Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
115 relationer: Akko, Albrecht af Preussen, Žemaitija, Øsel, Øsel-Wiek bispedømme, Østpreussen, Baltikum, Baltiske sprog, Braniewo, Chełmno, Danmark, Daugavpils, Den Hellige Stol, Den polsk-litauiske realunion, Den Tyske Orden, Det tysk-romerske Rige, Elbląg, Ermland bispedømme, Estisk (sprog), Estland, Finsk-ugriske sprog, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Fyrstbiskop, Gdańsk, Gods (større gård), Gotland, Gotthard Kettler, Hanseforbundet, Hertugdømme, Hospital, Kaliningrad, Kasjubere, Kirkeprovins, Kirkestaten, Klaipėda, Klaipėda-regionens historie, Kurland, Kurland bispedømme, Latin, Lettisk (sprog), Litauen, Litauisk (sprog), Livere, Livland, Livlandske (baltiske) hansestæder, Malbork, Masovien, Middelhavet, Pave Gregor 9., Pärnu, ... Expand indeks (65 mere) »
- Tidligere teokratier
Akko
Havnen i Akko (2005) Akko (Acco, Akkon, Acre, Akka) (עַכּוֹ, عكّا) er en by på nordsiden af Haifabugten (Akkobugten) i den nordlige del af Israel og er en af verdens ældste kendte havnebyer.
Se Den Tyske Ordensstat og Akko
Albrecht af Preussen
Albrecht af Preussen (også Albrecht af Brandenburg-Ansbach og Albrecht von Hohenzollern, født 16. maj 1490 i Ansbach, død 20. marts 1568 i Tapiau) var søn af Frederik af huset Hohenzollern og Sofia, som var datter af Kasimir IV af Polen og Elisabet af huset Habsburg.
Se Den Tyske Ordensstat og Albrecht af Preussen
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Den Tyske Ordensstat og Žemaitija
Øsel
Skandinavien (1219) Kommuner i Saaremaa amt Øsel (Saaremaa, Ösel) er med sine 2.710 km² den største estiske ø.
Se Den Tyske Ordensstat og Øsel
Øsel-Wiek bispedømme
Øsel-Wiek bispedømme ses med gul farve Våbenskjold for biskop Reinhold von Buxhoevden, biskop i Øsel-Wiek 1532-41 Øsel-Wiek bispedømme (Saare-Lääne piiskopkond; Bistum Ösel-Wiek; Bisdom Ösel-Wiek; Ecclesia Osiliensis) var et delvist selvstændigt romersk-katolsk bispedømme i områderne Wiek (estisk: Läänemaa) og Øsel (estisk: Saaremaa) i den vestlige del af Estland.
Se Den Tyske Ordensstat og Øsel-Wiek bispedømme
Østpreussen
Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.
Se Den Tyske Ordensstat og Østpreussen
Baltikum
Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.
Se Den Tyske Ordensstat og Baltikum
Baltiske sprog
De baltiske sprog er en sproggruppe, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og betragtes af lingvister som de mest uforandrede, stadig anvendte indoeuropæiske sprog.
Se Den Tyske Ordensstat og Baltiske sprog
Braniewo
Braniewo (udtale) (Braunsberg i Østpreussen, Brunsberga, gammelpreussisk: Brus), er en by i Ermland (Warmia), i voivodskabet Województwo warmińsko-mazurskie i det nordlige Polen, med en befolkning på 16.907 (juni 2021).
Se Den Tyske Ordensstat og Braniewo
Chełmno
Chełmno (Kulm) er en by i det nordlige Polen tæt på floden Wisła med omkring 20.000 indbyggere.
Se Den Tyske Ordensstat og Chełmno
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Den Tyske Ordensstat og Danmark
Daugavpils
Daugavpils (hviderussisk Дзьвінск Dźvinsk, russisk Двинcк Dvinsk, litauisk Daugpilis, tysk Dünaburg, polsk Dzwinow eller Dźwińsk, jiddisch דענענבורג Denenburg) er en by i det sydøstlige Letland.
Se Den Tyske Ordensstat og Daugavpils
Den Hellige Stol
Den Hellige Stols våbenskjold Den Hellige Stol (Latin: Sancta Sedes, Sedes apostolica, pavestolen) er betegnelsen for bispesædet i Rom, der er den øverste embedsfunktion i den katolske kirke.
