er en bijektion.

Ny!!: Automorfi og Bijektiv · Se mere »

Endomorfi

En endomorfi er en homomorfisk funktion fra et matematisk objekt til objektet selv.

Ny!!: Automorfi og Endomorfi · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Ny!!: Automorfi og Funktion (matematik) · Se mere »

Grafteori

Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.

Ny!!: Automorfi og Grafteori · Se mere »

Gruppe (matematik)

En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.

Ny!!: Automorfi og Gruppe (matematik) · Se mere »

Gruppehomomorfi

I matematikken er en gruppehomomorfi, givet to grupper (G, *) og (H, ·), en afbildning h: G → H, så hvor gruppeoperationen på venstre side af ligningen er den fra G og den på højre side den fra H. Af denne egenskab kan det udledes, at h afbilder det neutrale element, eG, fra G i det neutrale element, eH, fra H, og den afbilder inverse elementer i inverse, forstået sådan at h(u-1).

Ny!!: Automorfi og Gruppehomomorfi · Se mere »

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Ny!!: Automorfi og Heltal · Se mere »

Homomorfi

Betegnelsen homomorfi benyttes om en afbildning \phi:G\to H som bevarer matematiske strukturer.

Ny!!: Automorfi og Homomorfi · Se mere »

Isomorfi

Isomorfi (græsk isos, lig, og morf, form) er et begreb indenfor matematik som betegner ligheden mellem to objekter.

Ny!!: Automorfi og Isomorfi · Se mere »

Kategoriteori

Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.

Ny!!: Automorfi og Kategoriteori · Se mere »

Legeme (algebra)

Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.

Ny!!: Automorfi og Legeme (algebra) · Se mere »

Lineær algebra

Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.

Ny!!: Automorfi og Lineær algebra · Se mere »

Lineær funktion

I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.

Ny!!: Automorfi og Lineær funktion · Se mere »

Mangfoldighed (matematik)

Sfæren (overfladen på en kugle) er en to-dimensional mangfoldighed, da den kan beskrives med en samling af to-dimensionale kort. I matematik, eller mere præcist i differentialgeometri og topologi, er en mangfoldighed (eng. manifold) et matematisk rum, der på en lille nok skala ligner euklidisk rum af en bestemt dimension, der kaldes mangfoldighedens dimension.

Ny!!: Automorfi og Mangfoldighed (matematik) · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Automorfi og Matematik · Se mere »

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Ny!!: Automorfi og Mængde · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Ny!!: Automorfi og Mængdelære · Se mere »

Neutralt element

I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.

Ny!!: Automorfi og Neutralt element · Se mere »

Permutation

Inden for matematikken er en permutation en (typisk specificeret) ombytning af rækkefølgen af en række elementer (teknisk set en bijektiv afbildning af en ordnet mængde på sig selv).

Ny!!: Automorfi og Permutation · Se mere »

Riemannsk geometri

Riemannsk geometri er en gren af det matematiske område differentialgeometri, der omfatter studiet af riemannske mangfoldigheder: Glatte mangfoldigheder med en riemannsk metrik; dvs.

Ny!!: Automorfi og Riemannsk geometri · Se mere »

Ring (matematik)

Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.

Ny!!: Automorfi og Ring (matematik) · Se mere »

Symmetri

Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.

Ny!!: Automorfi og Symmetri · Se mere »

Triviel gruppe

I matematikken er en triviel gruppe en gruppe bestående af kun ét element.

Ny!!: Automorfi og Triviel gruppe · Se mere »

Værdimængde

En funktions værdimængde eller billedmængde er den mængde af værdier, som en funktion er i stand til at returnere.

Ny!!: Automorfi og Værdimængde · Se mere »

Vektorrum

Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.

Ny!!: Automorfi og Vektorrum · Se mere »

Omdirigeringer her:

Automorfigruppe.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »