Indholdsfortegnelse
36 relationer: Alexandre Koyré, Anatomi, Andreas Vesalius, Aristoteles, Arterie, Astronom, Astronomi, Atom, Biologi, Doktrin, England, Fysik, Fysiker, Fysiologi, Galen, Galileo Galilei, Isaac Newton, Johannes Kepler, John Donne, Jorden, Kemi, Lov (naturvidenskab), Middelalderen, Newtons love, Newtonsk gravitation, Nicolaus Kopernikus, Oldtidens Grækenland, Renæssancen, Solen, Thomas Kuhn, Tycho Brahe, Vene, Videnskabshistorie, William Harvey, 1543, 1939.
Alexandre Koyré
Alexandre Koyré (Александр Владимирович Койра;; født 29. august 1892 i Taganrog, Det Russiske Kejserrige, død 28. April 1964 i Paris) var en fransk filosof og videnskabshistoriker af russisk oprindelse.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Alexandre Koyré
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Anatomi
Andreas Vesalius
Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).
Se Den naturvidenskabelige revolution og Andreas Vesalius
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Aristoteles
Arterie
Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).
Se Den naturvidenskabelige revolution og Arterie
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Astronom
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Astronomi
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Atom
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Se Den naturvidenskabelige revolution og Biologi
Doktrin
Doktrin (latin doctrina) er et vidensområdes eller trossystems læresætninger, "instruktioner", lærte principper eller standpunkter, som udgør et sandt hele ifølge en eller flere forfattere.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Doktrin
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Den naturvidenskabelige revolution og England
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Fysik
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Fysiker
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Fysiologi
Galen
Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Galen
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Galileo Galilei
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Isaac Newton
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Johannes Kepler
John Donne
John Donne (født 1572, død 31. marts 1631) var engelsk digter og præst.
Se Den naturvidenskabelige revolution og John Donne
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Jorden
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Kemi
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Lov (naturvidenskab)
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Middelalderen
Newtons love
Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Newtons love
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Newtonsk gravitation
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Nicolaus Kopernikus
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Oldtidens Grækenland
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Renæssancen
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Solen
Thomas Kuhn
Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Thomas Kuhn
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Tycho Brahe
Vene
En vene er en blodåre, der fører blod mod hjertet.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Vene
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Den naturvidenskabelige revolution og Videnskabshistorie
William Harvey
William Harvey (født 1. april 1578 i Folkestone, England, død 3. juni 1657 i London, England) var en engelsk læge og anatom, der studerede blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil.
Se Den naturvidenskabelige revolution og William Harvey
1543
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1543 (tal).
Se Den naturvidenskabelige revolution og 1543
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
Se Den naturvidenskabelige revolution og 1939
Også kendt som Den videnskabelige revolution, Videnskabelige Revolution.