Se Den Tyske Ordensstat og Den Hellige Stol
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Den Tyske Ordensstat og Den polsk-litauiske realunion
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Den Tyske Ordensstat og Den Tyske Orden
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Den Tyske Ordensstat og Det tysk-romerske Rige
Elbląg
Elbląg (Elbing) er en by i det nordlige Polen, i voivodskabet warminsko-mazurskie.
Se Den Tyske Ordensstat og Elbląg
Ermland bispedømme
Heilsberg, der var residens for fyrstbiskoppen Ermland bispedømme var et bispedømme i Preussen fra 1243 til 1926.
Se Den Tyske Ordensstat og Ermland bispedømme
Estisk (sprog)
Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca.
Se Den Tyske Ordensstat og Estisk (sprog)
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Se Den Tyske Ordensstat og Estland
Finsk-ugriske sprog
De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.
Se Den Tyske Ordensstat og Finsk-ugriske sprog
Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.
Se Den Tyske Ordensstat og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Den Tyske Ordensstat og Fyrstbiskop
Gdańsk
Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.
Se Den Tyske Ordensstat og Gdańsk
Gods (større gård)
Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.
Se Den Tyske Ordensstat og Gods (større gård)
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Se Den Tyske Ordensstat og Gotland
Gotthard Kettler
Gotthard Kettler Gotthard von Kettler, eller Ketteler, (Gotthard Kettler, Herzog von Kurland; 1517 ved Anröchte i Kreis Soest – 17. maj 1587 i Mitau) var den sidste stormester af den Tyske Orden og den første Hertug af Kurland og Semgallen.
Se Den Tyske Ordensstat og Gotthard Kettler
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Den Tyske Ordensstat og Hanseforbundet
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Den Tyske Ordensstat og Hertugdømme
Hospital
''Besøgsdagen på hospitalet'', oliemaleri af Henri Geoffroy (1889). Et hospital var tidligere et sted til indkvartering og pleje af mennesker, der led under alderdom, svaghed, sygdom eller lidelser, som gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv.
Se Den Tyske Ordensstat og Hospital
Kaliningrad
| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.
Se Den Tyske Ordensstat og Kaliningrad
Kasjubere
Kasjubien i det nordlige Polen Kasjubere (Kaszëbi, Kaszubi) er et vestslavisk folkeslag i den nordlige del af Polen.
Se Den Tyske Ordensstat og Kasjubere
Kirkeprovins
En kirkeprovins er i Den romersk-katolske kirke et område med fælles ærkebiskop eller metropolit.
Se Den Tyske Ordensstat og Kirkeprovins
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Se Den Tyske Ordensstat og Kirkestaten
Klaipėda
Klaipėda havn Klaipėda (Memel, Клайпеда) er en by i det nordvestlige Litauen.
Se Den Tyske Ordensstat og Klaipėda
Klaipėda-regionens historie
Historisk tegning af byen Memel Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen Memellands flag fra 1919 til 1924 og ''de facto'' frem til 1939 Memellands frimærker fra 1920 til 1925 Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919 under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet.
Se Den Tyske Ordensstat og Klaipėda-regionens historie
Kurland
Den nuværende region i Letland Baltiske stammer omkring 1200 Kurland (Kurzeme; Curonia; Kurland; Kuršas; Курляндия) er en af de historisk-kulturelle regioner i Letland.
Se Den Tyske Ordensstat og Kurland
Kurland bispedømme
Kurland bispedømme (Episcopatus Curoniensis, plattysk: Bisdom Curland) var det næstmindste bispedømme (4500 km²) i Terra Mariae.
Se Den Tyske Ordensstat og Kurland bispedømme
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Den Tyske Ordensstat og Latin
Lettisk (sprog)
Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland.
Se Den Tyske Ordensstat og Lettisk (sprog)
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Den Tyske Ordensstat og Litauen
Litauisk (sprog)
aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.
Se Den Tyske Ordensstat og Litauisk (sprog)
Livere
Livere er et folk, der taler livisk, en gren af finsk-ugrisk.
Se Den Tyske Ordensstat og Livere
Livland
Livland (Liivimaa) er et historisk landskab i Baltikum.
Se Den Tyske Ordensstat og Livland
Livlandske (baltiske) hansestæder
Hansestæder på den baltiske østkyst var.
