Indholdsfortegnelse
28 relationer: Abelsk gruppe, Abstrakt algebra, Associativitet, Bijektiv, Endomorfi, Funktion (matematik), Grafteori, Gruppe (matematik), Gruppehomomorfi, Heltal, Homomorfi, Isomorfi, Kategoriteori, Legeme (algebra), Lineær algebra, Lineær funktion, Mangfoldighed (matematik), Matematik, Mængde, Mængdelære, Neutralt element, Permutation, Riemannsk geometri, Ring (matematik), Symmetri, Triviel gruppe, Værdimængde, Vektorrum.
- Abstrakt algebra
Abelsk gruppe
En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.
Abstrakt algebra
Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer.
Se Automorfi og Abstrakt algebra
Associativitet
Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.
Se Automorfi og Associativitet
Bijektiv
En bijektiv funktion. En afbildning \phi:X\to Y er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at \phi er en bijektion.
Endomorfi
En endomorfi er en homomorfisk funktion fra et matematisk objekt til objektet selv.
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Automorfi og Funktion (matematik)
Grafteori
Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.
Gruppe (matematik)
En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.
Se Automorfi og Gruppe (matematik)
Gruppehomomorfi
I matematikken er en gruppehomomorfi, givet to grupper (G, *) og (H, ·), en afbildning h: G → H, så hvor gruppeoperationen på venstre side af ligningen er den fra G og den på højre side den fra H. Af denne egenskab kan det udledes, at h afbilder det neutrale element, eG, fra G i det neutrale element, eH, fra H, og den afbilder inverse elementer i inverse, forstået sådan at h(u-1).
Se Automorfi og Gruppehomomorfi
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Homomorfi
Betegnelsen homomorfi benyttes om en afbildning \phi:G\to H som bevarer matematiske strukturer.
Isomorfi
Isomorfi (græsk isos, lig, og morf, form) er et begreb indenfor matematik som betegner ligheden mellem to objekter.
Kategoriteori
Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.
Legeme (algebra)
Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.
Se Automorfi og Legeme (algebra)
Lineær algebra
Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.
Se Automorfi og Lineær algebra
Lineær funktion
I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.
Se Automorfi og Lineær funktion
Mangfoldighed (matematik)
Sfæren (overfladen på en kugle) er en to-dimensional mangfoldighed, da den kan beskrives med en samling af to-dimensionale kort. I matematik, eller mere præcist i differentialgeometri og topologi, er en mangfoldighed (eng. manifold) et matematisk rum, der på en lille nok skala ligner euklidisk rum af en bestemt dimension, der kaldes mangfoldighedens dimension.
Se Automorfi og Mangfoldighed (matematik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Neutralt element
I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.
Se Automorfi og Neutralt element
Permutation
Inden for matematikken er en permutation en (typisk specificeret) ombytning af rækkefølgen af en række elementer (teknisk set en bijektiv afbildning af en ordnet mængde på sig selv).
Riemannsk geometri
Riemannsk geometri er en gren af det matematiske område differentialgeometri, der omfatter studiet af riemannske mangfoldigheder: Glatte mangfoldigheder med en riemannsk metrik; dvs.
Se Automorfi og Riemannsk geometri
Ring (matematik)
Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.
Se Automorfi og Ring (matematik)
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Triviel gruppe
I matematikken er en triviel gruppe en gruppe bestående af kun ét element.
Se Automorfi og Triviel gruppe
Værdimængde
En funktions værdimængde eller billedmængde er den mængde af værdier, som en funktion er i stand til at returnere.
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Se også
Abstrakt algebra
- Abstrakt algebra
- Automorfi
- Cauchyfølge
- Dimension
- Egenværdi, egenvektor og egenrum
- Kommutator (matematik)
- Legeme (algebra)
- Lineær funktion
- Lukning
- Nulreglen
- Reciprok
- Transponering (matematik)
- Vektor (geometri)
Også kendt som Automorfigruppe.