Indholdsfortegnelse
107 relationer: Alemannere, Alliance, Amiens, Aquitaine, Arianisme, Avignon, Beauvais (by), Belgien, Bordeaux, Boulogne, Bretagne, Burgund, Burgundere, Cambrai, Childebert 1., Childerik 1., Clodomer, Consul, Dijon, Engelske Kanal, Frankere, Frankerriget, Frankiske konger, Frankrig, Frankrigs historie, Fransk (sprog), Gallien, Gallo-romersk kultur, Genève, Germanske folkeslag, Godegisel, Gregor af Tours, Hedenskab, Hugo Capet, Ikkeangrebspagt, Jesu disciple, Karolingerne, Katolicisme, Klotar 1., Konversion, Krønike, Languedoc, Latin, Loire (flod), Lyon, Merovinger, Middelalderen, Middelhavet, Monarki, Orléans, ... Expand indeks (57 mere) »
- Døde i 511
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alliance
En alliance er to eller flere parter der står sammen.
Amiens
Amiens er en by og en kommune i det nordlige Frankrig, 120 km nord for Paris.
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Avignon
Avignon er en by i Frankrig.
Beauvais (by)
Beauvais er en by og kommune i det nordlige Frankrig.
Se Klodevig 1. og Beauvais (by)
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Bordeaux
Bordeaux er en storby i det sydvestlige Frankrig.
Boulogne
Bologne-sur-Mer (Bonen på flamsk) er en by og kommune i det nordlige Frankrig ved Den engelske kanal.
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Cambrai
Cambrai (hollandsk: Kamerijk) er en fransk by i departementet Nord.
Childebert 1.
Childebert 1. Childebert 1. (ca. 496 i Reims – 558) var merovingernes konge og var en af de fire sønner til Klodevig 1. (de tre andre var Klotar 1. Clodomer og Teoderik 1. som delte frankernes kongedømme efter at deres far døde i 511. I delingen af riget fik han som sin del byen Paris, området nordover til floden Somme, vestover til den engelske kanal og halvøen Armorica.
Se Klodevig 1. og Childebert 1.
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Se Klodevig 1. og Childerik 1.
Clodomer
Clodomer med sin familie Clodomer af Merovingernes slægt (ca. 495 – 524) var konge af Orléans, og var den anden af Klodevig 1.s fire sønner som delte frankernes kongerige efter hans død i 511.
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Dijon
Dijon er en by i det østlige Frankrig med omkring 150.000 indbyggere.
Engelske Kanal
Satellitbillede af den Engelske Kanal Den Engelske Kanal (the English Channel eller the Channel, La Manche, Mor Breizh) er farvandet der adskiller Storbritannien fra det nordlige Frankrig, og forbinder Nordsøen med Atlanterhavet.
Se Klodevig 1. og Engelske Kanal
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Klodevig 1. og Frankerriget
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Klodevig 1. og Frankiske konger
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Klodevig 1. og Frankrigs historie
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Klodevig 1. og Fransk (sprog)
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Klodevig 1. og Gallo-romersk kultur
Genève
Geneve (Genève; Genf) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Klodevig 1. og Germanske folkeslag
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Klodevig 1. og Gregor af Tours
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Ikkeangrebspagt
En ikkeangrebspagt, også kaldet en nonagressionspagt, er en aftale mellem to eller flere stater om at afstå fra at angribe hinanden militært.
Se Klodevig 1. og Ikkeangrebspagt
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Se Klodevig 1. og Jesu disciple
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Klodevig 1. og Karolingerne
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Konversion
type.
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Languedoc
Languedocs flag, benyttet som officielt flag for regionen ''Midi-Pyrénees'' og byen Toulouse. Languedocs beliggenhed i Sydfrankrig Languedoc var oprindeligt en provins i den sydlige del af Frankrig.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Se Klodevig 1. og Loire (flod)
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Klodevig 1. og Middelalderen
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Orléans
Orléans er en by og kommune i den nordlige del af det centrale Frankrig, omkring 111 kilometer sydvest for Paris.
Panthéon (Paris)
Panthéon er en bygning i Paris' 5. arrondissement i Latinerkvarteret.
Se Klodevig 1. og Panthéon (Paris)
Paris
|navn.
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Pave Anastasius 1.
Anastasius var pave fra 27. november 399 til 19.
Se Klodevig 1. og Pave Anastasius 1.
Peter
Peter er det mest udbredte drengenavn i Danmark.
Poitiers
Poitiers (ca. 85.000 indbyggere) er en by i det centrale Frankrig ved floden Clain og hovedstad i departementet Vienne samt i regionen Poitou-Charentes.
Prinsesse
Prinsesse Anne-Marie i 1954 Prinsesse er et ikke-regerende kvindeligt medlem af en kongelig familie, fx ægtefælle til en prins.
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Reims
Reims (udtale) er en by i det nordlige Frankrig, hvor de franske konger traditionelt blev kronet i Notre-Dame de Reims.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Romansk stil
kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.
Se Klodevig 1. og Romansk stil
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Savoyen
Savoyen (fransk: Savoie, italiensk: Savoia) var historisk en region i den vestlige del af Alperne mellem Genevesøen, Rhône og Mont Cenis.
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Seinen
Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Skytshelgen
En skytshelgen er en helgen som siges at beskytte et område, en person, folkegruppe e.l.
Soissons
Soissons er en by i departementet Aisne i Frankrig, der ligger ved floden Aisne ca.
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se Klodevig 1. og Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Klodevig 1. og Teoderik den Store
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Tournai
Tournai (nederlandsk: Doornik, tysk: Dornick) er en by i Vallonien i det vestlige Belgien.
Toxandrien
Toxandrien (919-1125). Toxandrien er en gammel betegnelse for et område i Nordbrabant.
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Tribut
En tribut er en sum af noget, som regel penge, som man skylder nogen.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Klodevig 1. og Tysk (sprog)
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
1500
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1500 (tal).
1802
Året 1802 startede på en fredag.
25. december
25.
Se Klodevig 1. og 25. december
27. november
27.
Se Klodevig 1. og 27. november
466
---- Se også 466 (tal) ----.
476
----.
481
----.
484
---- Se også 484 (tal) ----.
485
---- Se også 485 (tal) ----.
486
---- Se også 486 (tal) ----.
490'erne
Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne – 490'erne – 500'erne 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne År: 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 ----.
491
---- Se også 491 (tal) ----.
493
----.
494
---- Se også 494 (tal) ----.
496
---- Se også 496 (tal) ----.
498
---- Se også 498 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Klodevig 1. og 5. århundrede
500
---- Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne – 500'erne – 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne Årstal: 495 496 497 498 499 – 500 – 501 502 503 504 505 ----.
507
---- Se også 507 (tal) ----.
511
---- Se også 511 (tal) ----.
751
Se også 751 (tal).
8 f.Kr.
----.
Se også
Døde i 511
- Klodevig 1.
Også kendt som Chlodovech 1., Chlodowech 1., Klodevig I.