Se Den Tyske Ordensstat og Livlandske (baltiske) hansestæder
Malbork
Malbork (Marienburg) er en by i det nordlige Polen i Voivodskabet Pomorskie.
Se Den Tyske Ordensstat og Malbork
Masovien
Fyrstendømmet Masoviens våbenskjold Masoviens beliggenhed i Europa i 1300-tallet Masovien, Mazovia eller Masovia (Mazowsze, Mazovija) var et fyrstendømme og en geografisk og historisk region i det østlige Polen ved Wisła.
Se Den Tyske Ordensstat og Masovien
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Den Tyske Ordensstat og Middelhavet
Pave Gregor 9.
Gregor 9. (ca. 1145 – 22. august 1241) var pave fra 1227 til sin død i 1241.
Se Den Tyske Ordensstat og Pave Gregor 9.
Pärnu
Pärnu (Pernau) er en by i det sydvestlige Estland.
Se Den Tyske Ordensstat og Pärnu
Pelplin Stift
Pelpin domkirke Pelplin Stift er et af Polens 41 stifter, der er underlagt Gdansk ærkebispedømme og har sit bispesæde i Pelplin.
Se Den Tyske Ordensstat og Pelplin Stift
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Se Den Tyske Ordensstat og Plattysk
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Den Tyske Ordensstat og Polen
Polsk (sprog)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.
Se Den Tyske Ordensstat og Polsk (sprog)
Pomesanien bispedømme
Kort fra det 13. århundrede med Pomesanien markeret med lyslila i det nuværende Polen Banner for biskoppen af Pomesanien Den tidligere katedral i Kwidzyn. Pomesanien bispedømme var et af ni bispedømmer, som eksisterede i Den Tyske Ordensstat.
Se Den Tyske Ordensstat og Pomesanien bispedømme
Pomesaniere
Pomesanianere var en preussisk klan der boede i Pomesanien, der er en historisk region i det moderne nordlige Polen, beliggende mellem Nogat- og Vistula- floderne mod vest og Elbląg-floden mod øst.
Se Den Tyske Ordensstat og Pomesaniere
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Se Den Tyske Ordensstat og Pommern
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Den Tyske Ordensstat og Preussen
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Se Den Tyske Ordensstat og Protestantisme
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Den Tyske Ordensstat og Reformationen
Reval bispedømme
Reval bispedømmes stift (lysegrøn). Det blågrønne område viser Järvamaa. Andre områder tilhørende Ordenen er vist med hvidt, andre bispedømmer med gråt. Reval bispedømme (estisk: Tallinna piiskopkond, nedertysk: Bisdom Reval, latin: Episcopatus Revaliensis) var et bispedømme i tilknytning til Hertugdømmet Estland under den danske konge 1219–1346 og under Den Liviske Orden 1346–1561.
Se Den Tyske Ordensstat og Reval bispedømme
Riga
Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.
Se Den Tyske Ordensstat og Riga
Riga ærkebispedømme
Riga ærkebispedømme (''Riia peapiiskopkond'') besiddelser med gråt, den Liviske Ordens besiddelser er vist med hvidt. Kurland bispedømme bispens besiddelser er vist med orange. Riga ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme og rige, der eksisterede i 1251/1253-1562/1563 i Terra Mariana.
Se Den Tyske Ordensstat og Riga ærkebispedømme
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Den Tyske Ordensstat og Rigsfyrste
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Den Tyske Ordensstat og Rusland
Samland
Samland er en halvø nordvest for Kaliningrad Samland (Sambia) på et kort over gammelpreussiske stammer omkr. 1200 Samland (Земландский полуостров,; ~ Zemlandsky halvøen) er en halvø i Kaliningrad Oblast i Rusland, på den sydøstlige kyst af Østersøen.
Se Den Tyske Ordensstat og Samland
Samland bispedømme
Den tidligere katedral i Königsberg Samland bispedømme var et af ni bispedømmer, som eksisterede i Den Tyske Ordensstat.
Se Den Tyske Ordensstat og Samland bispedømme
Sekularisering
Sekularisering (af latin saeculum.
Se Den Tyske Ordensstat og Sekularisering
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Se Den Tyske Ordensstat og Stat
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Se Den Tyske Ordensstat og Stift
Stormester (orden)
En stormester er den øverste leder af en frimurerorden eller ridderorden.
Se Den Tyske Ordensstat og Stormester (orden)
Sværdbroderordenen
Sværdbrødreordenens segl. Sværdbrødreordenen (officielt navn Kristi Livlandske Krigstjenestebrødre, (Fratres Militiae Christi Livoniae) var en kirkelig krigerorden, der eksisterede 1202–1237.
Se Den Tyske Ordensstat og Sværdbroderordenen
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Den Tyske Ordensstat og Sverige
Tartu
Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.
Se Den Tyske Ordensstat og Tartu
Tartu bispedømme
Tartu bispedømmes kirkelige (afgrænset med lyseblå linje) og verdslige (lyseblå) forvaltningsområde. Den Liviske Ordens forvaltningsområder er vist med hvidt. Tartu bispedømme (estisk: Tartu piiskopkond, nedertysk: Bisdom Dorpat, latin: ecclesia Tarbatensis) var en middelalderlig fyrstemagt og et katolsk bispedømme (fyrstbiskop) i Terra Mariae fra 1224 til 1558 omfattede de estisk befolkede områder Ugandi og Vaigas sydlige del, med en samlet størrelse på omkring 9600 km².
Se Den Tyske Ordensstat og Tartu bispedømme
Terra Mariae
Livland i middelalderen (1207–1561) udgivet i 1573 af Johannes Portantius Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland) nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland" eller "Gamle Livland" (Alt-Livland, Vana-Liivimaa, Livonija, Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.
Se Den Tyske Ordensstat og Terra Mariae
Toruń
Toruń (Thorn) er en by i voivodskabet Kujavien-Pommern i Polen ved floden Wisła med indbyggere.
Se Den Tyske Ordensstat og Toruń
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Den Tyske Ordensstat og Tysk (sprog)
Vælsk
Vælsk er en ældre betegnelse for visse sprog eller brugere af disse sprog.
Se Den Tyske Ordensstat og Vælsk
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Se Den Tyske Ordensstat og Venedig
Vestpreussen
Vestpreussen (markeret med rødt), indenfor kongeriget Preussen, som igen var en del af det tyske kejserrige (1871) Vestpreussen er et historisk landskab som ligger i dagens Polen.
Se Den Tyske Ordensstat og Vestpreussen
Vestslaviske sprog
Vestslaviske sprog udgør sammen med Sydslaviske sprog og Østslaviske sprog en af de tre grene af de slaviske sprog, der tilhører den Indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Den Tyske Ordensstat og Vestslaviske sprog
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Se Den Tyske Ordensstat og Vladislav 2. Jagello af Polen
1. januar
1.
Se Den Tyske Ordensstat og 1. januar
1. verdenskrig
1.
Se Den Tyske Ordensstat og 1. verdenskrig
1186
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1186 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1186
1225
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1225 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1225
1230
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1230 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1230
1234
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1234 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1234
1237
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1237 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1237
1239
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1239 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1239
1241
---- Konge i Danmark: Valdemar 2. Sejr 1202-1241 og Erik 4. Plovpenning 1241-1250 ----.
Se Den Tyske Ordensstat og 1241
1243
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 ---- Se også 1243 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1243
1250
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1250
1255
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1255 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1255
1265
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1265 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1265
1280
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1280 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1280
1291
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1291 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1291
1309
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
Se Den Tyske Ordensstat og 1309
1324
---- Konge i Danmark: Christoffer 2. 1320-1326 ----.
Se Den Tyske Ordensstat og 1324
1328
---- Konge i Danmark: Valdemar 3. 1326-1329 ----.
Se Den Tyske Ordensstat og 1328
1346
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1346 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1346
1398
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1398 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1398
1400
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1400 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1400
1402
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1402 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1402
1408
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1408 (tal) og 1408 (film).
Se Den Tyske Ordensstat og 1408
1411
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1411 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1411
1454
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1454 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1454
1455
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1455 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1455
1457
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1457 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1457
1466
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1466 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1466
1525
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1525 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1525
1560
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1560 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1560
1561
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1561 (tal).
Se Den Tyske Ordensstat og 1561
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
Se Den Tyske Ordensstat og 1801
Se også
Tidligere teokratier
- Bogd Khanatet
- Corvey
- Den Tyske Ordensstat
- Fatimide-kalifatet
- Genève
- Kirkestaten
- Kurfyrstendømmet Trier
- Riga ærkebispedømme
- Taebong
- Tibet (1912-1950)